Vielse af Lars Andersen Juul og Friderica Kirstine Hansdatter

Startet af Andreas Nørgaard, 26 Dec 2020 - 00:05

Forrige emne - Næste emne

Andreas Nørgaard

Hej.

Jeg søger hjælp til at finde Lars Andersen Juul og Friderica Kirstine Hansdatter's vielse.

Han er født omkring 1762-1763 og var minør og underofficer ved artilleriet. Han var enkemand efter første ægteskab.

Han er her i 1801 : https://www.danishfamilysearch.dk/cid1060484

Jeg har kunne finde 2 børn af dem :
Anders Michelsen : https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114961#150065,24854260 (nederst, højre side)
Karen Marie : https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114961#150065,24854296 (midten, højre side)

Jeg formoder de er blevet viet imellem 1801-1803

Håber nogen kan hjælpe, jeg har ledt i Vor Frelser og Garnison (uden held).
Mvh. Andreas Nørgaard


Karsten Damén

Vil du have mit bud på Lars Andersen Juul og hans forældre ?


Andreas Nørgaard

Hej Karsten.

Ja, det vil jeg meget gerne. Har ledt i mange måneder snart.
Mvh. Andreas Nørgaard

Karsten Damén

Lad mig understrege, at der at tale om det jeg kalder en arbejdshypotese.  Jeg har ikke fundet noget som modsiger min hypotese, men der mangler nogle ting, før jeg vil anse sagen for løst.

Navnet på den førstfødte søn, Anders Michelsen er specielt.  Når et efternavn på den måde kommer til at indgå som et mellemnavn, er der gerne tale om en afdød i slægten; evt. en nærtstående person eller en man "skylder noget".

Jeg satsede på, at Anders Michelsen kunne være Lars Andersens far.  Processen med at finde en passende familie er ret kedelig og lang, så den skal jeg spare dig for :) 
Kort fortalt søgte jeg efter en Anders Michelsen i en passende alder, som kunne have fået børn omkring 1762, og - nok så væsentligt - kunne knyttes til slægtsnavnet Juul/Juhl/Juel.

Mit bud på Lars Andersen Juul er:

Lars, døbt 20 juni 1762 i Vester Marie, Bornholm
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=158608#158608,26645179
far: Anders Michelsen

Forældre:
Anders Michelsen & Boel Larsdatter
Trolovet 03 okt., viet 15 nov. 1755; Vester Marie, Bornholm
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=158608#158608,26645119

Børn (alle f. i Vester Marie):

- Michel; f. 1757, d. 1757
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:HKJG-CXN2

- Margrethe; 1759, d. 1760
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:HKJG-5PN2

- Maren Kirstine; f. 1761, d. 1761
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:HKJG-D2MM

- Lars; døbt. 20 . juni 1762
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:HKJY-KNZM

- Hans; f. 1765
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:HKJK-9HZM

- Michel; f. 1767, d. 1770
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:HKPY-RZPZ

- Oluf; f. 1770
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:HKP2-922M

- Maren Kirstine; f. 1774
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:HK5X-9MZM

- Anders; f. 1777
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:HKR3-4NT2

Bornholm, Vester, Vestermarie, , Kongens Mark, 76, FT 1787, A9061
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Anders Michelsen     57     gift     Mand     Ved Herreds Compagniet, Udbygger på Kongens Mark      
Bodil Larsdatter     53     gift     Kone           
Ole Andersen     18     ugift     Søn     Krøbling, Almisse     

Anders Michelsen døde 1794 i Vester Marie.
Boel Larsdatter blev gift 12 Jul 1795 i Vestermarie sogn med Niels Jensen

Men så er der jo lige det meget vigtige med slægtsnavnet Juul/Juhl/Juel ?

Uddrag af skifte. Her ses slægtsnavnet Juhl/Juel
http://poultranberg.dk/wp-content/uploads/2015/02/NielsAndersen1707to1780G32.pdf
LS 36 Nr. 541. Side 533. 1747. 9. Feb. Michel Juhl, 24. Vg. Åker.
Margrethe Andersdatter. Laugv: Bendt Kjøller, 24. Vg. Åker. 6 søn. 4 døt.
A: Lars Michelsen, f. 1722.
B: Ole Michelsen, f. 1724. Curator: Bror, Lars Michelsen.
C: Anders Michelsen, f. 1730. Værge: Farbror, Christen Juel, Åker.
D: Hans Michelsen, f. 1733. Værge: Søsk.barn på fædres side, Jens Madsen, sandemand, Pedersker.
E: Michel Michelsen, f. 1737. Værge: Husbonden, Bendt Kjøller.
F: Jens Michelsen, f. 1739. Værge: Morbror, Lars Andersen, Hullegård, Øster Sogn.
G: Johanne Michelsdatter, f. 1717. Værge: Hans Jacobsen, 5. Sg. Åker.
H: Elsebeth Michelsdatter, f. 1726. Værge: Ole Koffod, Vestermarie.
I: Zidsle Michelsdatter, f. 1742. Værge: Morbror, Hans Andersen, Gadegård, Østerlars.
J: Birgitte Michelsdatter, f. 1742. Værge: Morbror, Niels Andersen, Gudhjem

Søskende:
Niels Andersen, Gudhjem;
Hans Andersen, Gadegård, Østerlars;
Lars Andersen, Hullegård, Østermarie;
Margrethe Andersdatter, 24. Vg. Aaker

Michel (Olufsen) Juuls søn, Anders, blev døbt 21. p. Tr. 1730 i Øster  Larsker sogn:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=159341#159341,26791222
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:XY85-WY3

Anders Michelsen døde som skrevet i 1794:
Skifteuddrag
http://www.skifteuddrag-bornholm.dk/wp-content/uploads/2015/02/Vester-Herred-3.pdf
Side 536. 1794. 29. Marts.
Anders Michelsen, udb. 19. Sg.g. Vestermarie.
Bodel Hansdatter, syg. Laugv: Mogens Olsen Marcher.
3 søn. 1 dat. Vil blive nævnt, hvis der er arv. (øv og atter øv!)
Ældste søn: Hans Andersen Marcher, potter, Rønne. Er værge for sine fire søskende.

