Hus til salg !

[Bent Skaarup Pedersen]

En gang imellem støder man på, at en ejendom som man har et "familært" forhold til, bliver udbudt til salg !

I annoncen kan der være flere brugbare oplysninger, som jeg skriver af med god samvittighed - men jeg er kommet i tvivl om, om man også må gemme hele siden med billeder o.s.v - eller der er ophavsrettigheder også her ?

Nogen der har et bud ?

med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen

[Trine Nielsen]

Hej Bente,

Jeg ville nok kontakte familien der sælger og spørge om jeg måtte bruge dem.

[Hanne C. Christensen]

Hej.

Jeg plejer i sådanne tilfælde at bestille salgsopstillingen ved ejendomsmægleren.  Det plejer at være nemt og anonymt at bestille salgsopstillinger via internettets mange boligsider. 

Så kommer salgsopstillingen med billeder, plantegninger og meget andet gerne i løbet af en uges tid lige ned i min postkasse eller mailboks. 

Det er også neutralt over for sælger og sine egne breve må man jo gemme så længe man vil 

Hilsen

Hanne Christensen.

[Kenneth Knudsen]

I annoncen kan der være flere brugbare oplysninger, som jeg skriver af med god samvittighed - men jeg er kommet i tvivl om, om man også må gemme hele siden med billeder o.s.v - eller der er ophavsrettigheder også her ?

Nogen der har et bud ?

Hej Bent

Der er flere ting i spil, men det korte svar er, at der ikke er ophavsret på fotos af et hus i en salgsfremstilling.

For at noget kan være ophavsretligt beskyttet, skal det have "værkshøjde", som der står i loven. Og et peg-og-klik-foto af et hus vil aldrig kunne opnå værkshøjde.

Selve hjemmesiden med den samlede salgsopstilling kan man godt argumentere for, at det er omfattet af lov om ophavsret. På et tidspunkt har en designer jo siddet og brugt kreativ energi på at få det hele til at se pænt ud. Men så længe du bare gemmer kopien på computeren eller i et ringbind som dokumentation for, at du har skrevet rigtigt af, så er det stadig inden for rammerne af loven om ophavsret. Det er først i det øjeblik, du begynder at mangfoldiggøre kopien i et større omfang, at du risikerer at bryde grænsen (fx i en slægtsbog eller på din egen hjemmeside). I det tilfælde vil det være en god idé at spørge ejendomsmægleren om lov først.

Men som sagt vil et foto af huset isoleret set ikke være omfattet af loven om ophavsret, og du kan derfor godt bruge det i slægtsbøger og på din hjemmeside.

vh Kenneth

[Christian Grøndberg]

Men som sagt vil et foto af huset isoleret set ikke være omfattet af loven om ophavsret, og du kan derfor godt bruge det i slægtsbøger og på din hjemmeside.

vh Kenneth

Mon ikke enten fotografen, eller den part som betaler ham, har ophavsretten til sine fotografier? Ligesom egendomsmægleren har det til sin hjemmeside.

Så længe du ikke videregiver/publicerer den gemte hjemmeside, så går det nok.

Selve husets data kan du dog roligt skrive af.

Med venlig hilsen
Christian T.G.

[Kenneth Knudsen]

Men som sagt vil et foto af huset isoleret set ikke være omfattet af loven om ophavsret, og du kan derfor godt bruge det i slægtsbøger og på din hjemmeside.

vh Kenneth

Mon ikke enten fotografen, eller den part som betaler ham, har ophavsretten til sine fotografier? Ligesom egendomsmægleren har det til sin hjemmeside.

Som tidligere nævnt, så er der flere faktorer i spil, når ophavsretten skal vurderes. Og i sidste ende er det op til domstolene.

Hvis der virkelig er tale om, at en professionel fotograf har taget billederne, så vil de være omfattet af lov om ophavsret af hensyn til fotografens levebrød. Men jeg kender ikke til ejendomsmæglere, som benytter professionelle fotografer.

[Hanne C. Christensen]

Ophavsret er noget besværligt noget.

Det kan koste rigtigt dyrt at videregive noget man ikke har ret til.

Det er desuden vigtigt at huske, at det ikke er selve ejerskabet af et fotografi der er vigtigt, men hvem der har fotograferet motivet.

Her er det som jeg har forstået:  
Som udgangspunkt er ALLE fotos beskyttet med ophavsret i 50 år efter det er taget - også vore egne private fotos.  Har du selv taget fotoet og det ikke er af andre personer, der ikke vil involveres i dit projekt, må du som udgangspunkt gerne bruge det i en bog eller hjemmeside. Man skal dog være forsigtig, hvis der er kunstværker eller statuer mm. på billedet - her har kunstneren ophavsret til det værk du har fotograferet.

Er det en professionel fotograf eller pressefotograf, der har fotoograferet regnes det automatisk som et "værk" - dvs. ophavsretten er 70 år efter fotografens død.

Reglerne er meget svære - personligt bruger jeg KUN billeder til slægtsbøger mm. hvis jeg selv har taget dem eller jeg skriftligt har fået lov til at bruge dem af den der har fotograferet billedet.

Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at se sager og retssager, der kommer til at dreje sig om ophavsret og brug af billeder.  Der er "penge i skidtet" efterhånden.   Jeg har netop hørt i arkivkredse om et arkiv, der indgik forlig om billeder i en database på nettet.  Billederne lå der i under et døgn og alligevel blev der sendte en regning til arkivet for brud på ophavsrettighederne.  Det kostede en del penge.

Som sagt: Copyrigth og ophavsret er besværligt. 
Jeg kan kun opfordre til, at man tælnker sig GODT OM og forsøger at finde ud af reglerne i hvert enkelt tilfælde hvis man ønsker at udgive fotos enten på tryk eller på internettet.

Jeg understreger at ovenstående er den opfattelse af problemet som jeg har fået efter at have forsøgt at sætte mig lidt ind i emnet.

Hilsen
Hanne Christensen.

[Kenneth Knudsen]

Passiv viden er en farlig ting. Efter at have gravet lidt dybere tilslutter jeg mig Hannes forklaring.

Fotos fra en ejendomsmæglers hjemmeside er omfattet af ophavsretsloven § 70 stk. 2 - og dermed beskyttet i 50 år efter billedet er taget.

Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet. (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129901)

[Ivar Kjærgaard]

Er det ikke en ide, lige at få afgrænset problemet her? Er der tale om en kopi til eget brug, eller er der tale om offentliggørelse?

Trådstarteren spurgte, om han måtte gemme en kopi af salgsopstillingen incl. billeder. Det må man gerne. Det eneste man ikke må gemme kopier af, er pengesedler - heller ikke selv om de bliver liggende i skuffen.

Bliver materialet derimod offentliggjort f.eks. på nettet, skal der altid bedes om tilladelse.

Det, jeg synes kan være interessant er, om en lukket familiegruppeside eller en hjemmelavet slægtsbog beregnet for børn og børnebørn kan betragtes som en offentliggørelse.

Har foreningen ikke tilknyttet en juridisk konsulent, som kan give et svar?