Tydning af almisseprotokol Ane Cathrine Andersdatter 1828-1829

Startet af Kristian Skak-Nielsen, 19 Jan 2022 - 13:13

Forrige emne - Næste emne

Kristian Skak-Nielsen

Hej alle

Jeg vil gerne have hjælp til tydning af en optegnelse i Københavns almisseprotokol 1828-1829 for Ane Cathrine Andersdatter og hendes datter Elise Florentine Georgine. Det er nr. 3 fra oven.

https://kildeviser.kbharkiv.dk/#!?collection=101&item=518601

Jeg læser:

Forældres og Børns fulde Navne:   Ane Cathrine Andersdatter, Christian Ludvig Reinwalds Enke med Barn Elise Florentine Georgine, 30.8.15

Alder:   52 og 13
Boepæl:   Kattegade No. 8
Religion og Etat:   Luthersk Søe. Civil
Fødested og hvorlænge i Kjøbenhavn:   Kjøbhn bestandig
Arbeidsførlighed og hvorved Hoved-Personerne af Familien ernærer sig: ???   
Om Børnene have havt Kopper, eller ere vaccinerede, og fra hvem Attest derom   Moderen har havt de naturlige Kopper. Barnet er vaccineret af Marquardt
Hvor Børnene søge Skole:   Bredgade
Naar indskreven i Almisse:   Efter Resolution af 13 August 1828 fra ??  / fra 20 December 1829 (fsva. Elise Florentine Georgine)
Tilstaaet Almisse:   Huusleie om Halvaaret: 8 Rd
(fsva. Elise Florentine Georgine) Ugentligt: 64 Skilling
Anmærkninger:   Madamme død 12 December 1829 og Datteren udsat i Pleie fra 20 December s.A.
Confirmeret Paaske 1830

Jeg vil gerne have tydet hvad der står om arbejdsførlighed mv. og i øvrig have bekræftet / rettet min tydning.

På forhånd tak!

Venlig hilsen
Kristian Skak-Nielsen

Jørgen Thue Pedersen

Jeg læser:

Forældres og Børns fulde Navne:   Ane Cathrine An-
dersdatter, Christian
Ludvig Reinvalds
Enke
med Barn
Elise Florentine Georgine –
30.8.15

Alder:   52 og 13
Boepæl:   Kattegade No. 8
Religion og Etat:   Luthersk Søe. Civil
Fødested og hvorlænge i Kjøbenhavn:   Kjøbhn bestandig
Arbeidsførlighed og hvorved Hoved-Personerne af Familien ernærer sig ?:
friske
Fort(jener) ved Vadsk
og Huusgj(erning) 2 a 3 mk ugl (ugentlig)   
Om Børnene have havt Kopper, eller ere vaccinerede, og fra hvem Attest derom   Moderen har havt de naturlige Kopper. Barnet er vaccineret af Marquardt
Hvor Børnene søge Skole:   Bredgaden
Naar indskreven i Almisse:   Efter Resolution af 13 August 1828 fra Paaske s.A.  / Fra 20 December 1829 (fsva. Elise Florentine Georgine)
Tilstaaet Almisse:   Huusleie om Halvaaret: 8 r(bd)
(fsva. Elise Florentine Georgine) Ugentligt: 64 Skilling
Anmærkninger:   Moderen død 12 December 1829 og Datteren udsat i Pleie fra 20 December s.A.
Confirmeret Paaske 1830


mvh
Jørgen

Kristian Skak-Nielsen

Hej Jørgen

Mange tak for hjælpen!

Venlig hilsen
Kristian