Ane Nielsen (1842-1917) Frøslev eller Flensborg

Startet af Martin Ejnar Hansen, 15 Jul 2018 - 13:54

Forrige emne - Næste emne

Martin Ejnar Hansen

Hej,

Jeg søger efter oplysninger om forældrene og søskende til Ane Nielsen, født 9 November 1842 i Frøslev eller Flensborg, som datter af Peder Nielsen (født ca. 1815) og Grethe Mathilde (fødenavn ukendt) (født ca. 1820), de bliver muligvis gift omkring 1840/41.

Ane bliver gift med Niels Andersen Nissen (1838-1898) den 10 Januar 1862 i Bregninge Sogn, Ærø og bor derefter i Rise Sogn, Ærø indtil hun dør den 29 Januar 1917 i Ærøskøbing. Ved hendes død er hun skrevet som "Anne", men alle andre oplysninger er det "Ane".

I kirkebogen ved hendes vielse står der hun er født i Frøslev. Ved FT1901 er det blot Flensborg, ved FT1890 er der Hanved Sogn, Flensborg og i FT1880 er vi tilbage ved Flensborg.

Håber der er nogen som kan hjælpe med ovenstående.

Venlig hilsen

Martin

Inger Buchard

Du må på nærmeste afdeling af Statens arkiver; her kan du se kirkebøgerne for Handewitt sogn frem til ca. 1880.

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki


Martin Ejnar Hansen

Tusind tak!

Ja, jeg ville gerne på Statens Arkiver, men er bosiddende i udlandet, så det er desværre vanskeligt, men det er nok vejen frem.

grethe jensen

du kunne jo bede om hjaelp til opslag, der er andre opslagsmuligheder end arkiverne; se denne traad : https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=126466.0
mvh GJ

Inger Toudal


Cay-Erik Geipel tilbyder at lave opslag i Flensborg, hvor An(n)e sandsynligvis er født:

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,18369.0.html

- der er adskillige indlæg vedr. personer, som han har fundet på arkivet i Flensborg.

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Cay-Erik Geipel

Jeg prøver at finde dåben, men der kan gå op til 2 uger inden jeg kommer på arkivet igen.
Venlig hilsen
Cay-Erik Geipel
geipel49@online.de

Martin Ejnar Hansen

Tusind tak, det ville være en stor hjælp, hvis du havde mulighed for at kigge efter når du igen er på arkivet.

Inger Buchard

Jeg kan se, at www.archion.de - de evangeliske kirkers kirkebogsdatabase - er i gang med at lægge kirkebøger fra Sydslesvig online. Lige nu er det Nordfriesland, området mellem grænsen og Ejderen på Vestkysten, der færdiggøres, men generelt lægger man åbenbart KB fra Slesvig op hen over sommeren. Så måske kan du snart se de ønskede kirkebøger igennem selv?

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Cay-Erik Geipel

Her kommer så Anna Nielsens dåb fra Handewitt sogn - hverken Flensborg eller Frøslev, men sådan er det jo ofte med de gamle informationer.

Teksten er svær at læse, her er det meste:
fødsel 9.11.1842, dåb 27.11.
Anna Nielsen, eine uneheliche Tochter der von ihrem
Mann geschiedenen Margaretha Hansen auf
Handewittfeld. Sie ist niedergekommen
beim Schmied Piossow (ikke sikker med dette navn) auf Handewittfeld
und hat an die Hebamme (jordmoder) als Vater des Kindes
ausgesagt den ...... verstorbenen Feldhüter Peter
Nielsen in Harrislee
Gevattern
Anna Bartelsen in Gottropfeld
Peter Christian Jacobsen daselbst
Anna Maria Piossow in Haurup

Peter Nielsen må jo så være begravet i Handewitt (Harrislee tilhørte Handewitt sogn) ca. sommer 1842. Siden der er tale om et uægte barn er der nok ingen søskende. Måske halvsøskende men moderen Margarethas fraskilte mand er jo ikke nævnt med navn og derfor er det svært at identificere ham. Og Margarethas pigenavn er jo heller ikke nævnt.
Venlig hilsen
Cay-Erik Geipel
geipel49@online.de

Martin Ejnar Hansen

Tusind tak, Cay-Erik. Det er utroligt interessant, og en stor hjælp for mig. At der var tale om et uægte barn forklarer nok en del af hvor svært det har været at finde noget, og hvorfor intet er overleveret indenfor familien om hvad hendes baggrund var.

Inger Toudal

#11

Kunne være Anna og hendes mor:

Flensburg, , Handewitt, Gottrupel, Hufengebäude, 6, FT-1845, D2691
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     Fødested:
Franz Nielsen     61     Verheir.            Hufner      ..................??  
Marg: Jürgensen     43     Verheir.            Haushälterin      Fröslee
Tyche Hansen     12     Unverheir.            Kind      Fröslee  
Jens Peter Hansen     11     Unverheir.            Kind      Fröslee  
Marg. Hansen     11     Unverheir.            Kind      Gottrupel  
Anna Doroth. Nielsen     4     Unverheir.            Kind      Ellund  
Anna Nielsen     3     Unverheir.            Kind      Handewittfeld  
Anna Cathr. Nielsen     1     Unverheir.            Kind      Handewittfeld  

Anna eventuelt her:

Flensburg, , Handewitt, Frøslev, En Gaard, 265 - F1, FT-1860, D7760
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     Fødested:
Hans Mathiesen     30     Ugift      Gaardmand            Frøslev  
Jes Mathiesen     66     Gift      Gaardmandens Fader. Aftægtsmand            Frøslev  
Anne. f. Petersen     62     Gift      Hans Kone            Gotenpell, Hanved Sogn, Flensborg Amt  
Asmus Mathiesen     19     Ugift      Deres Søn            Frøslev  
Anne Nielsen     17     Ugift      Tjenestepige            Gotenpell, Hanved Sogn, Flensborg Amt  

Samme Franz Nielsen som i FT-1845?

Flensburg, , Handewitt, Ellund, En Gaard, 151 - F3, FT-1860, D7760
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     Fødested:
Franz Nielsen Kjærgaard     76     Enkemand      Hyresmand. Kostebinder            Varde 
Franz Nielsen Kjærgaard     14     Ugift      Hans Søn            Ellund, Hanved Sogn, Flensborg Amt 

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal