Hvor skal man lede efter forhør af folk på Tunø (Ning herred Aarhus amt)?

Startet af Helen Jepsen, 13 Apr 2024 - 20:18

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

Jeg vil gerne starte på et nyt projekt, og har en ide om, at det kan være en mindre ø.
Jeg har kigget lidt på Tunø vest for Samsø.
Jeg har ikke kunnet finde, at der allerede er forsket i øen,
men jeg fik øje på, at der i 1852 har været en større brand, hvor en del gårde og huse brændte,
og det kunne måske være interessant at se, hvordan det gik de berørte familier.

Tidligere har jeg arbejdet med en brand i Grumstrup, hvor det lykkedes at finde forhør af beboerne.

Men hvor skal jeg lede efter evt. forhør?
En omtale af branden:
https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae954aa1f-383a-4919-b618-ff993aa12e06/query/%20stor%20brand%201852

Venlig hilsen
Helen Jepsen


Britta Hansen

Du ser Birkedommeren i avisnotitsen.

Det er under Samsø Birk se De nørrejyske rets- og politikredse indtil 1973

Se arkivserierne fra Samsø Birk i Daisy

Se også Arkivregistratur, Retsbetjente Holbæk Amt Samsø Birk
- -
Jeg tænker, at du får brug for
Samsø Birk
Skøde- og panteregister for Tunø
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

Se også Tunø Sogn
"Litteratur om sognet og dets ejendomme
Nielsen, J.P.: Samsøs Historie samt Tunøs Historie. 1946. 252 s.
"
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Helen Jepsen

Tusind tak for oplysningerne.
Jeg må hellere starte med at låne bogen, så jeg kan se om
alt hvad, der er værd at finde om Tunø allerede er beskrevet!

I Salmonsens leksikon står der, at der i 1850 var 213 beboere på øen,
hvoraf mange søfolk.
Jeg tænker, det er gårdfolk, der kan være lidt historie om.
Jeg har ledt efter et kort, hvor der er gårdnumre og navne på gårdejerne,
det er ikke lykkes for mig.
I forbindelse med det, jeg lavede om Grumstrup fandt jeg et kort med
gårdnumre og navne. Det gjorde det jo nemmere at få det passet sammen.
Venlig hilsen Helen

Britta Hansen

Via kort over Tunø på Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan du få mange oplysninger, herunder de gamle matrikelkort.

Klik på 'Værktøjer' og vælg 'Historiske kort'. Klik på Tunø.

Resultat
Historiske kort for Tunø By, Tunø.
Desværre er der ikke noteret brugere/ejere på kortene.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

Måske kan sogneprotokollen hjælpe dig til at få overblik, selvom den er fra perioden før branden.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Helen Jepsen

Endnu en gang tusind tak for oplysningerne.
Det er de historiske kort, jeg har set på.

Jeg vil prøve at se på FT 1850 om der skulle være matrikel oplysninger der.

I mellemtiden var jeg på biblioteket og har bestilt bogen.
Jeg håbede, at de måske havde den.
Venlig hilsen Helen


Britta Hansen

Udskiftningskortet Gældende Fra: 1817  Gældende Til: 1840
tænker jeg.

Det var heldigt.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Helen Jepsen

Ja meget.
Jeg tænker, jeg kan sammenligne navne på kortet med de navne, der er på gårdejere, der er i FT 1850,
men problemet er så, at jeg ikke ved hvilke gårde, der brændte.
Jeg har ikke kunnet finde noget forhør. Det eneste, jeg fandt om Tunø var en sag, der var blevet forsinket
på grund af dommerens ophold på Tunø i fem dage på grund af branden.
Måske er avisnotitsen det eneste, der er nedskrevet om selve branden?!
Den indebrændte kone, står i kirkebogen som indebrændt.

Der er et Lokalhistorisk arkiv på Tunø. Jeg har skrevet til dem, og håber de kan fortælle, om der allerede
er skrevet noget om branden.
Venlig hilsen Helen

Britta Hansen

#10
Har du haft fat i denne?

Samsø Branddirektorat
Brandvæsensprotokol m.v. Tunø Sogn
- - -
HER
Liste med ejere og bygninger, der afbrændte 5. august 1852
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

Ups, der har indsneget sig en fejl på linket til
Liste med ejere og bygninger, der afbrændte 5. august 1852 - beklager

Her er korrekt link
Liste med ejere og bygninger, der afbrændte 5. august 1852

Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Helen Jepsen

Tusind tak for det fundne.
Det kunne jeg vist ikke selv have fundet, så jeg er
meget taknemmelig for hjælpen.

