Hvem er den "skyldige" Plambeck, der bliver far i 1864?

Startet af Mona Rasmussen, 30 Apr 2024 - 08:44

Forrige emne - Næste emne

Mona Rasmussen

Hej

Caroline Christine Plambeck født 3. august 1864 https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21583758#352620,70284767

Konfirmeret 6. oktober 1878 nr. 23 https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21618417#380174,73937597

Udsætterprotokollen https://cs.rigsarkivet.dk/picture/view-values/113660?selectedTab=7&locale=da

Og herefter er jeg lidt "lost".

Er det muligt, at finde faderen? - Jeg har en mistanke, men det skal jo bekræftes.

Jeg ved godt, at jeg kan gå ind og læse om faderskabssager, men jeg synes ikke, det hjælper mig.

Håber, der sidder en hjælpsom sjæl derude.


Venlig hilsen

Mona Rasmussen

Britta Hansen

#1
Faderskabssager – Kom godt i gang!

Særligt for København

1858-1872
Søg alimentationssagerne i arkivskaber:
Københavns Overpræsidium, arkivserier:
'Navneregister til OJ-Journal', 'OJ-journal' og 'OJ-
sager'.


Københavns Overpræsidium, Familieretlige sager
Statsamtet Overpræsidiet: OJ-register (1858 - 1989)

Hvis moderen Marie Frederikke Johansen *1834 har modtaget fast hjælp fra Kommunen, kan du checke Almisseprotokollerne. Jeg har af og til set navnet på barnets fader nævnt deri, hvis han har betalt bidrag til barnet
- -
Der sker vel ikke noget ved, at du afslører din mistanke!
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Mona Rasmussen

Hej Britta

Tak for dit svar.

Det er kun en løs tanke. Der står i udsætterprotokollen, at hun har været i Hjelmsømagle ganske kort tid i 1865.

Jeg har en Jens Peter Plambeck født i Hjelmsømagle og boende der det meste af sit liv. Han står i FT 1870 som fraværende og fraskilt, hustruen bor med børmene i Hjelmsømagle som fraskilt. De er dog aldrig blevet skilt, for allerede i 1871 får han endnu et barn med hustruen.

Jeg har kigget i OJ registeret uden held, men har måske ikke været langt nok fremme.

Og almisseprotokollerne skal da også tjekkes. Jeg ved hun i hvert fald har fået 2 andre børn. Ved det ene står der en barnefader, som er streget, da det var en falsk angivelse. Men de hedder begge Johansen som moderen. Hende her har jo fået faderens navn, så han må vel have erkendt faderskabet.

mvh

Mona


Britta Hansen

#3
Hjelmsømagle, Sneslev, Ringsted, Sorø

Så er det vel oplagt at lede efter ham i Sorø Amts journal

Journalgruppe E. Familieforhold/1. Alimentationssager

En lidt yngre Plambech
Sorø, Ringsted, Sneslev, Hjelmsømagle Skoledistrikt, Hjelmsømagle, En Gaard, 86, FT-1860, D5741
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Elias Hansen     37     Gift     Husfader. Gaardmand          Bringstrup Sogn, Sorø Amt 
Martha Emilie Marie Sander     28     Gift     Hans Kone          Haraldsted Sogn, Sorø Amt 
Maren Kirstine Eliasen     6     Ugift     Deres Barn          Sneslev Sogn, Sorø Amt 
Hans Sander Eliasen     4     Ugift     Deres Barn          Sneslev Sogn, Sorø Amt 
Henriette Marie Eliasen     1     Ugift     Deres Barn          Sneslev Sogn, Sorø Amt 
Carl Christian Plambek     22     Ugift     Tjenestekarl          Sneslev Sogn, Sorø Amt 
Johan Hansen     21     Ugift     Tjenestekarl          Sneslev Sogn, Sorø Amt 
Karen Marie Hansen     19     Ugift     Tjenestepige          Sneslev Sogn, Sorø Amt 
Niels Andersen     42     Enkemand     Daglejer          Sneslev Sogn, Sorø Amt 
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Mona Rasmussen

Hej Britta

Du har vist ramt plet. Jeg fandt hende i almisseprotokollen og barnefader var ganske rigtig nævnt.
Carl Christian Plambek, tjenestekarl.

Jeg må jo så undskylde overfor den stakkels mand, jeg mistænkte  ;D


mvh
Mona