Hvordan finder jeg ud af om Mads Christensen og Mads Hermand er den samme?

Startet af Inger Sørensen, 18 Nov 2023 - 12:54

Forrige emne - Næste emne

Inger Sørensen

Hej derude
Nu har jeg virkelig brug for hjælp for at få disse tråde til at hænge sammen.

*Oeders 1771, I Vester Broby sogn, Sorø amt
Her er der en Mads Christensen på 54 år. Han er i sit andet ægteskab.
Konen er 24 år og i sit første ægteskab.

*FT1787, Vester Broby sogn, Sorø amt
Her er der en enke på 40 år ved navn Kirsten Andersdatter.
Sammen med hende er børnene Christen på 8 år og Hans på 4 år.
Hendes søn Anders er trods sine 11 år ude at tjene.

Ved børnenes dåb er det oplyst, at deres fader er Mads Christensen.

*Vielse 1770, Bringstrup sogn, Sorø amt
I Bringstrup sogn blev en Mads Christensen og en Kirsten Andersdatter viet 26/10-1770:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=148581#148581,24553814

Det tyder altså på, at Mads' hustru i Oeders 1771 er Kirsten Andersdatter.
Så langt, så godt.

*Mads' død
Da Kirsten var enke ved FT1787, og de havde fået barn i 1783, må Mads altså være død ml. 1782-1787.
Men i Vester Broby sogn er der ingen registreret død i kirkebogen for en Mads Christensen i denne periode. Til gengæld døde i 1786 en Mads Hermand: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=206535#206535,39208257

*Mads' første ægteskab
Den 20. april 1771 var der skifte efter Mads Christensens afdøde hustru Kirsten Andersdatter. Der fra foretaget registrering og vurdering 9. maj 1770, så Kirsten var altså død omkring maj 1770. Dette passer fint med, at Mads gifter sig med en anden Kirsten Andersdatter i oktober 1770.

MEN
Der er ingen Kirsten Andersdatter død 1770-1771 i Vester Broby sogn. Heller ingen Mads Christensens hustru i denne periode.
Til gengæld blev Mads Hermands kone begravet 06-05-1770, hvilket vel godt kan passe med registrering/vurdering af Kirsten Andersdatters bo den 9. maj 1770.

*Hvordan hænger det sammen
Har jeg overset et eller andet eller er Mads Christensen og Mads Hermand den samme???

I Oeders 1771 er der ingen Mads Hermand i hele Sorø amt.

*Mads' anden kone Kirsten Andersdatter
I 1793 giftede enken Kirsten Andersdatter sig med Lars Larsen.
Ved hendes død i 1799 ses børnene Anders, Christen og Hans i skiftet.


Jeg kan ikke finde skifte efter Mads Hermand.

Så hjælp - hvordan finder jeg hoved og hale i alt dette??

Med venlig hilsen
Inger Sørensen

Judith Olsen

Hej Inger,

Måske er jeg helt på vildspor, men mon det kunne tænkes, at Mads Christensen har giftet sig med Herman Truelsens enke, jfr. dette skifte:

Hermann Truelsen bonde ( Herman Truelsen ) i Braabye   27 Sep/15 Nov 1749      pg 711
WIFE:    Kirsten Andersdtr
SIS:     Bodil Truelsdr = Anders Sorensen i Kr.Fiennedslev
BRO:     Jorgen Truelsen (dod)
            CH:  Truels Jorgensen  boende i Fienedslefmagle
                 ... Jorgensdtr = Hans Nielsen i Topshoye
         Peder Truelsen i Fienedslefmagle (dod)
            CH:  Maren Pedersdtr
                 Bodil Pedersdtr
wgd: Mads Christensen i Braabye
[Soro Akademie; Book 3 1736-1749; film 52290]

og dermed senere blevet kaldt Mads Herman(d) ?

En trolovelse/vielse skulle i så fald formentlig være sket 1749/1750, men jeg synes ikke at kunne finde trolovelser/vielser omkring dette tidspunkt i Vester Broby sogn.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Inger Sørensen

Hej Judith

Se, det var jo en meget interessant teori. Tak for den 😀👍

Men synes bare det er underligt, at ved skiftet efter Kirsten i 1771, står de opført som hhv Mads Chistensen og Kirsten Andersdatter, og så ved deres død pludselig være indført som Hermands.

Men ved registrering af død er det selvfølgelig en lokal, der kender til dem, der noterer deres død, og dermed måske bruger de navne, de er kendt under i sognet.

Ved skiftet er det måske mere officielt, og derfor bruges deres rigtige navne.

Mon det kan give mening? For så vil det hele jo pludselig give rigtig god mening 😀😀

Med venlig hilsen
Inger Sørensen

Judith Olsen

#3
Hej Inger,

Se lige registeret til fæsteprotokollen:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17256552#329431,66268285

Mads Christensen gift med enken efter Herman Truelsen overtager fæstet 3/11 1749.

Fæstebrevet ses her:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21025441#328299,66100141

venstre side.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Inger Sørensen

#4
Hej Judith

Hvor er du bare god - tak for det :)

Vielser for Vester Broby sogn ser ud til først at starte i 1752 i Vester Brobys kirkebog.

Men i kirkebogen for nabosognet Lynge står der Lynge (-Broby, Vester-) så tænker den også dækker Vester Broby og der er vielser længere tilbage.
Jeg kan desværre ikke finde en vielse med en Mads Christensen - øv øv.

Men ud fra fæsteprotokollen har de jo giftet sig :)

Med venlig hilsen
Inger Sørensen