Dåben for to piger i Voldby sogn ca. 1783-1785

Startet af Karen Christensen, 11 Jan 2022 - 23:23

Forrige emne - Næste emne

Karen Christensen

Kære Forum

Måske nogen kunne få øje på Ane Andersdatter f. ca. 1783 og søsteren Maren Andersdatter f. ca. 1784-1785 i Sangstrup, Voldby sogn, Djurs Nørre herre. De har begge en far Anders Jacobsen og mor Karen Rasmusdatter.

Jeg har svært ved at finde på de to pigers dåb, men de burde være der. Se nedenstående FT-1787. Der er også to ældre søskende.

FT-1787 Randers amt, Djurs Nørre herred, Volby sogn, (AO-opslag 11)
Sangstrup Bÿe
20de Familie
Anders Jacobsen, mand, 45, begge i 1ste Ægteskab, Huusmand og Hyrde
Karen Rasmusdatter, 36, hans Kone, begge i 1ste Ægteskab
Margrethe Andersdatter, 8, deres Barn
Rasmus Andersen, 6, deres Barn
Ane Andersdatter, 4, deres Barn
Maren Andersdatter, 2, deres Barn

med venlig hilsen
Karen Christensen

J. K. Olsen

Hej Karen

Ane Marie døbes 22. Trinit. 1882, se opslag 68 tredje kolonne.

Ligesom ved Margrethes og Rasmuses dåb kaldes faderen Anders Eskild.

Mvh.
J. K. Olsen

J. K. Olsen


Karen Christensen

Hej J. K. Olsen

Jeg kan godt se at der sker det at faderen først hedder Anders Eskildsen og derefter Anders Jaobsen, det er tilsynelande samme person

1778 døbes Margrethe, 1780 Rasmus, 1782 Anne Marie, 1785 Anne Cathrine og 1788 Jacob, men er det Anne Cathrine der bliver til Maren? eller ligger der en dåb der imellem?

Jeg er sikker på at der er en Maren og hun figurerer også i FT-1787. Tror du at præsten har skrevet forkert navn ned?

Med venlig hilsen
Karen Christensen


J. K. Olsen

#4
Hej Karen

Hvor ser du, at det er Maren, der er pigens rigtige navn?

Den person, der udfylder folketællingsskemaet, har masser af navne at skrive ned på kort tid, mens den, der opdaterer kirkebogen, sjældent har mere end ét navn at anføre ad gangen.

Det burde derfor oftest være kirkebogen, der var korrekt ved en uoverensstemmelse. Især i byerne, hvor det kan være en tilfældig udlejer eller vicevært, der skal tælle sine lejere op, og de anførte navne ikke i sig selv skal bruges til noget.

Mvh.
J. K. Olsen

Karen Christensen

Hej J. K. Olsen

Dit argument med korrekthed i kirkebog versus folketælling kan jeg kun fuld ud tilslutte mig, men der er noget der ikke stemmer et sted. Mit grundlag i første omgang for at søge en Maren Andersdatter fra Sangstrup, Voldby sogn var denne vielse mellem Maren Andersdatter og Jørgen Andersen i Gammelsogn, Randers amt. d. 18 juni 1815 2. spalte nederst på dette opslag.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122876#162399,27287632

d: 18de Junü blev ungkarl Jørgen Andersen
af Hammelev og Pigen Maren Andersdatter af Grenaae,
ellers fra Sangstrup i Woldbÿe-Sogn
ægteviede tilsammen
Forlovere: Søren Johnsen og Niels Severin Laursen begge ?
mænd her i Grenaae

Jørgen Andersens Maren dør 22 dec. 1834 i Aastrup, Grenå sogn

Død: 22 dec.1834
Begravet 26 dec.
Maren Andersdatter aft? Jørgen Dams Enke i Aastrup. 50 Aar

Samme år som hun dør har jeg hende i FT-1834 også som 50 år

FT-1834 Randers amt, Djurs Nørre herred, Gammelsogn, Øster Hesseldahl, 50 (AO-opslag 10)
Et Huus
Maren Andersdatter 50 Enke Inderste og almisselem
Jens Jørgensen 13 Ugift hendes Barn
Anders Eskild Jørgensen 10 Ugift hendes barn
Mariane Jørgensdatter 7 Ugift hendes barn


Hvis jeg søger i FT-1787 for Voldby sogn, er den Maren vi har talt om, den eneste der dukker op med en alder der passer på ovenstående. Men jeg kan godt se at der er andre Maren Andersdatter der kunne passe, hvis jeg søger på hele Djurs Nørre
Jeg har også selv været i tvivl!

Jeg har også set lidt på navnene, for derud af kan man også aflede meget.

Jørgen Andersen og Maren Andersdatters børn hedder således:
Anders født 1815
Jens født 1821
Anders Eskild 1824
og Mariane 1827

Jørgen Andersens forældre var Anders Jørgensen og Ane Marie Jensdatter i Hammelev, heraf sikkert inspirationen til navnene på de første to børn, men så kommer Anders Eskild, hvor kom inspirationen til det navn fra?

En anden ting der underer mig er at hvis vi nu antager at præsten har ret og barnet hedder Ane Cathrine, hvorfor bliver så den ene af de tvillinger som Anders Jacobsen/Eskildsen og Karen Rasmusdatter får i 1792 døbt det samme navn. Jeg har ikke kunnet finde en Ane Cathrine død i den mellem liggende tid?

