Hjælp til at finde mine oldeforældre

Startet af Jens Heiberg Møller, 31 Aug 2011 - 23:16

Forrige emne - Næste emne

Jens Heiberg Møller

Kære brugere,

Jeg er så småt gået i gang med at forsøge at lægge mit stamtræ, men jeg er stødt på lidt problemer.

Jeg har fundet navnene på min morfars forældre, men jeg har ikke været i stand til at finde hverken fødselsdato eller dødsdato.

Om min morfars far kan jeg fortælle, at han hedder Sofus Christian Andersen og har haft stillingen Cand. Polyt. ingeniør og har hustru Hansa Andersen. Jeg har oplysningerne fra min morfars og mormors bryllup i Grøndalskirken 31. marts 1944.
Min morfars navn er Mogens Heiberg Andersen 6/11-1911, og han boede ved hans og min mormors ægteskab ved Dæmningen 71 i Hvidovre. Min mormor boede Bellahøjvej 102, og hedder Esther Baadum Andersen f. Espensen 19. februar 1923.
Hansa flytter senere til Damhusdalen 114 i Hvidovre, hvor jeg ved, at hun dør engang i 1980'erne, næsten 100 år gammel. Jeg ved også, fra min mosters dåb, at Hansa bor på Damhusdalen i 1944.

Jeg har fundet en Sofus Christian Andersen i politietsregisterblade, som også har stillingsbetegnelsen cand., dog Polit, men rent aldersmæssigt tror jeg ikke, at det er ham.
Jeg har ledt efter Hansa via folketællingerne, men jeg kan ikke finde nogen efter år 1930, og jeg kan ikke finde noget fra 1930. Jeg har prøvet at søge i Sokkelund, Hvidovre, hvor Dæmningen 71 ligger, men jeg kan ikke finde nogen adresser under folketællingen.

Jeg håber meget, at I kan hjælpe mig, og jeg vil sætte stor pris på enhver form for hjælp, I måtte kunne give.

Mange venlige hilsener,

Jens Heiberg Møller.

Mogens Pagh

Hej Jens.

Velkommen til Slægtsforskningen, du kan glæde dig til mange spændende timer.
Et godt råd vil være at anskaffe en eller flere af de bøger, der er skrevet om slægtsforskning, så du kan få en ide om, hvor du skal lede.

Til hjælp kan jeg oplyse, at dine oldeforældre, Sofus Christian Andersen og Hansa Hansen blev gift i Skt. Markus kirke på Frederiksberg den 22. oktober 1909 jfr. Arkivalieronline, København-Sokkelund-Skt. Markus, 1902-1912, opslag 206, nr. 117.
Heraf fremgår også, at din oldefar var født i Høje Tåstrup den 27. januar 1872, og din oldemor var født i Svanninge den 2. oktober 1879.
Venlig hilsen
Mogens Pagh
Jyderup


Jens Heiberg Møller

Mange tak for velkomsten, og mange tak for jeres hjælp. Det er højst påskønnet.

Mange venlige hilsener,

Jens Heiberg Møller