Kunne "bedstefader" betyde "svigerfader"? (tingbog 1743)

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Jeg læser i Kronborg birks tingbog:

Kiendes vi underteignede at vi Ere Venl. og vel
forligt med vores Bestefader Peder Jensen paa Gilleleje om den
Part og Rettighed, som vi Effter vores Sahl. og afdøde Beste-
moder, som var bemte Peder Jensens Hustrue paa Gillel-
leje kunde tilfalde, hvoraf intet begierdes af Nogen af
os undertegnede, Saalenge, som hand lever, Enten Gud
behagede, at hand ville gifte sig igien Eller ej, hvorpaa vi
og holder Hannem frie for nogen Efftertalle, hvilket
vi begge med vores Hender underskriver Gilleleje
dend 22 Januarij Ao 1743

Paa min Hustrue Karen Pedersdaatters vegne
underskriver Jacob Nielsen
Paa min Hustrue Zidse Pedersdaatters vegne
og Egen underskriver Svend SBS Bentz.

Til vitterlighed
Rasmus Ols. og Gunder Laursen

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3X1-S948-N?cat=314133 (nederst venstre)

Var Peder Jensen og afdøde hustru forældre eller bedsteforældre til Karen og Sidse Pedersdøtre? Afkaldet er jo underskrevet af kvindernes ægtemænd, til hvem de gamle kunne være svigerforældre — hvis ordet altså kunne bruges sådan... Hvad tænker I?

mvh
Mikkel

[Per Lindsø Larsen]

Det ser der ud til at være noget om:

https://sproget.dk/lookup?SearchableText=bedstefader

"ogsaa i bet.: svigerfader"

mvh
Per

[Mikkel Eide Eriksen]

Tak Per!

Jeg havde kigget i ODS, men må have overset den ekstra betydning! Der står at det er jysk, men der var jo også jyder på Gilleleje i den tid (flere med tilnavn), så det går nok

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

men et spørgsmaal mere: hvorfor underskriver Svend paa Sidse og egne vegne?
Mvh GJ

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Grethe

Tja, godt spørgsmål, han kan jo ikke også være deres arving. Måske en gæld fra den gl. Peder Jensen og/eller hustru, som han eftergiver eller har fået og ikke længere vil gøre krav på i fald en nota skulle dukke op?

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

han kunne vel være arving, hvis der havde været arv til enten Peder eller hustrus søskende? i saa fald burde der være en tilladelse til ægteskab mellem Svend og Sidsel.

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Joo, han kunne måske være en fætter eller noget, men der er desværre ikke noget at finde på Sjælland om den slags. De brugte en særlig protokol sjællandsk ægteskabsprotokol i kancelliet, som er gået tabt, istedet for at gøre det ligesom Jyske Registre mfl.

Jeg har en Sidse Pedersdatter (ukendt alder), der er skifte efter hendes mand Jørgen Jørgensen 15. november 1741. I dette skifte angives hendes fader at være Peder Jensen, så det må være hende der giftede sig med Svend Bendtsen. Han fæstede hus efter afdøde Niels Jensen 16. oktober 1742, og har vel indgået ægteskab i den forbindelse.

Jeg har også en Karen Pedersdatter (ukendt alder), skifte efter hendes mand Truels Bendtsen 22. januar 1739, han druknede. Hun kom på aftægt hos Magnus Svendsen, som fæstede huset 24. oktober året efter. Hun var Truels' tredje kone, og jeg tror de blev gift måske omkring 1730. Hun kunne vel godt blive gift med en Jacob Nielsen. Der er en Jacob Nielsen født i Holmegård, som fæstede hus efter Casper Sørensen 1701–02 (denne døde i landgangen ved Hornbæk). Han døde ca. 1752 og Peder Ibsen overtog fæste og ægtede enken. Og aha: der er skifte, hun hed Karen Pedersdatter
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=133299#133299,33413904
Men hmm, Peder Ibsens kone hed Karen Jørgensdatter da hun døde 1765, og deres ældste barn er født omkring 1757...
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=133302#133302,33415658

De to ægteskaber her omkring 1740 var måske endda anledning til afkaldet?

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Gl. Peder Jensen gav afkald efter sin afdøde datter Karen Pedersdatter til hendes enkemand Peder Ibsen i 1754:

Jeg underskrefne Peder Jensen fra Gilleleye tilstaaer her-
med at have bekommet ald dend Arv og Arvedeels Ræt-
tighed, som mig efter min afdøde Datter Karen Peders-
Dattere kunde tilfalde, og hvorfor ieg hermed giver
hendes efterladte Mand Peder Ibsen Fuldkommen
Afkald og Qvitering, hvilket afkald maae Læses
og tilglyses naar Forlanges, uden mig dertil
at kalde

Esserom d: 22 Julij 1754

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=144606#144606,23307383

Nu er jeg forvirret


Tilføjet: Nåja, Peder Ibsen giftede sig med Karen Jørgensdatter ca. 1755, efter Karen Pedersdatter var død. Så fik de to børn og så døde Karen Jørgensdatter 1765.

