størrelse på husmandssted omkring år 1900

Startet af Tove Laursen, 27 Apr 2023 - 16:52

Forrige emne - Næste emne

Tove Laursen

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16502888#28709,3156393
Aarhus Komune, Mejlby, matr.nr. 7F

Jeg søger hjælp til arealet på dette husmandssted - altså omskrivning til m2 jvf. ovenstående opslag.

Min afdøde mor har fortalt, at husmandsstedet var på 7 tønder land, men det kan jeg ikke få til at stemme efter denne optegnelse. Min morfar K. J. Kristensen købte husmandsstedet - kaldet Hedebo - i 1918

https://ois.dk/default.aspx
I dag er arealet på samme matrikelnummer jvf. OIS på 12.737 m2.

Venlig hilsen
Tove Laursen
Venlig hilsen
Tove Laursen

Egon Hansen

1 td land er 14000 alen2 lig med 0,5 ha (5000m2) så der må være solgt noget fra
er der ikke kommet flere bogstaver på matrikkelsnumret?
mvh Egon

Per Lindsø Larsen

På matrikelkortene på hkpn.gst.dk kan ses den oprindelige størrelse på matr. 7f før udstykning. På et af kortene er jordstykket angivet til 77930 kvadratalen =>  ca. 5.5 td land.

mvh
Per

Tove Laursen

Tak for jeres besvarelser.

Ejendommen har stadig samme matrikelnummer 7f

Desværre er jeg ikke ekspert i matrikelkortene, jeg forsøger, men synes det er besværligt, når jeg vil forstørre for bedre at kunne læse kortene. Men det må kunne læres.

V.h.
Tove Laursen
Venlig hilsen
Tove Laursen

Hans Chr. Baagøe

Du skal indramme det område, du vil have forstørret. Hvis du vil se en anden del af det forstørrede kort, skal du først markere det midterste symbol øverst til højre, hvorefter du kan flytte forstørrelsen til et andet område af kortet.

I øvrigt var mine forældres husmandssted i Øster Vamdrup på ca. 8 tdr. land. Stedet havde eget matrikel på de ældste matrikelkort fra omkring 1800, men blev først bebygget omkring 1860. Alle de gamle bygninger er nu fjernet og erstattet efter salget for lidt over 10 år siden.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Egon Hansen

desværre fortsætter bogstavrækken hver gang der udstykkes fra matrikkelsnr 7.dvs  at der gode kan være spring i bogstaverne der er tildelt de lodder som er tildelt de jordstykker som har tilhørt 7fenten skal du have fat i tingbogen eller finde og forstøre kortet over nr 7f og se hvad der er solgt fra, tilny bebyggelse eller solgt til gamle naboer-
mvh Egon

Britta Hansen

#6
Matr.nr. 7a Mejlby By, Mejlby blev udstykket allerede i 1876
Rougsø-Sønderhald-Øster Lisbjerg Herredsfoged Realregister, Ø. Lisbjerg-Sønderhald Hrdr.

Blad på matr.nr. 7f Mejlby By, Mejlby
- -
Retten i Hornslet, Civilretten
Skøde- og panteprotokol, Ø. Lisbjerg-Sønderhald Hrdr.
Du kan nærlæse handlen, hvor Karl Johan Kristensen køber ejendommen - tinglæst 19. april 1918 - L400 venstre side
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Tove Laursen

Tak for alle bidrag til opklaring af denne ejendom for mig.

Også tak for vejledningen til kort, så må det lykkes for mig :D

Hilsen
Tove Laursen
Venlig hilsen
Tove Laursen