Anders Hansen, omkring Gedsted, Viborg

Startet af Henrik Andersen, 01 Aug 2011 - 22:58

Forrige emne - Næste emne

Henrik Andersen

Godaften.

Jeg er i gang med at prøve at finde ud af hvor mit "Andersen" stammer fra. Jeg er nået tilbage til Anders Hansen fra omtrent 1796/97, men her kniber det. Jeg vil frygtelig gerne finde ud af hvor han er født og dermed forhåbentlig også hvem hans forældre var:

Jeg har følgende oplysninger at gå ud fra:
Hans vielse til Karen Pedersdatter: Kirkebog Gedsted 1813-1839, opslag 103
Død: Kirkebog Gedsted 1813-1839, opslag 175 (Har også svært ved at tyde dødsårsagen)
Hans børns dåb: Kirkebog Gedsted 1813-1839 opslag:
23 nr 1: Hans Andersen
27 nr 8: Peder
33 nr 4: Anders Christian
40 nr 4: Ane Kirstine

Arbejder hårdt på mine evner til at tyde kirkebøger og her er jeg kommet til kort. Håber nogen kan hjælpe.

På forhånd tak
Henrik Andersen

Hans Poulsen


Hej Henrik

Lidt på vej kan jeg muligvis følge dig.

Lidt ugalant vil jeg ser bort fra "40 nr 4: Ane Kirstine" og holde mig til de tre brødre.


Lad os sige, at Hans, Peder og Anders selv år børn omkring 1840 - plus/minus 10 år.

Da kan det forventes, at de børn får patronymerne henholdsvis

- Hansen
- Pedersen
- Andersen

men alt efter omstændigheder (for eksempel by contra land) kan det tænkes, at familien allerede er gået over til faste familienavne, så Hans', Peders og Anders' børn alle får det faste familienavn Andersen.

Fra og med midten  af 1850'erne er hovedreglen, at faste familienavne dominerer, men der er store forskelle.

Min tipolldefar, Simon Knudsen,  havde mange børn: De tre ældste, som var sønner, hed livet igennem *Simonsen*, mens resten hed Knudsen/Knudsdatter - indtil de unge kvinder giftede sig til andre familenavne.

Fangede du meningen, eller forvirrede jeg dig?

Venlig hilsen
Hans Poulsen
- Poulsen efter min tipoldefar Povel, der blev født 1783
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Tanja Viola Skov Christensen

undskyld - dette har intet med selve tråden at gøre

men vil bare lige soge mange tak til Hans
for den forklaring, dette med efternavnene har forvirret mig en del,
og nu blev jeg lidt klogere ;)

Henrik Andersen

Hans, tak for svaret.

Jeg frygter lidt at jeg har udtrykt mig uklart, hvilket naturligvis er en udåd på et forum, hvor man be'r om hjælp ::)

Jeg har alle Andersen'er hele vejen fra mig og tilbage til Anders Hansen. Det er Anders Hansen, som bliver til Andersen efterfølgende. Men af ren nysgerrighed, ville jeg gerne finde Anders Hansens forældre, for at se om "Anders" indgår på nogen måde.

De sidste 4 generationer op tilbage til Anders Hansen ser således ud:

Peder Christian Andersen blev født den Feb. 25 1887 i Lindum, Danmark og døde Ukendt.

Søn af:

Anders Christian Andersen blev født den Maj 30 1862 i Hersom, Viborg og døde på en ukendt dato. Han giftede sig med Marie Kirstine Pedersen den Dec. 4 1883 i Lindum, Danmark.    

Søn af:

Anders Christian Andersen blev født den Maj 14 1826 i Gedsted, Danmark og døde på en ukendt dato. Han giftede sig med Mette Marie Christensdatter den Okt. 21 1853 i Hersom, Viborg.    

Søn af:

Anders Hansen blev født den Feb. 15 ? 1797 i ? Danmark og døde den Jan. 13 1829 i Gedsted, Danmark. Han giftede sig med Karen Pedersdatter den Apr. 11 1820 i Gedsted, Danmark.


Som jeg forsøgte at udtrykke, så er de opslag jeg nævnte de udgangspunkter jeg har for at finde ham (dvs. de steder jeg har fundet ham nævnt). Men de steder jeg har fundet ham, kan jeg ikke tyde, om der står hvor han er fra. Jeg synes det ikke! Og da jeg ikke helt er mester endnu, så er der måske nogle åbenlyse steder, jeg ikke har kigget?
Han levede desværre ikke så længe, så jeg har ikke med sikkerhed kunne finde ham i nogle FT'er.

Venlig hilsen
Henrik Andersen

Hans Poulsen

#4

Hej Henrik

Tak for din reaktion - jeg prøver på anden måde:

"..Jeg er nået tilbage til Anders Hansen fra omtrent 1796/97, men her kniber det. Jeg vil frygtelig gerne finde ud af hvor han er født og dermed forhåbentlig også hvem hans forældre var..".


Trist, at han døde allerede i 1829 - havde han bare *overlevet* ft. 1845, for så kendte vi hans føde-/døbesogn.

Måske kan du alligevel spore føde-/døbesognet ved at bore dybt i de fire børns faddere - en faster eller farbror eller en person gift henholdsvis med fasteren og farbroderen, var muligvis fadder, og så gælder det lige om at finde ud af, om fasterens eller farbroderens fødesogn kan afsløres. *Overlevede* denne evntuelle faster eller farbroder ft. 1845, for så kan det være, at du ad den vej får Anders' fødesogn at vide.

Er jeg på rette spor denne gang, Henrik?

Venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Henrik Andersen

Hej igen.

Det lyder som en god ide. Jeg har helt sikkert været for fokuseret på Anders Hansen. Jeg gi'r det et skud.

Det er mig der takker
Henrik