Formue kontra udgæld i skifte anno 1655

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej!

Det drejer sig om skiftet efter Hans Nielsen på Gilleleje 25. april 1655:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=485044#485044,33410092 (højre side)

Arvingerne var enken Margrethe Jensdatter og deres fælles børn Laurids Hansen og Birgitte Hansdatter; Laurids var værge for sin søster.

Boets bortskyldige gæld var 93 sletdaler 2 mark 4 skilling, formuen var 99 sletdaler og 1 mark, og herefter skrives der som jeg læser det: "Der gielden aff fellis boe vaar udtagen, kunde børnene ingen Arff tilfalde effter deris Sl. Fader. och der met ehr dethe skiffte endt."

Men det passer jo ikke, udgælden var mindre end formuen, så der burde vel være noget tilovers? Var enken måske berettiget en lod før børnene, eller har jeg læst noget forkert?

mvh
Mikkel

[Henning Olafsen]

Hej Mikkel!

Jeg kan godt se at der må være ca. 5 Sd, tilbage i boet. Der redegøres ikke herfor, men jeg har en anelse om eventuelt bidrag til fattigkassen og måske som det ses i nyere skifter, noget betaling for udførelsen af skiftehandlingen.

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Henning

Ja, det kunne nok godt passe. Det ser man i hvert fald i senere skifter, så mon ikke de bare har skrevet det helt essentielle i denne ret gamle skifteprotokol?

mvh
Mikkel

[Henning Olafsen]

Hej Mikkel!

Jeg ved som sagt ikke, blot en tanke. Men hvis der ikke blev betalt en afgift, ser det mærkeligt ud at der forsvinder penge. Hvis man ikke ville skifte, burde der vel stå hvem der fik lov til at beholde restbeløbet.

[grethe jensen]

bare nogle tanker: kunne det være diverse begravelses omkosninge, der mangler?, hvor meget blev der udgivet til gravøl etc ved tilsvarende skifter? har du prøvet se om der kunne være skrivefejl i et beløb som kan forklare diskrepansen?
Mvh GJ

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Jeg har opsummeret beløbene, og ser at der faktisk er en post for Schriffuers bekostning (skriverpenge for skiftebrevet) på 4 sletdaler til sidst i udgælden. Til gengæld er summen 3 sletdaler og 14 skilling større end hvad jeg selv får det til — så det er måske til begravelsen?

Formuens sum stemmer.

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

saa er der jo ogsaa spørgsmaalet om skriverens egnethed? i Hads herred havde man i begyndelsen af 1700 tallet en, som endte med at blive afsat.
Mvh GJ

[Mikkel Eide Eriksen]

Skifteskriveren var åbenbart en Christen Christensen, men hvem han ellers var og hvor længe han virkede ved jeg ikke. Det er ikke usandsynligt at han har sjusket, men det kræver nok at flere skifter regnes efter, og det orker jeg ikke lige

Tilføjet: Lorentz Juel blev frasat bestillingen som regimentsskriver på Kronborg i 1733 efter 22 års tjeneste, så vidt jeg husker pga. rod i økonomien, så der blev da i perioder holdt øje med dem.

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

jeg har et skifte efter en ridefoged, hvor der blev brugt en skriver fra et andet herred. Det skifte kom vist aldrig i orden!
Mvh GJ

[Per Lindsø Larsen]

Er der nogen af jer, der kender forklaringen på, at skifteomkostningerne varierer ret meget? Alene inden for de for foregående få sider fra det omtalte skifte mellem 10 Mk. og over 10 Sletdaler, selv om boernes størrelse og skrivearbejdets omfang er omtrent det samme.

mvh Per

[Mikkel Eide Eriksen]

Godt spørgsmål! Måske i nogle tilfælde er der skrevet flere skiftebreve til forskellige arvinger der har ønsket det?

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

jeg savner poster for vederlag til vurderingsmændene?

[Per Lindsø Larsen]

@ Grethe og Mikkel:

Tak for svar. Det giver rigtig god mening. Ærgerligt, at vi ikke har underbilag med udgifter til vurderingsmænd og afskrifter. Min egen tanke var, at det måske kunne hænge sammen med varierende udgifter til transport og forplejning for skifterettens folk. En tur fra den ene ende af lenet til
den anden var vel nærmest en dagsrejse. Den hypotese kan selvfølgelig hurtigt manes i jorden, hvis der ikke er en sammenhæng mellem skifteomkostninger og geografisk afstand fra lenets entraladministration.

mvh
Per

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Ja, det ville have hjulpet med bilag. Der er ikke betalt førlov, men det giver da også mening når der var hjemmehørende børn (bemærk iøvrigt at de er regnet i rigsdaler = 1,5 sletdaler):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=284482#284482,55503331 lensregnskab 1654–55
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=284483#284483,55503450 lensregnskab 1655–56

Det er min fornemmelse fra 1700-tallets Kronborg rytterdistrikt at skifteretten dengang tog på runde. Jeg skrev lidt om det for nylig:

Ad 2: Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg fra at have kigget på mange skifter fra det gamle Kronborg len/amt/rytterdistrikt, får man fornemmelsen af at skriveren med mellemrum tog på turné. Fx. kommer der i protokollen først en række skifter fra een by, dernæst fra en anden, og så fremdeles, hvor de for hver by alle sluttes samme dato. Registreringen kan så være foretaget for længere tid siden, måske af vurderingsmænd som er udpeget til løbende at samle til bunke? Men jeg ved det ikke. Jeg har et eksempel hvor manden er død før folketællingen 1787 (konen benævnes enke), men skiftet sluttes først 1790 (og det var som dit heller ikke kompliceret).

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Det slog mig lige at det jo er en temmelig stor manko: 6 sletdaler svarer iflg. formueposterne til 4 svin, et helt sejl, eller næsten et anker og tov (sidstnævnte = 7 sldl).

Den store udgældspost til Christen Broch på Gillemølle kan forresten måske forklares ved at der ses en Hans Møller i lensregnskaberne tidligere i 1600-tallet. Har Broch måske gratis/billigt forvaltet møllen for den gamle "Hans Nielsen/Møller" i en periode og dernæst overtaget gesjæften imod at få udlæg fra boet?

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Nej, det var vist ikke den samme Hans.

Regnskab 1614–15: Hanns Nielsenn i gilleleye Mølle, Skoufffouget vdj Søeborrig sogn
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=284446#284446,55490347

Regnskab 1627–28: Annammett Aff Hanns Møllers Arffuinger i gilleley mølle 1,5 daller
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=284462#284462,55496212

Regnskab 1628–29: Marrenn Hans Møllers feste Gilleleie mølle som Hendis [Æhe?]bonnde fradøede, gaff festninng 8 dald.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=284463#284463,55496652

Med mindre Maren kan være en kortform af Margrethe? Skiftet er måske for dem begge, men hvis hun hensad i uskiftet bo fra ~1628 til 1655 var der vel ikke førlov at betale i det ældre regnskab? Hmm!

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Møllerens enke hedder Maren Lauridsdatter i jordebogen 1629–30. Så er der vist ingen tvivl om at det er et andet par.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=284489#284489,55505557

Hans Nielsen fra skiftet kan være ham der ses midtfor til højre, men lenets jordebog er meget dårligt ajourført (iflg. tingsvidner har en lang række huse stået øde i årtier, og en del er ligefrem nedbrudte).

mvh
Mikkel