sogne i Dk

Startet af lis nielsen, 17 Maj 2011 - 10:46

Forrige emne - Næste emne

lis nielsen

Jeg er løbet ind i et pat blindgyder om sogne i Danmark. for.eks byerne som Lem, Tvede, Linde, Stouby i Østjylland. Der slutter årstallene omkring 1912-1922. og jeg kan ikke finde ud af, hvilken sogne jeg så går til. Der er jo mange i Herrederne der gennem ses uden resultater. Har I nogen bud.

Karen Graabæk Møller

Hej Lis

En anden gang hører denne type spørgsmål ind under Metode og Teknik, men jeg skal prøve at besvare dig her:

Bare fordi kirkebøgerne på ArkivalierOnline slutter de årstal du nævner, betyder ikke at der ikke er ført kirkebøger i sognet efter det tidspunkt. På http://www.denjyskekirkebog.dk/ kan du se hvilke årstal kirkebøgerne er udskrevet.

ArkivalierOnline har hele tiden søgt at lægge kirkebøgerne ud i blokke. Først kom alle kirkebøger inden 1892, da man dengang afsluttede alle bøger og overgik til nyt system. Derefter tog man alle kirkebøger udskrevet 1930 eller før. Den seneste blok, som stadig bliver udlagt på AO, indeholder alle kirkebøger som er udskrevet 1950 eller før. Disse bliver lagt ud som de bliver scannet og checket for cpr-numre.

Det betyder at de fleste af de sogne du nævner vil blive lagt ud før eller siden. Så vær lidt tålmodig, og kig efter dem en gang imellem. En skønne dag ligger de der. Og hvis det haster kan du finde kirkebøgerne på Landsarkivet i Viborg - eller bede om hjælp til opslag.

Og husk Den Jyske Kirkebog - den er en rigtig god side, med masser af andre ting end lige kirkebøger!

Hilsen
Karen G. Møller