Tydning af trolovelse/vielse 1725 i Balling Kirke.

Startet af Anni Bruhn Johansen, 08 Nov 2018 - 07:58

Forrige emne - Næste emne

Anni Bruhn Johansen

Jeg kunne bruge hjælp til at få tydet denne trolovelse/vielse:

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=160005&side=87
Venstre side nederst.

Det drejer sig om afsnittet, som begynder med Anno 1725 Löwendagen   ---

Da jeg ikke kan tyde ret meget, ved jeg ikke, hvor meget, der drejer sig om
Svend Joëlsön og Inger Poulsdatter, men det er det, som jeg er interesseret i.


Med venlig hilsen
Anni Bruhn Johansen

Ole Westermann

Ja, det er jo en længere beretning:

Anno 1725 Løverdagen dend 17de Novembris giorde Wi 2de
underschrevne: Jeg Thomas Pedersøn i Balling-Neder-
Mølle og jeg - Christen Michelsøn i Balling efter Loven,
Kirke-Ritualed og Kongl. Majts Allernaadigste For-
ordning,  Forløfte for Erlig og Welachte Unge-
Mand Svend Joëlsøn, fra Selde Meenighed kommen-
de, og for Erlig og Gudfrygtige Pige Inger Poulsdaatter
i Nettrup udi Balling Sogn, at intet
paa begge sider er, som kand hindre det,
imellem dennem besluttede, Egteskab, enten i
beslæchtelße eller i nogen anden optencke-
lig maade. Begiærer derfor hermed, at Sognepræ-
sten Hr. Johan Melchior Hyphof i Balling vil disße Er-
melte personer Sven Joelsøn og Inger Povlsdaatter Tro-
love og Bruud-Wie;  Hvilchet voris Forløfte Wi,
som trofaste Forlovere, med vore her underschrevne
hænder sandfærdig bekræfter og stadfæster;
Balling ut Supra.    Thomes      Christen Michelsøn
                              Pederss.

Dom. 25 post Trin.* bleve forbemelte perßoner Sven Joëlßøn og        *18.november
Inger povlßdaatter trolovede med hver andre i Nettrup.

    Og nederst på siden i 1726:
Tredie Pintzedag* bleve forbemelte Sven Joëlßøn        *11.juni
og Inger Povlsdaatter af Nettrup bruud-wiede
   i Balling Kircke.


Og så kan man jo altid undre/fornøje sig over, at det altid er kvinderne, der er gudfrygtige !

mvh Ole

Anni Bruhn Johansen

Hej Ole.

Tusind tak for tydningen af denne vanskelig læste trolovelse/vielse i 1725.

Jeg er meget glad for, at der er nogen som dig, som vil hjælpe os slægtsforskere,
som har det lidt svært med gotisk håndskrift så langt tilbage og med uventede vendinger i teksten.

Ja, også på gravsten er det som oftest kvinderne, der er de gudfrygtige mm.

Igen stort tak.

MVH Anni.