Regner Petersen, Horsens, skakspiller, Arbejderskakforbundet

Startet af Morten Fabrin, 10 Nov 2021 - 12:13

Forrige emne - Næste emne

Morten Fabrin

Jeg forsker i skakhistorie i Horsens og omegn. Herunder er jeg stødt på Regner Petersen, en tilsyneladende meget stærk spiller med flere gevinster over spillere på landsholdsniveau eller lige under. Via bladet "Arbejder Skak" har jeg fundet ham som aktiv i  Horsens Arbejder Skak Forening fra omkring 1935. I 1939-40 var han topspilleren på det hold, der vandt forbundsmesterskabet for Horsens via bl.a. en finalesejr over Københavns Arbejder Skak Forening. Fra 1944 finder jeg ham ikke længere i bladet. Protokoller og andre arkivalier fra foreningen eller Arbejderskakforbundet er ikke til at opdrive, og nulevende skakspillere, der har kendt ham, findes næppe. Så jeg søger efter efterkommere eller oplysninger ad anden vej.

Jeg vil skønne, at han er født mellem 1900 og 1915 og muligt i Horsens. Via My Heritage har jeg fundet jord- og betonarbejder Regner Ejvind Petersen, født den 12. juni 1915, som iflg Folketællingen den 5/11 1940 da boede som lejer i Vimmelskaftet i Horsens. Men jeg har ikke andre oplysninger, der kan støtte, at det skulle være ham.   

Britta Hansen

#1
I Skattebogen Horsens 1945-46 ses en brøndborer Regner Petersen, Kildegade 15
+ en massør Regner H Petersen, Søndergade 15.

Mon hans fornavn også ses som Regnar? (ekspedient Regnar H Pedersen)

Måske kan du finde ham i aviserne via Mediestream.

Ham du har fundet i FT1940 hedder Regner Ejvin Petersen *17. juni 1915 Horsens Vor Frelser.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Gitte Johansen

1943.

Læg mærke til, at Hilmer Olsen også spiller skak, så mon ikke det er den rigtige.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Morten Fabrin

Mange tak til Britta og Gitte for hurtige og særdeles nyttige svar.

Gittes første udklip bragte mig over i den anden skakklub i Horsens, Horsens Skakklub, hvis protokol 1943-1968 jeg p.t. hjemlåner. Her finder jeg ham, (og jeg burde selv have tænkt i lokalt klubskifte) på medlemslisterne i 1943, 1946 og 1948, men ikke længere i 1951, og han var tilsyneladende ikke meget aktiv under sit medlemsskab.

Han optræder med adressen Kildegade 15 og som entreprenør, og Gittes seneste indlæg fastslår da også, at det er Regner Ejvin Petersen, som ganske rigtigt er født den 17. juni 1915 i Horsens Vor Frelser Sogn (Tak Britta for rette dato og stavemåde af Ejvin). Han blev født i Niels Juelsgade 3, st. som søn af maskinarbejder Peter Petersen og Dagmar, født Weble (viet i Vor Frelser, Horsens 30/1 1909) og havde ved dåben 9/9 1917 bopæl Borgergade 5.

(Det er rigtigt,at hans fornavn af og til ses stavet  Regnar, men det er så ikke ekspedienten).

Og ja, Hilmer Olsen var også entreprenør og (stærk) skakspiller, men jeg vidste ikke, at de var kompagnoner. Olsen boede på Odder-kanten.

Og nu har jeg så via dk-gravsten fundet Regner Petersens og hustru Margrethe Blach Petersens grav på Nordre Kirkegård i Horsens. Regner Petersen døde den 10/1 1974 og hustruen den 10/7 1990. 

Jeg hører fortsat meget gerne fra efterkommere eller andre personer, der kan fortælle om Regner Petersen som person og som skakspiller. I min tid som skakspiller i Horsens 1964-1972 så eller hørte jeg aldrig om ham.   

Venlig hilsen
      Morten

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Britta Hansen

#6
Hustruen Margrethe Blak ses i Ørsted KB

Her er Tingbogsblad på ejendommen Hvidtfeldtsvej 9, som enken overtager i 1974.

Kan du fremskaffe en privatadresse, Gitte?
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Gitte Johansen

Denne er fra 1979. Da får du navn på datter.

Jeg leder Britta :)
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Britta Hansen

Hun må være til at finde i KB Horsens. Dåb og måske vielsen til hr. Andreassen.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com