Tydning af et skifte

Startet af Lisbeth RV Johansen, 27 Jun 2023 - 00:50

Forrige emne - Næste emne

Lisbeth RV Johansen

Hej, jeg har svært ved at få øjnene til at læse skiftet efter min tip-tip-oldefar. Jeg kan læse nogle ord, men det er ikke sammenhængende for mig, så jeg kommer i tvivl undervejs. Hver en linie der er nogen der kan bidrage med, vil være kæmpe værdsat hjælp.
Noget af min tvivl opstår også fordi jeg ved at min tip-tip-oldefar, Søren Pedersen,  havde gården og døde i 1870, hvorefter min tip-oldefar, Knud Christian Sørensen, overtog den. Men han ser ikke ud til at være nævnt i teksten, om det er fordi han ikke var i stand til at stå for det officielt ved jeg ikke, han var vist nok næsten blind og han havde også mistet hørelsen på et tidspunkt. Jeg ved dog at han byggede nyt stuehus på grunden i 1882, som stadig står som fredet bygning i Blåvand. Og i brandforsikrings arkivet står Knud som aftager af matriklen. Tilgengæld er hans kommende svigerfar, som boede lige over for ham, nævnt i skiftet, hvilket gør min tvivl på egne læse evner større idet mine tip-oldeforældre først bliver gift 8 år senere.
Med venlig hilsen Lisbethskifte-1870-udsnit.jpg

Poul F. Andersen

#1
Da du ikke har vist interesse for inventarlisten er dette mit bud:
Men såfremt du gerne vil have listen tydet, må du skrive igen.

...
(Skifte efter?..)
den under 8 September d. A. afdøde Gaardmand Søren Pedersen af Blaavand
foretages.
Den af Sognefogeden den 26 September d. A. afholdte Registreringsforretning
fremlagdes saalydende:
Aar 1870 den 26. September mødte undertegnede Sognefoged Hans Chr.
Pedersen af Orby? med tiltagne Vurderingsmænd, nemlig A.B. Andresen
ogPeder S. Andresen i Blaavand i Dødsboet efter afdøde Gaardmand Søren
Pedersen af Blaavand ifølge Skifterettens Ordre af 23 September 1870
for at foretage registreringsforretning i Boet efter Afdøde som følger:

1 Bord 4 Mrk, 5 Stole 1Rd 1Mrk 8 Sk, 1 Stueuhr 3 Mrk, 3 Skilderier 4 Mrk, 1 Skab 3 Mrk       ........... 3Rd 3Mrk 8 Sk
....

etc.

Saaledes have vi Undertegnede taxeret Gaarden med dens Eiendomme efter
bedste Skjønnende og Samvittighed.

Blaavand den 26 September 1870

div. sign.
Venligst
Poul F. Andersen

Ole Westermann

#2
Mit forslag:

den under 8 September d. A. afdøde Gaardmand Søren Pedersen af Blaavand
foretoges.
  Den af Sognefogden den 26 September d. A. afholdte Registreringsforretning
fremlagdes saalydende:
Aar 1870 den 26 September mødte undertegnede Sognefoged Hans Chr.
Pedersen af Oxby med tiltagne Vurderingsmænd, nemlig A.B. Andresen
og Peder S. Andresen i Blaavand i Dødsboet efter afdøde Gaardmand Søren
Pedersen af Blaavand ifølge Skifterettens Ordre af 23 September 1870
for at foretage Registreringsforretning i Boet efter Afdøde som følger:
1 Bord 4 Mrk, 5 Stole 1Rd 1Mrk 8 Sk, 1 Stueuhr 3 Mrk, 3 Skilderier 4 Mrk, 1 Skab 3 Mrk . . . 3 rd 3 mk 8 sk
....osv... og til sidst 2 Stude, 4 Køer, 2 Ungkvæg, 1 Kalv, 1 Griis, 10 Faar, 5 Lam        ialt 356  -  5  -  10 -
Gaarden Matr No.15 i Blaavand af Hartk. 1 Td 4 Skp  . . .                                              1000 -
½ Engparcel i Ho Enge under Matr No.15 2 Skp ¼ Alb . . .                                              200  -
                          Matr No 15 ialt Hartkorn 1 Td 6 Skp ¼ Alb.                                    #  1556 rd 5 mk 10 sk
Enken opgav Gjælden til 800 rd. -
Saaledes have vi Undertegnede taxeret Gaarden med dens Eiendomme efter
bedste Skjønnende og Samvittighed.
        Blaavand den 26 September 1870
          div underskr

- så her er det enken, som overtager gården foreløbig.

mvh Ole

Lisbeth RV Johansen

1000 tak både Ole og Poul, hvor er I go'e og hurtige.
Det officielle retssprog det gjorde da godt nok lige udslaget.
Det er jo ikke noget der sådan flyder som normalen i mine åre.
atter en gang 1000 tak.
Ud fra dette tolker jeg at enken fik lov at sidde i uskiftet bo.
Så må jeg nok lige kigge efter da hun dør om sønnen som overtager gården så nævnes.