de beutelske og reiniske feldberederlaug - organisering af et laug i DK

[Kjeld Allan Larsen]

min 5 x tipoldefar Anders Knudsen Tørslef, som var feldbereder i Århus, blev inddraget i en konflikt om krav om laugssammenslutning mellem de såkaldte reiniske og beutelske feldberedere
nedenfor ses en udskrift, som refererer til denne konflikt, hvor Christian VI beordrer en sammenslutning til fordel for feldberederne i København

mit problem er, at jeg ikke kan finde kilder om disse laugssammenslutninger, som peger på, at feldberedererhvervet kommer fra det tysktalende Europa
kan jeg få hjælp til at opstøve mere viden om feldberedererhvervet og dets organisering i Danmark?

nedenfor ses en udskrift af den information jeg har

mvh

Kjeld

Striden om laugssammenslutning mellem reiniske og beutelske feldberedere, til fordel for lauget i København, diktat om bevilling fra Christian VI, hvor Anders Knudsen Tørslef er inddraget
Breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter
Indkomne breve vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herred
Landsarkivet i Viborg: Århus stift Jyske registre B5A - 213 år 1730 - 1746.
Omslag: Feldberedere angående:
19
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Trykt bilag: Trykt udi Hans Kongl. Majestæts og Universitets Bogtrykkerie, af Johan Jørgen Hoffner]. Allernådigste bevilling angående hvorledes med Feldbereder Lauget, som består af Tvende differente Partier, nemlig de såkaldede Reiniske og Beutelske Feldberedere, herefter skal forholdes. Vi Christian den Siette, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge, de Venders etc. Giøre alle vitterligt, at eftersom Christian Gotlchich, Johan Henrich Hartman, Christopher Kramer og Jacob Jochimsen, samtlige Borgere og Feldberedere i København, på Laugets vegne har andraget hvorledes der skal være disputte imellem de 2de different partier af Feldbereder Håndværket, at ingen af de Reiniske Svende skal have villet arbejde på Værkstedet med de Beutelske, fordi de, når de rejste andetsteds hen, ej blev antagne, med mindre de skulle lade sig afstraffe, foruden hvis de Drenge, som have lært, må lide, hvorudover ofte skal have mangel på Svende, såvel til ophold når nogen leverance til Os [Kongen] skulle gøres, som til ruin for Lauget. Ønsker derfor at Kongen skal tillade og befale at Lauget samles under et, samt at alle Feldberedere i Danmark imod en ringe kendelse til Lauget i København, lader sig indskrive i Lauget, og siden erlægger noget til dette vedligeholdelse etc. Kongen efterkommer ansøgningen med nærmere angivne bestemmelser om betaling etc. 29 Januar 1734.
20
Fra Peder Låsbye m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre af 26 hujus, hvorefter Feldberederne Søren Knudsen, Anders Knudsen og Christen Rasmussen Haslef, blev indkaldt til Rådstuen, hvorefter Holcks ordre blev oplæst for dem og til besvarelse overleveret dem den Kongelige allernådigste anordning af 29 Januar 1734 til efterlevelse. Hvorpå under 30 hujus indkom en memorial fra disse, med copi af to suppliqver, de allerede skal have indsendt til Kongen. [Se næste]. 5 December 1736.
21
Fra Anders Knudsen Tørslef, Feldbereder - til Kongen. [4 sider se forrige]. Skriver at den høj Kongel. Nåde som eders Majst. for alle sin Undersåtter, så vel de små som de store stæder, Landfaderlig beviser, giør os tvende fattige Borgere og Feldberedere her i Århus, dristige allerunderdanigst at forestille vor tarv og trang, således de kunne blive hjulpet og fortjene deres Brød og forrette deres arbejde. Derefter mere om, hvorledes de Københavnske Feldberedere har fået Kongens bevilling på at de Beutelske ikke alene skulle forenes med dem men endog pålægges nye udgifter, fremhæver at de også har skår i deres næring af de Københavnske Feldberedere, hvorfor de beder om at de må fortsætte som hidtil. [Se næste].  25 Juni 1734.
22
Fra Feldberederne Anders Knudsen Thorsløf, Christen Rasmussen og Søren Knudsen Torsløf, Århus - til Borgere og Råd. [Se forrige]. Henviser til Kongen bevilling til Feldberederne i København under 29 Januar 1734, der for lang tid siden er forkyndt for dem, hvilken de anså, ikke var andet end at de ville berige sig med deres arbejde og derfor ikke alene ville ruinere dem, men det ganske Danmarks Feldberedere, har de på egne og andre fattige Brødres vegne, indsendt en suppliqve til Cancelliet den 4 Juni samme år, som Kongen ved hans Exelences Gehejmeråd etc Løvenørn fik i hånden. Nævner videre en lignende af 25 Juni, hvorefter det blev dem forsikret, at deres bevilling ikke skulle skade andre Feldberedere. Derefter mere om betaling af udgifter etc. 30 November 1736.
23
Fra Oldermand Christopher Kramer og Christian Gotshuus, København. Henviser til Stiftamtmandens erindring, ang at Kongen på deres ansøgning, under 29 Januar 1734 har bevilget og benificeret Feldbereder Lauget med de privilegier, at så mange af de Reiniske Mestre som bor i Provincen, og allerede har indmeldt sig i Lauget i København, skal være fri for at betale noget videre dertil en 4 mk årligt som kaldes kvartals penge, dog skal de af dem som for nogle år kunne stå tilbage være pligtige at betale restancen. Men andre hvad enten de er af de Beutelske eller Reiniske vandringsskab skal derimod være pligtige at lade sig indskrive udi Laug med os Mestre i København og betaler derfor til dette en gang for alle 4 rdr som den Kongelige allernådigste forordning og Laugene i almindelighed, dateret 23 December 1681 dets 2den artikel tilholder, samt der foruden ligesom de andre årlige kvartalspenge 4 mk. Forventer nådig assistance.
[Se næste].  20 November 1736.
24
Fra Eichel m fl, Københavns Rådstue. [Til Holck - se forrige]. Drejer sig stadig om Kongens bevilling og forordning om, at Feldberederne i Danmark, der tidligere bestod af 2 partier, nemlig de såkaldte Reinische og Beutelsche, herefter skal være under et, og samtlige udi Laug og Vandringskab med Feldberederne i København, imod at der erlægges en vis årlig betaling til dette, jvnf befaling af 29 Januar. Anbefaler dette til Stiftamtmandens behagelige og snarest foranstaltning, hvorom forventer fornøden underretning.  22 Marts 1734.

