Lidt om Johanne Simonsdatter fra Pårup - hvor døde hun?

Startet af Kirsten Agesen, 05 Maj 2024 - 20:45

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Agesen

Jeg søger hjælp til ar finde ud af, hvor Johanne Simonsdatter døde.

Hun blev født 13. sep. 1822 i Stegsted, Pårup Sogn.
Hun blev gift 17. juni 1848 med indsidder Anders Jørgen Nielsen (født 3. aug. 1818 i Ubberud) i Ubberud Kirke, Odense.
Jeg har kunnet finde 4 børn, hvoraf den sidste er født 1855.

Ved FT  1860 er hun daglejer i Ubberud, hvor hun bor alene med sine 4 børn. Hvor manden er, har jeg ikke kunnet finde ud af.

Ved FT 1880 bor hun alene i Pårup, hvor hun er daglejer, manden skulle være røgter i Nordby.

20. okt. 1888 død Anders Jørgen Nielsen i Pårup. Han står hverken som gift, ugift eller enkemand.

https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17138227#180822,30703770

Herefter kan jeg ikke finde flere oplysninger om Johanne og håber på hjælp.

Vh. Kirsten Agesen

Bente Wanning

Har du fulgt hendes børn, for hun kan jo være i aftægt hos en af dem.
Du burde linke til omtalte folketællinger, så vi kan følge familien

Alle oplysninger vedr. den valgte person

Navn:   Johanne Simonsdatter   Køn:   K
Alder:   57   Civilstand:   gift
Fødested:   her i sognet
Erhverv:   har fri husly, gaaer med fløde til Odense
Kildehenvisning:   24   trossamfund:   lutheran
Kommentarer:   "manden tjener i Næsby som rygter"   
Kilde:   FT 1880   Husstands-/familienr:   10 F5
Matrnr/adresse:   et hus (fattighuset N. 1)
Sogn:   Paarup   Herred:   Odense
Amt:   Odense   Stednavn:   Villestofte by
Indtastningsnr:   A4345   Løbenr.:   344
Samtlige personer i husstanden
Odense, Odense, Paarup, Villestofte by, et hus (fattighuset N. 1), 10 F5, FT 1880, A4345
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Johanne Simonsdatter     57     gift          har fri husly, gaaer med fløde til Odense     her i sognet 
 

Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

J. K. Olsen

Hej Kirsten

Det er ikke helt rigtigt, at Johanne bor alene med de fire børn ved FT 1860. Hun passer nemlig også sin 80-årige svigermor Johanne, se vedhæftning. Og ligesom i 1880 tjener Anders til føden udensogns.

Ved FT 1880 finder vi ham på arbejde i Næsbyhoved Broby sogn. Tællingspapiret har droppet hans mellemnavn Jørgen, hvilket gør det en anelse sværere at finde ham, se her:
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=55534#55534,11984817

Såfremt Johanne er død mellem 1880 og 1890 og boede hos et af børnene, er du nok nødt til at opspore, hvor de har befundet sig gennem det tiår.

Mvh.
J. K. Olsen

J. K. Olsen

Ved Simons datter Johanne Kirstines fødsel i Odense i 1879 kaldes farmor Johanne for røgter Anders Jørgen Andersens hustru fra Villestofte:
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21835704#458428,81771269

Mvh.
J. K. Olsen

Kirsten Agesen

Tak for jeres indsats. Jeg er ved at finde frem til hendes børn og håber at finde hende hos et af børnene. Dejligt med et spark i den rigtige retning.
Vh. Kirsten

J. K. Olsen

Ved Simons søn Hans Christian Andersens fødsel den 21. feb. 1883 står Anders Jørgen Nielsen og hustru begge som faddere:

https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21835704#458435,81772009

Mvh.
J. K. Olsen

J. K. Olsen

USA?

En jævnaldrende navnesøster fra Odense tager i 1884 afsted på ophold eller besøg hos en søn eller datter i New York, jvf. vedhæftning.

Mvh.
J. K. Olsen


Kirsten Agesen

*Jeg er overvældet over jeres hjælp. Der er så lidt mere at gå frem efter.
Vh. Kirsten