Yderligere specification af Fattigvæsenets Hovedregistrant

Startet af Helle Rossini Hansen, 27 Jan 2019 - 21:32

Forrige emne - Næste emne

Helle Rossini Hansen

Hej,

Ikke helt klar over om dette emne er under tydning eller metode.

Jeg fandt en ane i Fattigvæsenets Hovedregistrant 1904-1911 inde på Københavns Stadsarkiv

Bager Mattesen, Edvard Julius - Født 16. sep. 1852 i Flensborg.

Med henvisning til: St. H. H. Skp. 23/12

Ifølge forkortelseslisten til Hovedregistranten, skulle det være en protokol til Sankt Hans Hospital. Da jeg først så det var jeg begejstret, da Københavns Stadsarkiv lige har lagt Hospitaler, Fattiggårde og Stiftelser på nettet.

Men af en eller anden grund kan jeg ikke lige umiddelbart finde ham i nogle af de protokoller der nu er til rådighed. Er der nogen der kan fortælle mig hvad Skp. står for, jeg tror 23/12 måske er løbenr. og årstal.

Ifølge Politiregisterbladene står der han var overført til Sct. Johannes Stiftelse 28/12/1910

Link til søgning af hans navn på Københavns Stadsarkivs hjemmeside.
https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/results?q1.f=freetext_store&q1.op=in_multivalued&q1.t=Edvard%2520Julius%2520Mattesen&sortField=lastname&sortDirection=asc&postsPrPage=10&collections=1,17,18,19


Er der nogen der kan hjælpe mig videre?

På forhånd tak for hjælpen.

Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Aase Madsen

#1
Der ligger patientjournaler fra Sankt Hans på selve Stadsarkivet.

Jeg har været inde i en af dem og fandt den person jeg ledte efter, med en nøje beskrivelse af de sygdomme han havde, og til sidst hans død.

Det hele er skrevet op i nogle bøger, men det er lid svært at finde rundt i dem.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Anne Messmann

Hej! - Ja, det er skønt, at kilder fra fattiggårde og hospitaler nu er op nettet :)

Jeg fandt Mattesen i Sankt Hans Hospital 1787-1938 Patienter 1808-1935, Patientregister 1808-1927, opslag 321. Han har nr. 1999: https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=137&item=1568595

Herefter skal man finde nummeret i Forkortelseslisten: https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/kilder-pa-nettet/hospitaler-og-fattiggarde/sankt-hans-hospital-forkortelser-i-patientregistre

Så vidt jeg kan se, må det være A11 (som skal bestilles). Men jeg er ikke sikker, spørg hellere Stadsarkivet!

Jeg fandt ham desuden i Sankt Hans Hospital 1787-1938 Patientmandtaller 1861-1919, Bind F, 1912-1918 opslag 363 https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=137&item=1567840

Det fremgår, at han indkom 18. maj 1912 - og døde 1. juli 1912. Men spørg som sagt Stadsarkivet, om der kan ligge mere på ham.

Vh, Anne

Med venlig hilsen
Anne Messmann

Helle Rossini Hansen

Tusind tak for indslagene Anne og Aase, jeg må have overset ham i protokollerne, men jeg sad også hele dagen igår og gloede på skærmen for opslag, til jeg blev helt skeløjet.

Med de informationer I har givet mig, så skulle jeg kunne kommere videre. Jeg vil gå til Starbas og lede efter de rette protokoller.

Hav en rigtig god aften

Helle

P.S. Jeg nyder virkelig at der kommer så mange spændende ting på nettet, det er noget nemmere når man bor 5000 miles væk :)
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"