Mads Mortensen Lime

Startet af Anne de Fine Olivarius, 27 Apr 2020 - 11:27

Forrige emne - Næste emne

Anne de Fine Olivarius

Ovennævnte person var præst i Middelfart-Kavslunde og levede 1610-1658.
Iflg. Wiberg var han gift to gange. 1. kone ukendt, 2. kone Elisabeth Clausdatter Bang. Hos Wiberg står der, at der var en datter af første ægteskab, men alle børnene tilskrives (der hvor jeg har kigget) Elisabeth; men i vedhæftede Brejlskifte, som der også henvises til hos Wiberg, står der, at Eleonore (min ane) er datter af 1. kone.
Hvad skal man mon tro?

Venlig hilsen
Anne

Anne de Fine Olivarius

Glemte lige at sige, at i 'Nogle familier med rod i 1500tallets Ribe, slægten Lime' i Pers. Hist. Tidsskrift 1990 s. 13 står der intet om den denne 1. kone.

Anne de Fine Olivarius

Jeg tillader mig at rykke mit spørgsmål lidt frem i lyset igen, fordi jeg synes det har principiel karakter.
Den anerkendte kilde jeg refererer til er jo i konkurrence med det vedhæftede Brejl-skifte. Min egen umiddelbare fornemmelse er, at det må være skiftet der er vigtigst.
I så fald er der jo mange anetræer der skal ommøbleres lidt, da jeg ikke har set et eneste der har hustru 1 som mor til Eleonora.
Er der nogen der har en mening om uoverensstemmelse mellem kilder?

Venlig hilsen
Anne

Kurt Eriksen


Nu henvises der til en PHT, men kan ikke se nogen steder i samme at han var gift 2 gange.

Han ses side 13-14:

https://www.genealogi.dk/images/pht/1990_1/1990_1.pdf

Natmus fra Middelfart omtaler heller ikke 2 hustruer.

Så måske skal du have fat i Brejl, som måske ligger inde med en nærmere forklaring.

Mvh


Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anne de Fine Olivarius

Mange tak, Kurt. Dejligt at nogen så det :)
Det er netop den artikel jeg refererede til, hvor der altså kun er én kone. Og som der henvises til hos Wiberg.
Hos Wiberg står der også, at han var gift to gange.
Men et skifte er vel et skifte, skulle man tro.
Men man kan jo netop blive i tvivl...

Venlig hilsen
Anne

PS Hvad er Natmus?

Kurt Eriksen

Natmus er Nationalmuseets beskrivelse af Middelfart kirke, hvor denne sognepræst er omtalt!

mvh
Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anne de Fine Olivarius

Naturligvis, hvor dum kan man være :-[

Kurt Eriksen


Omtalte skifte nr 189 kan du se her – måske kan du få nogen til at tyde den mærkværdige skrift –
se højre side:

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=139972&side=62

mvh

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anne de Fine Olivarius

Tak, men kan vi ikke regne med, at Brejl har leveret en korrekt 'oversættelse'?
Jeg selv har meget at takke Brejl for, fordi jeg ikke kan læse gotisk skrift.

Vh Anne

Kurt Eriksen

Brejl har givet gjort sit bedste, men derfor sker der jo ikke noget ved at få tydet det skifte,
idet du kun er interesseret i den ene datter.

Men det er noget du selv må afgøre.

Det blev oplyst at han døde 07 feb 1658, så de har haft god tid til det skifte frem til 1660!

mvh
Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anne de Fine Olivarius

Ja, det er da rigtigt - og der findes jo en mulighed for hjælp til teksttydning andetsteds i dette forum.
Mange tak for din hjælp, Kurt.

Venlig hilsen
Anne

Erik Brejl

Alle tre børn arver efter deres far og desuden tillægges datteren Eleonora 734 rdl i mødrene arv, hvorfor hun ikke er datter af enken.
De to andre børn tillægges kun fædrene arv og er dermed enkens børn.

🐔 Erik
Erik Brejl
https://brejl.dk

Kurt Eriksen


Tak for den forklaring!

Dette skifte er derfor lidt misvisende:

7 Eleonora Madsdatter Lime i Taulov præstegård. 6.2.1689, fol.50.
E: Laurids Pedersen Bang, præst i Taulov. B:
5) Peder Lauridsen Bang
6) Karen Lauridsdatter Bang
7) Morten Lauridsen Bang
8) Margrethe Lauridsdatter Bang
9) Elisabeth Lauridsdatter Bang
10) Susanne Lauridsdatter Bang.
FM: morbror Hans [Madsen] Lime, præst i Middelfart og Kavslunde.
Første ægteskab med Laurids Andersen Ringkøbing, [præst i Taulov, død 1671]. B:
1) Anders Lauridsen
2) Mads Lauridsen
3) Eleonora Lauridsdatter
4) Else Lauridsdatter.
FM: farbror Niels Andersen på Sodborg [i Rom sogn].

Eleonora er så ikke broder til Hans Madsen Lime, da de ikke har samme moder.

Blot således at de utallige slægtstavler kan komme i gang med at rette disse!

Mvh

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anton Blaabjerg

jo, samme far, men ikke samme mor.

Erik Brejl

Tak skal du have Kurt.
Den havde jeg ikke lige fanget.
Det er rettet nu.

🐔 Erik
Erik Brejl
https://brejl.dk

Anne de Fine Olivarius

Mange tak for hjælp til dette, og godt at Erik Brejl kom på også. Nu ved vi, at det er på plads.
Jeg har mange præster, og generelt må man sige, at der skal nærstuderes i skifter og andet pga de ofte mange koner.

Venlig hilsen
Anne

PS Og vi får nok aldrig at vide hvem kone 1 så var....