Bemærk, at Anders Michelsens hustru i forsk. kilder benævnes Hansdatter hhv. Larsdatter

Se også:

https://www.geni.com/people/Anders-Juul/6000000023153123118

http://www.frborg-gymhf.dk/gj/slaegt/guj/pafn364.htm
(Michel Olufsen Juul)

http://www.kristensen-kofoed.dk/slaegt/8692.html

https://kofod.dk/en/famtree/19560

https://docplayer.dk/8506985-Et-sikkert-bevis-for-hvem-jens-juuls-aner-er-kan-naeppe-skaffes-men-jens-juul-er-en-sikker-stamfader-til-slaegten-juul-paa-stangegaard.html

Alt ser ud til at passe, men det der mangler er:
- at sikre sig, at Lars Andersen (Juul) ikke findes i senere bornholmske folketællinger eller kirkebøger.
- evt. at finde Lars Andersens Juuls første ægteskab og hans hustrus død inden 1801 -  kunne være på Bornholm.

Men der er sikkert andre her på forum, som kan yde et bidrag  :)

mvh
Karsten

Karsten Damén

Jeg glemte lige at oplyse om, at der er nogle optioner jeg ikke har forfulgt.
De er, at Lars Andersen Juul kom fra:
- Norge, hvor slægtsnavnet Juul/Juel også findes,
- det område, vi nu kalder Sydslesvig.

mvh
Karsten

Andreas Nørgaard

Hej Karsten.

Tusind mange tak for din hjælp. Det er meget gennemarbejdet og ser ud til at passe godt sammen.

Dette er helt klart noget jeg vil gå videre med, jeg skal nok skrive på denne tråd hvis jeg finder ud af noget nyt.

Endnu en gang, tak.
Mvh. Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Lars Andersen Juul flytter senere i sit liv til Falster, og bliver gift for 3. gang.

Det første barn af Lars Juul's 3. og sidste ægteskab (med Maren Jensdatter f. 1792 i Kippinge) var en datter.

Hendes fødsel her : https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117599#154368,25745756 (nr. 16)

Bemærk! : Nr. 2 fadder hed : "Niels Andersen" kunne meget vel være Lars's bror, som har samme navn.

- dog lidt usandsynligt han flyttede med til Falster.
Mvh. Andreas Nørgaard

Karsten Damén

Ja, jeg havde fundet vielsen i febr. 1813 og Lars Juuls død i aug. 1831.  Så det kostede mig uanede mængder af tid, mens jeg afsøgte Maribo Amt for Lars Juuls fødsel, inden jeg opgav og søgte bredt i hele landet  :(
Det er også en af grundene til, at jeg ikke er 100% sikker på Bornholm !

Har du noteret dig, at hans 2. hustru døde i Nørre Vedby i 1808 (34 år gl.) ?
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=154367#154367,25745699
#18

mvh Karsten

Andreas Nørgaard

Hej Karsten. Nej, det er ny information for mig. Tak for det.
Mvh. Andreas Nørgaard

Karsten Damén

#10
Lige det sidste af mine notater.

Der er kun én kandidat til Friderica Christine Hansdr. i folketælling 1801:

København, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Christianshavns Kvarter, Matr. 333, 1535, FT-1801, A5035
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     Fødested:
Hans Jensen     52     Gift            Arb.M.       
Friderica Christine Hansdatter   30     Gift            g Hans Jensen       
Anne Christine [Hansdatter]     12     Ugift            Fader H.Jensen       
Hans Andersen [Hansen]     2     Ugift            Fader H.Jensen      

Familien boede i Christianshavns Kvarter matr. 333 - hvem var det nu, som også boede der?

København, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Christianshavns Kvarter, Matr. 333, 1536, FT-1801, A5035
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     Fødested:
Lars Andersen Juul  38     Enke            Artill.       

Det originale folketællingsblad, Lille Amagergade (Vor Frelser Sogn):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=27480#27480,2921583

Lars Andersen Juul var logerende hos Friderica Christine Hansdr. og hendes mand Hans Jensen   ::)

Andreas Nørgaard

Hej Karsten. Ja, det sidste var jeg klar over. At han boede sammen med den kommende hustru.
Mvh. Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

#12
Lars Juul var som nævnt, minør og underofficer ved Det Kongelige Artilleri i København.

I nogle militærpapirer (for Artilleriets Underofficerer) findes han her : https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17022133#131969,21214409 (Lars Andersen Juhl - Minør - A. 25. Pag 74)

Jeg har spurgt rundt på dette forum og fundet ud af, at det næsten bliver nødt til at være en henvisning til disse stambøger : https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_detaljer?a=artilleriet&b=&c=&d=1&e=2020&f=&g=&h=&ngid=1240724&ngnid=1240736&heid=199091&henid=10385676&epid=199098&faid=11&meid=10640666&m2rid=10640686&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed= (A. 24-25)

Da vi jo er i en pandemi er Rigsarkivet lukket for tiden. Når det åbner igen, tager jeg til København og finder ham i det ovennævnte. Forhåbenligt står der noget om enten hans far, eller hvor han selv stammer fra.
Mvh. Andreas Nørgaard