Dragon jens Nielsen

Startet af John Buch Larsen, 27 Jan 2022 - 00:05

Forrige emne - Næste emne

John Buch Larsen

Jens Nielsen er født 4.februar 1776 i Palleshave, Gestelev sogn, Svendborg amt og hans far hed Niels Larsen. Gestelev sogn er lægd nr. 69, i Nyborg amt til og med 1794, herefter i Svendborg amt.
Han findes første gang i hoverullen for Nyborg amt, Gestelev sogn i 1790 http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=17572&side=373, hvor også hans 4-5 år yngre bror Lars findes. I de følgende 2 hovedruller 1792 http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=17579&side=121 og 1794 http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=17588&side=175 finder jeg kun hans bror Lars. I 1797 hovedrullen http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=179301&side=59 igen kun hans bror, hvor der er skrevet, at han døde i 1797.

I folketælling 1801 Espe sogn, Svendborg amt finder jeg Jens Nielsen, 25 år, som dragon hos en bonde og hans familie, nederst på siden http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=25848&side=9.

I hovedrullen 1803 Gestelev sogn, Svendborg amt, opslag 179, finder jeg Jens Nielsen som dragon med afsked september 1806. http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=17610&side=179

Kan jeg få hjælp til tydning af den øvrige tekst?
Venlig hilsen

John Buch Larsen
jblvejle@gmail.com
baden-buchlarsen.dk

Ole Ingvordsen

Hej

I hovedrullen 1803 er vedtegningerne fra højre mod venstre:
Land-Dragon 97
i N 106
f(ra). L(ægd). 22 -58

Overcomplet Dragon
                        Sess. 1805
Ved Regt.
afgb. N. 1805

Afskeed  Sess. 1806

Jens kan så følges baglæns i lægdsrullen:
Espe 1799:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#491342,842293 nr. 73/58
Espe 1797:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#491336,840670 nr. 98/73
Espe 1794:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17587,838920 nr C 98
Højrup 1792:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#17578,837388 nr. 76

Venlig hilsen
Ole

John Buch Larsen

Mange tak Ole for dit fine svar.
Blot for at sikre jeg har forstået det rigtigt. Kan man se hvornår han kom på session? Han er så vidt jeg kan se Land Dragon fra 1797 og indtil sin afsked i 1806.
Ved folketælling 1801 Findinge i Espe sogn bor han som Land Dragon hos en gårdmands familie. Der må han vel have været overcomplet dragon? Hvilket han også var i 1803.
Kan man se, hvor længe han var i aktiv tjeneste?
Venlig hilsen

John Buch Larsen
jblvejle@gmail.com
baden-buchlarsen.dk

Ole Ingvordsen

Da han bliver indkaldt i 1797 er tjenestetiden 8 år men normalt var man kun indkaldt de første år og skulle
derefter deltage i årlige våbenøvelser.

Venlig hilsen
Ole