Konsekvens til "publ.absolv".

[Niels Sten Andersen]

https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1403/churchlisting142521/opslag15875200

Hej.

Er interesseret i "oversætning" vedrørende de antegnelser, der er gjort til "publ.absolv". Det drejer sig om 4 personer, der har fået betegnelsen i 1744. Jeg er  kun interesseret i person 1,2 og 4.
Har fået oplyst , at "publ.absolv" betyder, at man har fået et barn udenfor ægteskab. Jeg antager derfor at eventuelle tilskrifter, kan betyde udlægning af straf eller lignende?

Venlig hilsen

Niels Sten Andersen

[Peter Kristiansen]

Se her:

http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/txt/kilder/kirkeboger.htm

Hvis du googler "publice absolverede" så får du forskellig brug. Det betyder at stå offentligt skrifte i kirken - og så få syndsforladelse. Det handler som oftest om børn født uden for ægteskab, men andre hændelser kan også have krævet skrifte.

[John Damm Sørensen]

Hej,

Det du har fået oplyst, er ikke den hele sandhed.

Udtrykket betyder public absolution eller offentligt skrifte i overværelse af hele menigheden.

Danske Lov har en del bestemmelser om skrifte:
http://www.krim.dk/undersider/historiske-regler/danske-lov-6-bog.pdf

f.eks. om forældre til børn født uden for ægteskab

6-1-13
Hvo nogen Qvindis-Person beligger, bøde til sit Herskab fire og tyve Lod Sølv, og Qvindfolket tolv
Lod Sølv, og stande begge aabenbare Skrifte. Have de ikke Middel til Bøderne, da straffis de efter
deris Formue og med Fængsel paa Kroppene; Men dersom de egte hver andre, da betale hand til
Bøder halv femte Lod Sølv og hun halv saa meget, og være frj for Skriftemaal

Hilsen
John

[Niels Sten Andersen]

Hej

Tusind tak for svaret. Det er interessant at "grave" i et sådant problem. Det kunne være af stor interesse at læse konsekvenserne i flere tilfælde. Det kunne derfor være positivt om en "oversætter" ville hjælpe til i den medfølgende tilfælde.

Venligst

Niels Sten Andersen

[Jens Kristian Noe]

Hej Sten.
Det er tungt stof at forholde sig til den side af historien. r. Jeg har fundet et eksempel fra 1676:
Jacob Eskebæk må stå offentlig skrifte.
Som nævnt er kirkebøgerne meget gamle i Tørring. Og helt fra starten i
1664 findes en fortegnelse over dem, som har stået offentlig skrifte.
Kirkebogen begynder med den højtidelige indledning: "Dersom i forlade
nogle deres synder, de ere som forladne, dersom i beholde nogle deres
Synder, da ere de Beholdne" Joh 20,23.
Vi er i rettroenhedens  stærkeste periode, og kongemagten tog den lutherske ret-færdiggørelseslære meget alvorligt. Vi er i en periode med mange ulykker for Danmark, som måtte afværges med bod og anger.
Det var sikkert ment til det gode og som et godt instrument for sjælesorgen,
men det kan vel tænkes at ordningen var frygtet og forhadt.
I 1676 Dominica rogate (5. sønd e. påske) stod Maren Tommisdatter, som forleden vår tiente på Waskiærgd. aabenbar skrifte, udlagde til Barnefader Jacob Christensen  Eskebæk, som da var Ladefoged.
Og  den 8. november, ... Bededag Blev Jacob Christensøn for lejemål med Maren Tomisdatter publice absolveret . Hand haver standet skrifte i Hor  over Resen(s ritual for skrifte) også  udi  Tørring. Opslag 107.
Vi kan regne ud at Jacob Christensen i Eskebæk er gift, men ikke med Maren. Hun nøjes med at skrifte for 'begangen lejemål' . Mens han må stå åbenbar skrifte efter Resens ritual for ægteskabsbrud.
      Der er næppe tvivl om, at tilstømningen til Tørring  kirke var stor  denne  søndag, da  rygtet ville vide en sognefælle skulle "stå på gulvet". Menigheden måtte dog væbne sig med tålmodighed, thi først skulle de jo påhøre præstens timelange prædiken, hvorpå det offentlige skriftemål kunne tage sin begyndelse:
         Fra prædikestolen kundgjorde præsten nu, at en "bodfærdig Synder" indstillede sig for Guds menighed for offentligt at " afbede sin begangne Forseelse." Derefter trådte degnen ind i koret og istemte salmen "Beklager al min Sinde." Imens gik synderen op i koret og knælede ned, og når sangen var slut, stillede præsten sig ved hans/hendes side og forklarede menigheden den    " begangne Synds Vederstyggelighed," og hvor groft dette menneske havde forset sig, såvel imod Gud som mod hans menighed. Derefter formanede han den skyldige til en sand alvorlig omvendelse og stillede en række spørgsmål, som alle skulle besvares med et lydeligt: Ja.
   1.
   Saa tilspørger jeg Eder paa Guds Vegne, om I ikke her for Gud og denne hans Christne Menighed alvorligen bekiender, at I, foruden andre Eders mange Synder, endog særdeles med denne Eders Synd, haver højligen fortørnet Eders Himmelske Fader og forarget Eders Jævnchristne og Næste, men allermeest denne Guds Menighed, som I har været en Lem udi?
   2.
   Om I og stadig troer, at Gud formedelst sin eneste og uskyldige Søns, Jesu Christi Skyld og Fortieneste vil være Eder naadig og ikke tilregne Eder denne Synd?
   3.
   Om I af Hjertet fortryder denne Eders begangne grove Forseelse, hvormed I haver fortient Guds Vrede med timelige evig Straf?
   4.
   Om I har det gudelige og alvorlige Forsæt, at I herefter ved Guds Naade vil fly og sky al saadan og anden motvillig Overtrædelse, og beflitte Eder paa et bedre og skikkeligere Levnet efter denne Dag?
   5.
   Om I hjertelig længis efter at annammis til denne Guds Menigheds Samqvem, som I ved Eders grove Synd og Forargelse selv har skilt Eder fra, og nu med andre Guds Børn inderlig attraar og begærer at blive Deelagtig i Jesu Christi helligste Legeme og Blod i Sacramentet?
      Herhos skal især agtes, at om det er for Horeri eller Letfærdighed, da spørgis en Synderinde, hvo der er Fader til Barnet, hvilken hun da Sandfærdigen har at navngive."
   
      Efter de 5 gange ja, skulle den skriftende rejse sig, vende ansigtet mod menigheden og sige:" Jeg beder, at I Guds Børn vil forlade mig denne min begangne Forseelse og ikke støde Eder paa mig eller tage Forargelse af mig mere." Efter disse ord knælede den bodfærdige atter for at præsten kunne give syndernes forladelse, hvorefter menigheden istemte sidste vers af salmen " Af dybsens nød," som lyder sådan:
         Og er vort Syndemål end stort
         dog større er Guds Naade.
         hans stærke Haand, som alt har gjort
         kan vel os fri af Vaade.
         Han er den gode Hyrde,
         som sin Hjord fra Synd, fra Død og Dom
         i Naade vil forløse.

   Efter denne ydmygende tur i den gejstlige gabestok var Jacob Christensen atter værdig til at modtage nadveren og til at indtræde i menigheden

[Inge Hedal]

Hej
Det drejer sig om tre, ikke fire, personer.
Linaae Edel Pedersdatter publ. absolv. d 4 Febr. og udlagt til Barnefader
Anders Mogensen Gram Brøger-Svend i Torbechs Kroe i Store Lyngbye Sogn i Sælland.

Horup Hans Jørgen Behr publ. absolv. d 22 April

Linaae Mette Jensdatter publ. absolv. d 23 Aug for Sacramentets Forsømmelse

Edel Pedersdatter har fået et barn med Anders Mogensen udenfor ægteskab. Mette Jensdatter har ikke været til altergang. Hvad Hans Jørgen Behr har bedrevet, er ikke anført.
Mvh Inge

[Niels Sten Andersen]

Hej Jens Kristian Noe og Inge Hedal.

Tusind tak for brevene. Imponerende med Noes brev. Det efterlader mange tanker. Inge Hedals læsning er vigtig. Man kan jo bare fantasere. En kvinde, der udebliver fra "rensningen" i kirken, kan jo være syg eller bortflyttet etc.

Venligst

Niels Sten Andersen