Hvorfor er en vielse i Hvidovre kirke opført i kirkebogen for Valby sogn?

Startet af Leif Starinsky von der Recke Bigler, 02 Feb 2022 - 13:19

Forrige emne - Næste emne

Leif Starinsky von der Recke Bigler

Min fars biologiske oldefar, Hans Nikolaj Sihm, der var fuldmægtig i Det kgl. Zahlkammer (!) fik 3 børn med Benthe Hansen fra Køge før han d. 29. oktober 1843 giftede sig med hende.

Vielsen foregik i Hvidovre kirke hvilket er anført under de 2 første børns fødsler der foregik på Fødselsstiftelsen:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21583758#352619,70284476 No 131 Carl hans
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21583758#425314,78390397 No 546 Thora Alvilda

Selve vielsen er ikke anført i Hvidovre sogns kirkebog, men i Valby sogns:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21943571#433114,79024661 No 6

selv om Hvidovre sogn har vielser fra 1843 opført:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21583960#389329,74212424

Som kuriosum kan nævnes at parret fik endnu et barn inden de blev gift, men at der her ikke er anført nogen notits om at de blev gift senere, men dog at det er et uægte barn:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618406#379838,73866850 No 16 Harald Sophus Nicolai Sen (stavet forkert - skulle have været Sihm)

Er der nogen der kan forklare hvorfor vielsen ikke er opført i Hvidovre Kirke og evt. knytte nogle kommentarer til at de blev gift i Hvidovre selv om det sidste bar trods alt blev døbt i Helligånd og faderen var blevet døbt i Trinitatis og havde levet hele sit liv i Københavns "finere" kredse dan hans far var kgl. hofmurermester og brandmajor og han selv fuldmægtig i Zahlkammeret som formentlig svarer til dagens Statskasse. At få 3 børn u.f. ægteskab med den samme kvinde før man blev gift var dog på den tid ret usædvanligt.

Mange hilsner
Leif
Leif Bigler
Forsker i slægterne Sihm, Vindum, Sejten, Bigler, Boysen, Beckmann, Starinsky, von der Recke m.fl.
Bruger MyHeritage, FamilySearch og Ancestry

Inger Toudal

Kirkebogen er for den under Hvidovre Sogn hørende By Valdby:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21943571#433106,79024376

Bruden har nok haft bopæl i Valby.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Peter Kristiansen

#2
Hvidovre sogn har tidligt været delt i to skoledistrikter - Hvidovre og Valby. Valby omfatter også Vigerslev kan jeg se fra indførelserne.
Så to skoledistrikter - men samme kirke.
Grænsen løb (og løber) langs Vigerslev å.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21943571#433105,79024294

De fleste barnedåbe f.eks. foregik i Hvidovre kirke.
Din vielse i 1843 foregik også i Hvidovre kirke.

Valby blev kirkedistrikt 1891 og selvstændigt sogn 1902
M.v.h. Peter Kristiansen

Leif Starinsky von der Recke Bigler

Til Inger
Så er det vel Rigsarkivet der har katalogiseret kirkebogen forkert. Når Valdby hører under Hvidovre og de er gift her, giver det jo ingen mening at anbringe Hvidovre under Valby.

Til Peter
Jeg har ikke før truffet på at skoledistrikter havde noget med kirkesogne at gøre. Måske kan de være sammenfaldende og måske kunne præsterne undervise, men det var jo trods alt to forskellige administrationsområder. Men jeg kan godt se at ordet skoledistrikt er nævnt i den kirkebog du sendte link til.

Men tak til begge to for et ihærdigt forsøg på at opklare fortidens mærkværdigheder.

Mange hilsner
Leif

Leif Bigler
Forsker i slægterne Sihm, Vindum, Sejten, Bigler, Boysen, Beckmann, Starinsky, von der Recke m.fl.
Bruger MyHeritage, FamilySearch og Ancestry