Fridrich Hansen Huusman, Sønderjylland. Hvor døbt, gift, begravet

Startet af Kurt Skovlund, 20 Jun 2011 - 08:14

Forrige emne - Næste emne

Kurt Skovlund

Jeg har fundet min ane halvgårdsmand Fridrich Hansen Huusman i kirkebogen for Maugstrup sogn, Haderslev Amt som fader til

-  Catarina Anna Huusman født 17 september 1778 og
-  Anna Ingeborg Huusman født 30 december 1782 (min ane).

Fridrich Hansen Huusman var gift med Lena Maria Mathiasdatter, moder til ovennævnte 2 piger.

Det fremgår af ovennævnte Maugstrup kirkebog, at Fridrich Hansen Huusman og hustru i perioden 1763-1783 var til alters første gang 8 marts 1778 og derefter 21 marts 1779, 29 august 1779 og 27 juli 1780.

Døtrene blev konfirmerede fra Maugstrup kirke i 1793 og 1798.

Døtrene findes begge i 1803 folketællingen for Maugstrup sogn, men forældrene er ikke registreret i Maugstrup sogn ved 1803 folketællingen ligesom de ikke ses begravede fra Maugstrup kirke forud for 1803 folketællingen.

Informationerne vedrørende Fridrich Hansen Huusmans altergang kunne tyde på, at han er tilflyttet Maugstrup sogn kortere tid forud for 1778, men hvor kom han fra ?

Jeg vil være taknemlig for alle informationer, der kan føre mig på sporet af Fridrich Hansen Huusman´s
dåb, vielse og /eller begravelse.

Med venlig hilsen

Kurt Skovlund.

Jan Odgaard-Jensen

Hej Kurt,

Friderich Hannsen Huusman og Leene Maria Mathiasdatter bliver trolovet den 1. februar 1777 og ægteviet den 13. november 1777 i Skrydstrup Sogn (ArkivalierOnline.dk, Kirkebog 1760-1793 for Skrydstrup Sogn, Gram herred, Haderslev Amt, opslag 8, højre side nr fra 1. AdventSøndag 1776 til føstre Adv.Søndag 1777/1 (trolovelse) og venstre side nr fra 1. AdventSøndag 1776 til føstre Adv.Søndag 1777/3 (vielse)

Den 10. juli 1888 copuleres Michal Thomasen og Lene Maria Mathiasdatter, Friderich Hansen Huusmands efterladte Enke af Ringtved (ArkivalierOnline.dk, Kirkebog 1783-1816 for Magstrup-Jegerup Sogne, Gram Herred, Haderslev Amt, opslag 202, nr 1788/4). Jeg dog ikke fundet Friderich Hansen Huusmands dødsfald noteret i kirkebogen.

Lene Maria Michels af Ringtved dør den 7. april 1798 og begraves den 13. april 1798 (ArkivalierOnline.dk, Kirkebog 1783-1816 for Magstrup-Jegerup Sogne, Gram Herred, Haderslev Amt, opslag 270, nr 1798/6)

Med venlig hilsen

Jan Odgaard-Jensen

Vagn Lind

I nabosognet Bevtoft (Hjartbro) dør en Peder Hansen Huusmann 70 år  gl. 14. mar 1793. Hans efterkommere findes stadig i området. Fridrich er måske en bror?? 
Om han er fra lokalområdet vides ikke. Hans fødsel kan jeg ikke finde.
Venlig hilsen
Vagn Lind
6541 Bevtoft