Dødsfald Stege 1706 - efternavn/stilling?

Startet af SusanneAndersen, 01 Nov 2020 - 11:38

Forrige emne - Næste emne

SusanneAndersen

Hej
I november - nr. 96 - døde Berte i Dragestræde i Stege.

Hendes mand hed Jens - men hvad var hans efternavn - eller er det en hans erhverv?

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118738#156748,26276439

Håber, at nogen kan hjælpe med at tyde det.

M.v.h.
Susanne Andersen

Poul F. Andersen

Mit bud:

Det er nummer 95:

d. 9de Novbr. Jens Æblegrens hans
Hustrue Berte af Dragestræde i
Steege. Jordet i fattiges Jord
Venligst
Poul F. Andersen

Ole Westermann

95
Den 9de Novbr. Jens Blegers fars
Huustroe Berte af Dragestræde i
Steege. Jordet i fattigis Jord.

Det kunne lyde som Jens Blegers stedmoder.

mvh Ole

Aase Madsen

#3

Nu står du i en af Steges betydeligste købmandsgårde, der siden 1700-tallet har udfyldt hele grunden mellem Torvet og Dragestræde. Her lå der store kullagre, jern af allehånde slags og alle de til en rigtig gammel købmandsgård hørende bygninger: Stalde, lade, vognremise, og kornmagasiner. Til fuldstændiggørelse af herligheden blev det østre pakhus bag den store kastanje opført i 1840 og indrettet til brændevinsbrænderi og bryghus.

Colegrafars = Kulgraver

Mit bud er Jens Kulgraver
Venlig hilsen.
Aase Madsen

SusanneAndersen

Mange tak for jeres hjælp - det var jo vidt forskellige bud - men jeg hælder mest til Jens Blegers fars hustrue - selv om jeg ikke kan finde en Jens Bleger i Dragestræde. Jeg er nemlig i gang med at indtaste kirkebogen til arkivet og laver samtidig en tabel over alle de oplysninger, jeg får derigennem. Jeg kan forstå på dig, Aase, at du ved en masse om Steges historie, så hvis du har lyst til at se min tabel, sender jeg den meget gerne til dig, så vi kan udveklse oplysninger.
M.v.h.
Susanne

Ole Westermann

Bogen er tydeligere på FS
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-994W-V792?i=285&wc=M5KH-2NP%3A357517501%2C357801401%2C358121201%2C358123401&cc=2078555

Jeg tyggede da længe på, hvilke bogstaver der blev anvendt, men ser man sig omkring, ligner 1. bogstav
ikke de andre K'er på siden, men derimod betydeligt mere B'erne, hvoraf der er mange med de mange
Baadsmænd i Stege.
Og bogstavret så læser jeg egentlig Blegens fars - det var jo absolut ikke almindeligt at skrive far for fader dengang.

Jeg kiggede så i bogen med trolovelser og vielser for at finde en Jens, som blev gift med en Berthe/Birgithe.
Og jeg fandt kun nr 7 i 1692 - Jens Pedersen af Lendemarch og Birgithe Nielsdaatter af Provstegaarden
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-L94W-TS4F?i=7&wc=M5KZ-CX4%3A357517501%2C357801401%2C358121201%2C358139701&cc=2078555

Men de behøver heller ikke at være gift i Stege.

mvh Ole

Aase Madsen


Angående Steges historie, så er det noget jeg har fundet via Google.
Men Stege har jeg været i mange gange, da jeg har været en del på camping ude bag ved Klintholm Gods.
Ude på selve klinten har jeg travet op og ned af alle trapperne, anstrengende men vidunderligt.

I min slægt har jeg fundet en Knud der bliver stavet Cnud, så det har åbenbart været brugt nogle steder i landet.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Aase Madsen

Venlig hilsen.
Aase Madsen

SusanneAndersen

Det er tydeligere på FS - tak  ;)
Jeg tror også, at det første bogstav må være et B, når man sammenligner med Baadsm. på samme side, så Blegen/Bleger er også, hvad jeg kan tyde det som.
Det undrer mig bare lidt, hvis det er en "fars huustrue" - for enten havde der vel så stået hendes mands navn (hvis han stadig var i live) - og hvis han var død, var hun vel ikke hustru, men enke - eller "enkehustru", som jeg også har set.
Jeg tror ikke, det er parret fra Lendemarke - de mister et par børn i 1690'erne, men ses ikke at være hverken døde eller flyttede til Stege. Ved deres trolovelse var ingen af fædrene forlovere.
Måske er de tilflyttere - fra Blegind - eller måske blegede han linned??? - jeg søger videre :D
Tak for hjælpen
Mvh Susanne