Carl Johan Anderson fra sverige

Startet af Brian Pedersen, 01 Sep 2011 - 12:24

Forrige emne - Næste emne

Brian Pedersen

Jeg søger efter oplysninger på Carl Johan Anderson der kommer fra Sverige.

Han blev gift med Maren Pedersen 21-11-1884 i Vester Hjermitslev Sogn - Hvetbo Herred - Hjørring Amt.

Maren Pedersen er født 7-1-1858 i Hune Sogn - Hvetbo Herred - Hjørring Amt.

De havde sammen 6 børn:

Christine Anderson 1885 , Ane Anderson 1888 , Petrea Anderson 1891,

Thomine Anderson 1994,  Johanne Anderson 1896 , Karoline Anderson 1898.

Ved Karoline´s fødsel står der Maren var enke efter Carl Johan, så han må være død kort inden.

Jeg kan ikke finde Carl Johan´s fødsel , dåb , konfirmation ,død eller begravelse.

Og jeg mangler også Maren Pedersen´s Konfirmation , død og begravelse.

Peter Kristiansen

Velkommen her på Forum!

Allerførst - hvor har du dine oplysninger fra? Kan de verificeres?

De danske kirkebøger kan ses på www.arkivalieronline.dk
Her kan du f.eks. se parrets vielse i 1884:
Hjørring amt, Hvetbo hrd., Vr. Hjermeslev sg., 1854-91, opslag 183, 1884 nr. 7

Ungkarl Carl Johan Andersen
af Hyringe Sogn, Skareborgs Læhn
for Venersborg, 35 Aar,
Arbejdsmand, Saltum
Sogn

Maren Pedersen, 26 Aar
gl. datter af Hmd Peder
Larsen af Hune Torp, Tjene-
stepige i V. Hjermeslev Udsl [??]

Husmoderen
Christen Sørensen
af Alstrup Mark og
Knud Chr. Christensen
af Jonstrup

21 Novbr. 1884
I Kirken

Tillyst 1 Gang 26 October 1884.

Hyringe sogn må være Hyringa socken, Viste hrd., Skaraborgs län, nu Vr. Götalands län, Vestergötland. Så må der være basis for at opsøge de svenske kirkebøger - og de særligt svenskkyndige i dette forum.

Ved du hvor børnene er født - du referere til Karolines fødsel - så det lyder som om, at du har læst i kirkebogen. Hvilken kirkebog, hvor i kirkebogen? Carl Johan må jo være død i samme sogn?
M.v.h. Peter Kristiansen

Peter Kristiansen

Og så fandt jeg sandelig familien i FT 1890 (www.ddd.dda.dk)

Hjørring, Hvetbo, Saltum, Faarup by, , 221, FT-1890, C9759
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Karl Johan Andersen 40  Gift Husfader Husmand Sverrig
Maren Pedersen 32  Gift Husmoder Hustru Hune Sogn, Hjørring Amt
Ane Katrine Pedersen 9  Ugift Barn Barn Hune Sogn, Hjørring Amt
Kirstine Andersen 4  Ugift Barn Barn Saltum Sogn
Ane Andersen 2  Ugift Barn Barn Saltum Sogn
M.v.h. Peter Kristiansen

Inge-Lise Trampedach

Her er billede af Carl Johan's dåb, hvis det er ham?

[vedhæfting slettet af admin]
Venlig hilsen
Inge-Lise Trampedach
4130 Viby Sjælland
Indtaster på Politiets Registerblade http://www.politietsregisterblade.dk/
Indtaster på: www.marstallere.dk
Indtaster på Københavnske  Begrav

Brian Pedersen

Undskyld de mangelfulde oplysninger.

Ved Karoline´s dåb i kirkebogen fra Saltum Sogn , Hvetbo Herred, Hjørring Amt 1892-1903 opslag 64 står der at Maren er enke efter Carl Johan Anderson , og der står ikke noget om en anden far , så jeg regner med Carl Johan er far til hende , og må være død kort inden fødslen.

Karoline kan jeg finde død i Hune sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 1898-1910 opslag 116

Men jeg har ikke fundet Carl Johan Anderson og Maren Pedersen døde nogle steder i sogne i og omkring deres sidste opholdsted.

Mange tak for hjælpen, jeg vil prøve at arbejde videre med jeres oplysninger.

Peter Kristiansen

#5
Det er mærkeligt, at Karolines navn ikke er nævnt ved fødselen i Saltum, ej heller faddere. Man skal se dødsindførelsen i Hune sg. for at få Karolines fødselsdato, som er 29. nov. 1898.

Jeg kan heller ikke finde Carl Johan død i Hune - og hvis han er far til barnet, så må han jo være død i løbet af 1898.
M.v.h. Peter Kristiansen

Kaj Larsen

Hej

Maren Pedersen

Ao-FT 1901 Saltum
opslag 812, står der at manden er død 1897?

Ao-FT 1906 Hune
opslag 56 # 37

Mvh.
       Kaj Larsen