Tvillingernes dåb 3. spalte på dette opslag:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124448#165406,27785267

Har i denne proces fundet ud af at der er afskrift af Voldby sogns kirkebog, der gør ulige andet tingene nemmere.

https://slaegt.dk/djursland/afskrift-af-kirkeboger-pa-djursland/

Den sidste ting jeg har set på er fadderne til Maren Andersdatter og Jørgen Andersens børn, tænkte at det måske kunne be-eller afkræfte noget. Scanningen af kirkebogen for Voldby sogn er ikke den bedste, men jeg har læst følgende for de 4 børn.

(Anders Født 1815)
Ægte
født d 9 hjemmedøbt d:
18de Novbr: 1815
Anders
Indsiderst. Jørgen Andersen
og Hustru Maren Andersdatter af Aastrup
publ: d: 14de Januarÿ
Pigen Marie Cathrine Jørgensdatter
f: Mad: Broch i grenaae, dito Kir
stine Nielsdatter af Hammelev, Thor
Andersen ? Broge? i Grenaae, Søren
Larsen ibidem Jacob Andersen af Weg
gerslev
(Introduceret) d: 14de Januarü

Født Jens: Ægte født og Hjemmedøbt d 5 juli 1821
Jens Jørgensen
Indsidder Jørgen Andersen og Hustru Maren Andersdatter af Aastrup
Døbt: 5 august
Fadderne: Jens Buhnes Kone af Aastrup; Maren Pedersd: T: ? Niels Udsen ibid.; Vægter ? Andersen ibid.; Ungkarl Jens Andersen i Hammelev; Anders Andersen ibid.

Født Anders Eskild: Ægte Anders Eskild. Født og hjemmedøbt d. 30. september 1824
Forældre: Huusmand Jørgen Dam og Hustru Maren Andersdatter af Aastrup
Dåben publ. 7. november i Grenaa kirke
Mette Jensd: af Aastrup, Anne Christensd. af Hammelev, Eskild Andersen hos? Arntsen?, Søren
Christophersen af Hammelev, Jens Morten i Aastrup

Født mariane: Ægte 18 juli 1827
Mariane Jørgensdatter
Hmd. Jørgen Andersen og Hustru Maren Andersdatter i Aastrup
Døbt: 9 septemb.
Fadderne: Kathrine Andersd.; Dorthe Thomasdatter; Søren Christoffersen i Hammelev
Humd. ? i Weggerslev, Gmd. ? Andersen ibid.

Noget jeg har hæftet mig ved er at ved Anders Eskilds dåb er en af fadderne Eskild Andersen. Hvis jeg søger på Eskild Andersen i FT-1834 Djurs Nørre er den eneste jeg finder en tjenestekarl på Meilgaard Hovedgaard Eskild Andersen Sangstrup der har en alder der passer med den ene af tvillingerne.

Ved Marianes dåb er den førstnævnte nok gudmoder og hun hedder Katrine Andersdat. Kunne hun ikke være den anden af Maren Andersens små tvillingesøskende? Man prøver jo på at lede efter spor, men det kan godt være at jeg er helt på afveje!!

Som alternativ til denne fortælling har jeg også set på en Maren Andersdatter i Gammelsogn. I Ft-1801 er der en som passer rigtig godt på alderen, hjemme hos faderen Anders Andersen Udsen, måske er det hende?
Ved Jens Andersens dåb i 1821 optræder der en Niels Udsen, måske er det et spor?

Dette blev rigtig langt, men jeg har forsøgt at redegøre for, at der er noget der ikke rigtig stemmer. Håber at du eller andre kunne bringe lidt mere lys over en noget tåget sag.

Med venlig hilsen
Karen Christensen






Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Gitte Johansen

Hvor er Anne Cathrine henne? Ser ikke ud til at være død før 1787. Kan præsten have skrevet forkert???, da der er en anden Anne Cathrine, der bliver døbt dette navn? Passer med alder på Maren.


1785 76b Døbt Peder Astrup i Thorsø - Anne Cathrine
1785 76b Døbt Peder Fugl i Sangstrup - Karen
1785 76b Døbt Anders Eskildsen i Sangstrup - Anne Cathrine
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

J. K. Olsen

 
Hej Karen

Kirkebogen kan sagtens være forkert i dette tilfælde. Folketællingen i Voldby i 1787 har sikkert være udført af en solid samfundsstøtte. Og det er vel ikke nødvendigvis præsten, der opdaterer kirkebogen, men måske endda en degn eller afløser. I sjældne tilfælde ser man en fødselsdag afvige en smule fra den ved dåben anførte i alle senere sammenhænge - det peger på, at den udstedte dåbsattest afviger fra datoen i den kirkebog, den er baseret på. Og selv har jeg i en sag på dette forum fået løst op for en hårdknude, der var forårsaget af, at præst eller degn ved en konfirmation havde forvandlet mellemnavnet Frederik til Ferdinand. - Med andre ord, mon ikke du efterhånden har fået rigtig godt styr på din slægt i Voldby :-)

Mvh.
J. K. Olsen

Karen Christensen

Hej Gitte Johansen og J. K. Olsen

Tusinde tak for at tage denne aneudredning med mig.

Marens konfirmatin i 1799 som 14 årrig med fader Anders Eskildsen, giver vel for alvor dødsstødet til præstens, eller anden vikars notat om at det, i 1785 fødte barn af Anders Eskildsen hedder Ane Cathrine.

Nu føler jeg mig overbevist om at jeg har fundet den rigtig person, og det er en god fornemmelse.

Tak for jeres indsats det har været af stor betydning.

Med venlig hilsen
Karen Christensen