Ansøgning om erindringsmedalje

Startet af Inger Sørensen, 18 Apr 2024 - 15:11

Forrige emne - Næste emne

Inger Sørensen

Hejsa
Jeg har fundet en person (Niels Andersen), som ansøger om erindringsmedalje.

Af ansøgning fremgår blandt andet følgende:

Blev De saaret i Krigen? Hertil svarer han nej
Har De ligget paa lazaret? Paa hvilket? Hertil svarer han: ja. Flensborg fra 11/1 til 13/1, Apenraade fra 13/1 til 20/1-51

Men hvorfor ligger man på lazaret, hvis man ikke er såret?

Her link til ansøgning: https://cs.rigsarkivet.dk/picture/view-values/55794?
picture_series_id=420&selectedTab=3&page=23

Med venlig hilsen
Inger Sørensen

Hans Peter Christiansen

Der kan jo sagtens ske andre ting, end at været såret for komme på lazaret.

Sygdom- brækkede lemmer etc.

Jeg har en i familien - hvor der står det samme.
Mvh HP

Inger Sørensen

Hej Hans Peter

Det har du selvfølgelig ret i :) - sådan havde jeg slet ikke tænkt på det.


Med venlig hilsen
Inger Sørensen

Inger Sørensen

Men skulle man ikke have ydet en speciel indsats for at få erindringsmedaljen - eller kunne alle, der "bare" deltog i krigen ansøge om en?

Og kan man så finde noget om deres indsats?

Med venlig hilsen
Inger Sørensen

Inger Toudal

#4
https://www.rigsarkivet.dk/udforsk/soldat-i-krigene-1848-1850-og-1864-kom-godt-i-gang/

- "Erindringsmedaljeansøgere i 1875

I 1875 besluttede regeringen at uddele erindringsmedalje til alle, der "på krigsfod" havde deltaget i mindst
én af de slesvigske krige. Man kunne indsende en ansøgning i blanketform til Krigsministeriet eller
Marineministeriet, hvis man ønskede at få en medalje. Der blev indsendt ca. 120.000 ansøgninger."

Der er noget galt med dit link. Her er det rigtige:
https://cs.rigsarkivet.dk/picture/view-values/55794?picture_series_id=420&selectedTab=3&page=23
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Sørensen

Tak Inger

men mystisk med mit link, for bortset fra at jeg har fået delt mit link i to linjer, så står der nøjagtig det samme i teksten i både dit og mit link.

med venlig hilsen
inger sørensen