Udnævnelse af kapellaner

Startet af Per Lindsø Larsen, 18 Feb 2023 - 18:54

Forrige emne - Næste emne

Per Lindsø Larsen

Er der nogen, der kender litteratur eller har viden om procedure for udnævnelse af kapellaner. Jeg har set, at der var personel kapellaner, hvor præsten selv aflønnede en hjælpepræst, og residerende kapellaner, der var fast tilknyttet en kirke.

Hvad var kriterierne for at ansætte en residerende kapellan, og er der eksempler på, at en sognepræsts helbredsmæssige problemer kunne være årsag til ansættelse af kapellan i pastoratet? Specifikt tænker jeg på perioden 1800-1850.

Mvh
Per

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Jeg kender ikke til proceduren, men jeg vil tro at der kan findes noget under provstiet eller bispeembedet. Jeg har selv fundet en masse om skoleholdere i Holbo herred under Sjællands Stifts Bispeembede, og et hurtigt kig i Daisy viser en række arkivserier ang. økonomiske forhold. Der må have været nogle forhandlinger mm. når det skulle besluttes om en kapellan skulle ansættes og hvem der skulle betale.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

grethe jensen

der findes nok ikke andre bestemmelser - indtil begyndelsen af 1900-tallet- om kapellaner end hvad der staar i Danske Lov 1683.
http://www.lutherdansk.dk/Web-danskelov/Kongensf.htm
Mvh GJ

Per Lindsø Larsen

Tak begge, for inputs. Jeg vil gå videre med bispearkiv og Danske Kancelli. Har endvidere fundet frem til H.J.H. Glædemark: Kirkeforfatningsspørgsmaalet i Danmark indtil 1874 (Kbh. 1948), der ser lovende ud med hensyn til at fortælle noget om praksis og procedure på området i ældre tid.

Mvh
Per