LØST - Kirstine & Jens Christian Smed, Grenå

Startet af Stine Sønderby Larsen, 25 Okt 2010 - 02:29

Forrige emne - Næste emne

Stine Sønderby Larsen

Jeg fik oplysninger om nogle slægtninge og prøver nu at se, om de er rigtige.  

Jeg leder efter Sigrid Frida Mathisen, som skulle være født i Esbjerg den 17. september 1907, men jeg kan ikke finde hende, så jeg gik i første omgang videre til hendes mand, som hedder Laurits Marius/Marinus?* Smed, og jeg fandt ham ved at kigge efter hans konfirmationsdato, da jeg ikke kunne finde ham på fødselsdatoen 28. januar 1908, Grenå. Konfirmationen fandt jeg i kirkebogen på sa.dk/ao under Grenå, Djurs Nørre, Randers, 1922-1928, opslag 7, nummer 28.

*kan ikke helt se, om der står Marius eller Marinus

Her står hans forældre som Fisker Jens Christian Smed og hustru Kirstine f. Jensen, Grenaa. Jeg er gået i stå her, for der står ingen alder, og jeg ved ikke, hvilket nummer Laurits havde i søskendeflokken. Jeg har prøvet at kigge i kirkebøger fra Grenå. Jeg ved, at de begge har været i live i 1920, da jeg har fundet noget om Jens Christians fartøj her  http://www.lenescorner.dk/skibsdatabasen/aalborg/152222_.htm

I rubrikken under konfirmandens fødested og dåbssted står der "født", "døbt" og så en tredje ting, som jeg ikke kan læse.

Hilsen Stine

Inger Toudal

Hej Stine

Ved Laurits Marinus Smeds konfirmation står der:
født 08 28/1, døbt 31/1, fremst. 15/3, Gammelsogn.

Så prøv at kigge i kirkebogen for Gammelsogn.


Sigrid Frida Mathiesen fandt jeg i http://www.esbjergbyhistoriskearkiv.dk/borgerdatabasen.htm:

Borgere optaget i skattemandtalslisterne i 1909

Din søgning resulterede i 4 borgere

Efternavn: Mathiasen
Fornavn: Leonhardt
Fødselsdato: 05-10-1884
Fødested: Tyskland
Gade/vej: Frodesgade
Gade-/vejnummer: 30
Stilling: Arbejdsmand
Status i husstand: Mand
Tidligere bosættelse: Spangsberg

Efternavn: Mathiasen
Fornavn: Maria
Fødselsdato: 24-03-1884
Fødested: Gørding
Gade/vej: Frodesgade
Gade-/vejnummer: 30
Stilling:
Status i husstand: Hustru
Tidligere bosættelse: Spangsberg

Efternavn: Mathiasen
Fornavn: Sigrid
Fødselsdato: 17-09-1908 [året forkert?]
Fødested: Spangsberg

Gade/vej: Frodesgade
Gade-/vejnummer: 30
Stilling:
Status i husstand: Barn
Tidligere bosættelse: Spangsberg

Efternavn: Mathiasen
Fornavn: Kamma
Fødselsdato: 25-02-1909
Fødested: Spangsberg
Gade/vej: Frodesgade
Gade-/vejnummer: 30
Stilling:
Status i husstand: Barn
Tidligere bosættelse: Spangsberg

Spangsbjerg ligger ifølge http://www.krabsen.dk/stednavnebase/ i Gjesing sogn, Skast herred, Ribe amt. Gjesing er dog først udskilt fra Brøndum sogn i 1979, se http://www.denjyskekirkebog.dk/, Den Jyske Registratur Sognehistorie. Så det er altså kirkebogen for Brøndum sogn, du skal kigge i.


Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Stine Sønderby Larsen

#2
Tusind tak skal du have, Inger! Det er jeg rigtig glad for. Du er en stor hjælp.
Hvad betyder "fremst."? Er det i kirken?
På ao er der desværre kun kirkebøger fra Gammelsogn fra 1674-1766 og fra 1766-1815

Årstallet for Sigrids fødsel er forkert. Jeg har fundet hende i Brøndums kirkebog, og her står hun under 1907, og både hende og de andre slægtninge står som Mathiesen

Venlig hilsen en glad Stine

Eli Lothardt Dahl

Hej Stine

Gammelsogn er området nord for Grenaa, og det har altid hørt til Grenaa kirke. Det er rigtigt, at på AO er der både Gammelsogn og Grenaa, men bemærk, det er dobbeltdækning.
Både Gammelsogn og Grenaa by er ført i den samme kirkebog.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Stine Sønderby Larsen

Hej Eli

Jeg har været igennem de andre kirkebøger, men jeg kan jo selvfølgelig have overset det. Jeg kunne kun finde konfirmationsdatoen

Eli Lothardt Dahl

Hej Stine

Ved konfirmationen står adressen opgivet til Søgade 39 (nær havnen)

Ved Ft 1921 på AO i Grenaa købstad finder du Søgade nr. 39 på opslag 39 (i Søgade).

Her har du familien med tre børn. Såvidt jeg kan se, er Laurits født i 1907, men jeg kan heller ikke finde hans dåb.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Stine Sønderby Larsen

Tusind tak, Eli! Nu har jeg også forældrenes fødesteder, så det vil jeg kigge nærmere på. Undrer mig stadig lidt over, hans dåb ikke lige er til at finde, men den dukker nok op. Tusind tak for hjælpen i hvert fald

Inger Toudal

#7
Hej Stine

Fremst. = Fremstillet (i kirken efter hjemmedåb).

Kirkebøgerne 1674-1766 og 1766-1815 er dem, hvor der er ført fælles kirkebog for Grenå og Gammelsogn.
Fra 1884 til 1966 har Gammelsogn sine egne kirkebøger.

Laurits Marinus Smed finder du her:

AO, Gammelsogn, Djurs Nørre, Randers 1902-1911, opslag 35, nr. 1.


Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Eli Lothardt Dahl

Hej Inger

jeg beklager min fejltagelse. Jeg har mange aner fra Djursland, men ikke ret mange fra Grenaa og omegn. Jeg har altid brugt Grenaa kirkebøgerne, uanset om anerne var fra Dolmer, Aastrup og lign. men nu er jeg blevet  klogere.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa