Hjælp til Mac brugere

Startet af Lukas Madsen, 23 Aug 2011 - 12:03

Forrige emne - Næste emne

Lukas Madsen

Hej til jer der bruger mac.

Jeg har haft problemer med at åbne kirkebøgerne siden apples nye version 10.7. Tilsyneladende er det ikke længere muligt, at køre aspx filen og få adgang til en kirkebog.

Løsningen: Hvis filen hedder "ViewImage.aspx" så tilføj .jnlp til filen, det vil sige, at den så ser sådan her ud: "ViewImage aspx.jnlp", derefter kan du igen åbne kirkebogen.

Hvis dette allerede er beskrevet som en løsning her i forumet, så beklager jeg gentagelsen.

Venlig hilsen
Lukas

Inge Johansen

Hej!
Det har været oppe en del gange, men jeg bruger Safari uden problemer i stedet.
Hilsen Inge

Carsten R. Nielsen


Jeg er ikke helt med her: Hvis der ingen problemer er i Safari i 10.7., hvad er så problemet og hvornår optræder det?

Jeg er stadig på 10.6, men opgraderer til det nye system i løbet af en måneds tid eller to, så jeg vil jo meget gerne være på forkant med eventuelle problemer.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Inge Johansen

Problemet har været hvis vi bl.a. går igennem google Chrome, her kan jeg stadig ikke få kirkebøgerne at se. Hvis jeg går igennem Safari har jeg ingen problemer.
Hilsen Inge

Carsten R. Nielsen

CitatHvis jeg går igennem Safari har jeg ingen problemer

Og du har opgraderet til Lion (altså 10.7)?

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Inge Johansen

Nej ikke endnu
Hilsen Inge

Carsten R. Nielsen

Det var jo ellers det, som Lukas beskrev som et problem:

CitatJeg har haft problemer med at åbne kirkebøgerne siden apples nye version 10.7. Tilsyneladende er det ikke længere muligt, at køre aspx filen og få adgang til en kirkebog.

Løsningen: Hvis filen hedder "ViewImage.aspx" så tilføj .jnlp til filen, det vil sige, at den så ser sådan her ud: "ViewImage aspx.jnlp", derefter kan du igen åbne kirkebogen.

Det lyder ikke godt. Hvis man hver eneste gang skal tilføje .jnlp bliver det jo usædvanligt bøvlet at få adgang til kirkebøger og folketællingslister.

MVH
Carsten

8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Jens Peter Lieberkind

Jeg har heller ikke 10.7 endnu. Er det virkelig anderledes end de tidligere versioner af OS X? Kan man ikke længere bruge samme løsning som tidligere?

Nemlig at man i stedet for at tilføje .jnlp til hver enkelt fil, kan associere aspx-filerne med det samme program som jnlp-filerne, dvs. "Java Web Start". Det er ikke et program der ligger i den almindelige programmappe, det er begravet langt inde i systemet.

Associeringen kan foretages på flere måder, f.eks ved at højreklikke på en aspx-fil og vælge "Åbn i". Klik på "Andet...", skift til "Alle programmer" under "Slå til",  og naviger til programmet "Java Web Start" i folderen System/Bibliotek/CoreServices  (i hvert fald i 10.5 og 10.6). Marker "Åbn altid i" og klik på knappen "Åbn". Fremover burde aspx-filer så åbne korrekt.



Jeg har i øvrigt netop her til aften omsider fundet en løsning på et Firefox-problem som jeg tror flere kender. Man burde kunne foretage ovennævnte associering direkte i Firefox, enten når man prøver at downloade en aspx-fil, eller allerede inden man gør det, ved at vælge fanen Programmer i Indstillinger, og der finde handlingen for aspx-filer.
Men på min laptop kan jeg af en eller anden grund ikke finde denne handling, og jeg har indtil nu fået besked om en hentningsfejl når jeg prøvede at downloade filer på AO. Den løsning der har virket for mig i dag er følgende:

Luk Firefox. Det er vigtigt at programmet er lukket helt!
Find din Firefox-profil ved at gå til din brugermappe og derfra til ~/Bibliotek/Application Support/Firefox/Profiles/xxxxxxxx.default (hvor x'erne er tilfældige tal og bogstaver). I denne mappe slettes filen mimeTypes.rdf (Du tager selvfølgelig backup først! Og vær opmærksom på at hvis du selv har ændret indstillinger i Firefox for andre filtyper bliver disse ændringer slettet.)
Nu kan Firefox genstartes, og med lidt held kan ovennævnte associering gennemføres så AO kommer til at fungere korrekt. Det virkede i hvert fald fint for mig (men jeg fralægger mig naturligvis ethvert ansvar for ting der måtte gå galt for andre!)



Mvh.
Jens Peter

Carsten R. Nielsen

Tak for den grundige gennemgang, Jens Peter! Det kunne være fint med en tilbagemelding fra dig Lukas: virker Jens Peters løsning i 10.7? Altså:

Citat... at man i stedet for at tilføje .jnlp til hver enkelt fil, kan associere aspx-filerne med det samme program som jnlp-filerne, dvs. "Java Web Start".

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Jens Peter Lieberkind

Hej Carsten.

Jeg så din post her: http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,21236.msg111160.html#msg111160 og blev mindet om denne tråd. Nu har jeg så lige prøvet AO med Safari og Firefox i 10.7 uden at støde på problemer.


I Safari kommer der en meddelelse første gang man klikker på et link til en kirkebog:


Efter at have klikket "Slå til" og tilladt at "LAView Application" må få adgang til computeren, kører AO uden problemer (også efter at have genstartet såvel browser som computer.)



I Firefox kommer følgende boks op når jeg klikker på et link til en kirkebog:


Her gør jeg (stort set) det samme som i 10.6 beskrevet ovenfor: Markerer "Åbn med" og klikker på "Vælg", hvorefter jeg navigerer til programmet "Java Web Start" i mappen System/Bibliotek/CoreServices.


Jeg klikker "Åbn" og markerer "Gør dette automatisk for filer som denne fremover" inden jeg klikker "OK". Så kører AO også uden problemer i Firefox. Dog skal jeg hver gang jeg åbner en ny kirkebog godkende at jeg vil åbne den. (Det skal jeg også i 10.6)



I Safari bliver filerne downloadet til en skjult, midlertidig mappe som automatisk bliver tømt. I Firefox bliver filerne derimod downloadet til standard-download-mappen hvorfra man selv må smide dem ud. (Også i 10.6)


Mvh.
Jens Peter

Carsten R. Nielsen

Hej Jens Peter

Det er virkelig gode nyheder! Tusind tak for det - og ikke mindst den meget udførlige og informative gennemgang.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Jens Peter Lieberkind

Jeg er bange for at jeg lige var en smule for hurtig. Java bliver nemlig ikke installeret sammen med OS X 10.7!
I de fleste tilfælde vil man automatisk blive spurgt om man vil downloade og installere Java, hvis man starter et program der har brug for det.
Ellers kan man downloade det her: http://support.apple.com/kb/DL1421

Der er nogle klare instruktioner på engelsk her: http://rics.partners.org/show_article.php?id=245
Det sidste punkt om "Enabling the Java Plugin and Web Start applications" burde dog ikke være nødvendigt, for det er det samme man gør ved simpelthen at klikke "Slå til" i den første boks i mit foregående indlæg. (Det betyder så også, at man også kan støde på denne boks i Firefox hvis man ikke (som jeg havde) allerede har aktiveret plugin'et via Safari eller direkte i Java-indstillingerne.)
Under alle omstændigheder skulle det ikke være noget som volder de store problemer! ;)

Jens Peter

Jens Peter Lieberkind

Jeg vil lige opfordre alle Mac-brugere til STRAKS at køre software-update og få installeret den udgave af Java der er kommet her til aften!

Den tidligere udgave som Apple burde have opdateret for mere end en måned siden(!), indeholder desværre et stort sikkerhedshul som kan installere ondsindet software på computeren bare man besøger en inficeret webside. Jeg blev selv ramt tidligere på dagen til trods for at jeg selv synes jeg har ret godt styr på sikkerheden (hvilket måske er grunden til at jeg trods alt opdagede det.)

Flere detaljer (på engelsk):
http://arstechnica.com/apple/news/2012/04/mac-trojan-exploits-unpatched-java-vulnerability-no-password-needed.ars
https://discussions.apple.com/thread/3844172
http://www.f-secure.com/v-descs/trojan-downloader_osx_flashback_k.shtml

Carsten R. Nielsen


Tusind tak for advarslen! Det er da også pokkers, at Mac er blevet så populært, at vi nu om dage er nødt til at bekymre os om virus og trojanere.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Gitte Johansen

Hej Jens Peter

Har gjort, som du siger nu.

Må jeg spørge, hvordan opdagede du, din Mac var inficeret?
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Jens Peter Lieberkind

Hej Gitte

Jeg har programmet Little Snitch installeret på min computer. Det kan nærmest betegnes som en omvendt firewall, idet det ikke blokerer for trafik fra internettet ind på computeren, men stopper for uønsket trafik fra computeren ud på nettet. Programmet Hands Off! fungerer på samme måde.

Da jeg pludselig fik en meddelelse om at et for mig ukendt program ved navn ".sunupdate" (hvor punktummet i begyndelsen betyder at det er skjult i Finder) forsøgte at sende data til en mærkelig webadresse, kunne jeg regne ud at noget nok var galt, og ved at google lidt fandt jeg den diskussion på Apples supportforum som jeg linkede til i mit sidste indlæg.

Jeg har fulgt vejledningen på siden fra f-secure, og tror og håber det er nok til at min computer nu er renset.

Jeg ville nødigt undvære Little Snitch, men programmet kræver specielt i starten en del opmærksomhed, og vil nok skræmme de fleste der ikke har i hvert fald en vis teknisk viden. Og selvom man bestemt er mere sikker med programmet end uden, er der vist nok varianter af trojaneren der kan omgå det. :(

Gitte Johansen

Hej Jens Peter

Tak for svaret.

Det vil jeg lige tale med mine sønner, der begge to er Mac eksperter, efter hvad de selv siger, om jeg evt. skal have en form for sikkerhed.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Carsten R. Nielsen



Jeg har i noget tid brugt det gratis anti-virus-program Sophos Anti-Virus til Mac, men om det ville have nået at fange den nævnte trojaner, som Jens Peter fik, skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige:

http://www.sophos.com/en-us/products/free-tools/sophos-antivirus-for-mac-home-edition/features.aspx

(læs evt. anmeldelserne af programmet, der synes at være et ret så godt og stærkt program:
http://www.sophos.com/en-us/products/free-tools/sophos-antivirus-for-mac-home-edition/reviews.aspx)

På en ikke alt for hurtig Mac som min, kan jeg dog godt mærke, at det påvirker ydelsen en anelse. Til gengæld sover jeg (nogenlunde) roligt.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk