Søgning vedr. faderskabssag

Startet af Gitte Hovedskov, 30 Jul 2011 - 09:28

Forrige emne - Næste emne

Gitte Hovedskov

Er der nogen, der ved, hvor lang tid efter et barns fødsel (født 1932) moderen kunne anlægge faderskabssag? Med andre ord, hvor vidt og bredt skal jeg søge for at finde eventuelle oplysninger om en sådan sag?

Barnet blev født på Fødselsanstalten i Århus, men er også opført i en kirkebog i Horsens. Begge steder uden angivelse af udlagt barnefader. Faderen er ifølge meget vage familieoverleveringer 'en tømrer fra København'.

Gitte :)

Ingelise Edelfeldt Jacobsen

Hej Gitte

Faderskabssager forældes ikke, så der kan være vide grænser.

Jeg har et eksempel, hvor en sag først blev ført da barnet var 10 år gl.

Forældrene havde indgået forlig ved barnets fødsel, men da faderen ophørte med at betale det aftalte bidrag, indledte moderen en faderskabssag.

mvh Ingelise Jacobsen

Gitte Hovedskov

Hej Ingelise

Uhada - tak for svaret.

Det giver mig en idé om, at jeg skal afsætte rigeligt med tid til et besøg på Landsarkivet.

Gitte  :)