Vedtegninger i lægdsrulle fra 1858, Skelby Sogn, Præstø Amt

Startet af Sisser Falch Outzen, 28 Jul 2019 - 22:45

Forrige emne - Næste emne

Sisser Falch Outzen

Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt dette spørgsmål hører til under tydning, så I må bære over med mig, hvis jeg er helt ved siden af :-)

Men mon der er nogen, der kan hjælpe mig med tydning/afkodning af forkortelserne i vedtegning til notatet for Hans Peder med løbenr. 212/81 i denne lægdsrulle fra 1858, Skelby Sogn, Præstø Amt?


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481031#17564,833533


Vedtegninger:
HG & FG LN? 86
F.G. 14/6 61      12/61       Sess? 1861
Afsked Sess. 1869.

Jeg har brugt "Almindelige forkortelser i lægdsruller: https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/10/Laegdsruller-forkortelser.pdf

1: Står HG for "Heste Garder" = Livgarden til Hest ? (opløst 1866)
2: Går ud fra, at FG står for "Fod Garder" = Den Kongelige Livgarde til Fods ?
3: Hvis der står LN betyder det vel lodtrækningsnummer?
4: Er datoen 14/6 61 den dato Hans Peder er indtrådt i garden og hvad betyder så "12/61"
5: Hvis Hans Peder er indtrådt 14/6 1861, hvorfor står der så "Sess? 1861" ? eller står der det ? :-)
6: Afsked Sess. 1869. Nogen der kan gennemskue, hvorfor Hans Peder kun skal være værnepligtig til han er 30 og ikke 38 år? Jeg kan ikke finde ham i lægdsruller efter denne, men har ham i alle de forudgående lægdsruller, hvor der ikke står noget usædvanligt.


Mange venlige hilsner
Sisser

Poul F. Andersen

Venligst
Poul F. Andersen

Sisser Falch Outzen

Tak Poul

Jeg har tjekket forkortelser på link fra Rigsarkivet, som jeg har linket til i mit spørgsmål.
Det jeg er i tvivl om, går udenfor de svar, jeg finder i disse links, desværre.

Vh Sisser

Ole Ingvordsen

Hej

Vedtegninger:
HG & FG LNo 86
                           Sess 1861
F.G. 14/6 61
                     12/61
           
Afsked Sess. 1869.


HG: Hestgarden (Livgarden til hest)
FG: Fodgarden Livgarden til fods)
LNo 86: Lodtrækningsnr.
Han udtages til HG eller FG med lodtrækningsnr. 86 ved sessionen 1861
Han indkaldes til FG den 14/6 1861
12/61 er sandsynligvis et journalnr. hvor det sidste tal angiver årstallet, men hvor det er opført ved jeg ikke.
Afsked Sess. 1869: en grund til at han får sin afsked kunne måske hænge sammen med den nye hærlov fra 1867, der fordrede et mindre antal soldater, samtidig med at befolkningstallet er stigende og dermed at antallet af værnepligtige vokser.

Venlig hilsen
Ole

Sisser Falch Outzen