Jeg har haft kontakt med Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Tunø.
Det viste sig, at de har en beretning om branden, som jeg har fået tilsendt.
Der er bl.a. et håndtegnet kort, der viser hvilke bygninger der er brændt og genopført
samt en liste over ejere.
Kortet er ikke så tydeligt, men jeg håber, det kan lade sig gøre at få kort og ejere
til at hænge sammen.
Nu har jeg også listen med ejere og bygninger der brændte.
Der er noget uoverensstemmelse mellem numrene på ejerlisten fra arkivet og de numre
der er i brandvæsensprotokollen.
Jeg kan ikke helt gennemskue hvorfor, de ikke stemmer overens, men det kommer forhåbentlig.
Venlig hilsen Helen

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Numrene på listen er brandforsikringsnumre, som kan bruges til at finde synsforretningerne i brandprotokollen. De passer sjældent med matrikelnumre, så må man bruge ejernavne til at få kabalen til at gå op.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helen Jepsen

Hej Mikkel
Tusind tak for oplysningen.
Nu passer numrene sammen.
De numre, der er anvendt på ejerlisten fra arkivet svarer til
det gamle matrikelkort.

I brandvæsens protokollen er der henvist til numre i Taxasions protokollen.
Vil der mon være flere oplysninger om det, der er brændt?
Hvor kan den protokol findes?

I den sag, jeg tidligere arbejdede med fandt jeg forhøret i justitsprotokollen, hvor der
var oplysning om det ind- og udbo og avl, der var brændt.
Det synes jeg, jeg mangler i denne sag.
Venlig hilsen Helen

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Der vil på det tidspunkt som regel være oplysninger om husenes størrelse (antal fag), beskaffenhed (bindingsværk, stråtag) og tilstand. Nogle kan have fået påbud om fx. at ordne en skorsten.

Søg på Samsø under arkiv her, så får du bl.a. taksationsprotokollen:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/8

Jeg har selv fundet forhør om ildsvåde i politi- og fogedprotokollerne.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Britta Hansen

Udover FT på DDD skæv også til Sørullerne i din research om familierne
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Helen Jepsen

Tusind tak for oplysningerne.
Jeg synes ikke rigtig, jeg får noget ud af Mikkels link til taksationsprotokollen.
Jeg havde en forestilling om, at jeg kunne find frem til de numre, der henvises til her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15067813#186201,31530362
men det er måske mig,  der ikke forstår det!
Søruller har jeg ikke tidligere arbejdet med, men jeg kan se, at der er en del sømænd.
Jeg er ikke kommet længere end til at afskrive FT 1850.
Jeg håber, den giver et bedre overblik over personerne.
Venlig hilsen Helen

Britta Hansen

#18
Jeg kan heller ikke finde Tunøs ejendomme i protokollerne for Samsø (øen) for den pågældende periode. Der er en enkelt beskrivelse af kirken på Tunø, men det er langt senere (1871)
Ja, jeg mener også at du skal finde numre etc. i
Samsø Branddirektorat
Brandvæsensprotokol m.v. Tunø Sogn (som også var nævnt i svar #10) med følgende afsnit:
Brandforsikringsprotokol
-      taksationsprotokol
-      visitationsprotokol
-      kopibog
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Helen Jepsen

Endnu en gang tusind tak.

Det nærmeste, jeg kan komme på brandtidspunktet er
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15067813#186201,31530408
Det er jo forsikringssummer, men i oversigten fra lokalarkivet er der opgivet
erstatningsbeløb.
I den version af Trap(4) jeg har, står der tingsted i Aarhus, retskreds Ning herred, politikreds Ning.
Nu tænker jeg så på, om det kan være under Aarhus de tildelte erstatninger kan findes?
Venlig hilsen Helen


Mikkel Eide Eriksen

#20
Hej

Brandforsikringsnumrene består af to delnumre, det første er et slags overordnet sagsnummer, den andet er de individuelle huse. Til eksempel har præstegården nr. 33-5 i listen af 1852 som Britta fandt, den ses her til venstre i brandvæsensprotokollen 1844–59:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15067813#186201,31530361

Nedenfor i begge ses 33-6 Knud Johansen, og så videre.

Der henvises videre til taksationsprotokollen, hvor numrene er opbygget på samme måde: overordnet for taksationsforretningen + de individuelle huse.

Redigeret: Nej, det er vist ikke helt rigtigt. Jeg graver lige lidt! :o

Nej, jeg får heller ikke numrene til at stemme. Kan det mon have at gøre med oplysningen på første opslag om at Tunø er overgået fra Hads-Ning herreder til Samsø birk?

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helen Jepsen

Jeg har tænkt på, at det måske er et andet sted, der skal ledes,
men jeg kan ikke helt gennemskue det :(
Jeg har hentet bogen, Britta henviste til om Samsø og Tunø.
Den handler mest om Samsø.
Den er skrevet i 1946. Der står, at Tunø hører til Odder Politikreds.
Det forekommer, at jeg har set Odder nævnt et sted, som jeg ikke lige pt. kan komme på.
Venlig hilsen Helen