[Inger Buchard]

Kunne der stå noget i
J. S. Aabye: Garverbogen eller i en litteraturliste deri?

Inger Buchard

[Ole Westermann]

Jeg må indrømme, at jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at det skulle være et erhverv indvandret fra Tyskland.
Der må have været feldberedere i DK siden Vikingetiden eller før.
Men selvfølgelig er indvandret et utal af håndværkere af enhver art fra især Tyskland gennem århundreder.

mvh Ole

[Anders M. Petersen]

Der står en del om dette i J. S. Aabye: Garverbogen - dog især om det københavnske garverlaug.

Har selv Københavnske garvere i slægten 

Anders

[Kjeld Allan Larsen]

tak for henvisning til Garverbogen, som jeg ser frem til at få fat i, når institutionerne åbner op

mvh

Kjeld

[Anders M. Petersen]

Bogen fås online antikvarisk til rimelige penge - alt efter stand. Hvis du vil arbejde med garvere i Danmark er der ingen vej udenom dette gennemarbejdede værk.

[Anders M. Petersen]

Hov - jeg blander to bøger sammen!

Den bog som jeg har haft stor gavn af er:
Laurits Petersen, Københavns Garverlavs bog, 1935, 300 års jubilæum.

Som sagt primært fokus på København, men også megen Information om garverfagets historie i Danmark.