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Jeg vågnede lidt tidligt, så jeg har stykket følgende sammen på baggrund af skifter og fæster. Vær obs på at mange af årstallene markeret "ca." er ret så omtrentlige, jeg har set tilfælde på skifter der først behandles flere år efter at den efterlevende har giftet sig igen.


Peder Jensen Skaaning (Pär Jönsson) fæstede hus i Gilleleje 1711. Ifølge en dom fra 1714, var han kommet til Gilleleje med hustru og to små børn. Det var døtrene Karen og Sidse. Moderen (ukendt navn) døde senest januar 1743, hvor der gaves afkald på eventuel arv.


1. Sidse Pedersdatter, født ca. 1705
   g. 1° ca. 1725 med Niels Jensen. Skifte efter ham 1739, far Peder Jensen var hendes laugværge og Jacob Nielsen var tiltagen værge for deres to døtre:
      - Bente Nielsdatter, født ca. 1727
      - Margrethe Nielsdatter, født ca. 1734
   g. 2° ca. 1739 med Jørgen Jørgensen. Han overtog Niels Jensens fæste 1740, men døde tidligt. Skifte efter ham 1741, morfar Peder Jensen var formynder; børnegods til Bente & Margrethe. En søn:
      - Jørgen Jørgensen (Sand), født ca. 1739
   g. 3° ca. 1742 med Svend Bendtsen. Han overtog fæstet 1742. Underskrev afkaldet af 1743.

   Sidse må være død midt i 1760erne, da Svend Bendtsen ca. 1769 får datteren Sidse Svendsdatter med sin nye hustru Anna Clausdatter. Skifte efter Svend Bendtsen 1772. Anna bliver gift med Jørgen Rasmussen, som overtager fæstet 1773.

2. Karen Pedersdatter, født før 1711
   g. 1° ca. 1730? med Truels Bendtsen. Skifte efter ham 1739, hendes laugværge Morten Bjørnsen som blev skiftet samme år, Sønne Nielsen var formynder for Truels søn Bendt fra et tidligere ægteskab (alder ukendt, men ud fra andre oplysninger nok født før ca. 1728).
   g. 2° ca. 1740 med Jacob Nielsen, som var enkemand og havde sit eget fæste. Skifte efter ham 1749, hendes laugværge var Sønne Nielsen. Arvinger var Jacobs familie ovre fra Helsingør-egnen. Underskrev afkaldet af 1743.
   g. 3° ca. 1752 med Peder Ibsen (Gildberg), som overtog fæstet efter Jacob.

   Karen havde ingen kendte børn. Hun døde kort efter den tredje vielse, da Peder Jensen gav afkald efter hende til Peder Ibsen i 1754. Peder Ibsen giftede sig derefter med en Karen Jørgensdatter, som han fik børn med. Skifte efter Karen Jørgensdatter 1765.


Peder Jensen døde omkring 1761, hvor fæstet blev overtaget af Niels Pedersen som ægtede enken. Der afholdes skifte efter Niels Pedersen og hustru Marie Pedersdatter 26. november 1790 (link herunder). Hendes arvinger var de voksne børn af hendes afdøde datter Kirsten Pedersdatter gm. en pt. ukendt Lars; de bor i Høbjerg og Nejlinge (Helsinge sogn, KB brændt). Ældste barn født ca. 1737 iflg. FT, så Kirsten var nok født senest ca. 1717.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=133307#133307,33416966

Var Kirsten Pedersdatter mon også datter af Peder Jensen? I så fald må den unavngivne hustru han bragte med fra Sverige være død kort efter ankomsten, hvorefter han så giftede sig med Marie Pedersdatter. Alternativt kan Marie Pedersdatter have haft datteren Kirsten med en hidtil ukendt Peder, som hun var gift med før Peder Jensen Skaaning.

Der synes ikke at være noget i afkaldet af 1743 der taler direkte for eller imod nogen af delene. Det kommer vel an på om afkaldets anledning er at Peder Jensen var blevet gift med Marie Pedersdatter, eller at hans to ældste døtre nu havde deres egen "formue" fra tidligere ægtemænd, så de ikke behøvede at arve?

Tanker?

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Aha, ligpenge 48 skilling betalt 20. januar 1743 for Peder Jensens Hustru, venstre nederst:
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=22499941#466727,83658486

Så er der ingen tvivl

mvh
Mikkel