Smed Mads Sørensen's hus, Grønholt 1840.

Startet af Mogens Sørensen, 02 Okt 2017 - 16:01

Forrige emne - Næste emne

Mogens Sørensen

Hej -

jeg har brug for hjælp til tydning af de "Krøllede" bogstaver.

Det drejer sig om min tip-oldefar Mads Sørensen, jordbruger og smed
bosiddende på matrikel nr. 50, Kongevejen til Fredensborg ved nr. 79,
ejendommen, som ikke eksisterer mere, også kaldet Jacobs Gave efter
tidligere ejer "Jacob Spillemand" har jeg fundet i en Brandtaksationspro-
tokol - nærmere:

FrederiksBorg Amts Branddirektorat
Brandtaksationsprotokol, Lynge-Kronborg Herred (1800 - 1853)
;1840;927 - ;1849;1243
opslag 84, Pag.1029  no. 3

Håber vedhæftede udsnit af protokollen er anvendeligt.

Venlig hilsen
Mogens Sørensen
3600 Fr.sund

[vedhæfting slettet af admin]

Peter Kristiansen

Istedet for et udsnit, er det nemmere at linke direkte til opslaget.

Smed Mads Sørensens Huus M.N. 79 H.N. 23 forsikred for 520 rbd Sølv

a) Stuehuus i Vester 11 Fag langt 9 Alen dybt, bygget af Ege-
bindingsværk i Fod, muret med brændte Steen, Straa-
tag, indrettet til 2 Stuer med 6 Fag Brædegulv, 3 Kamre,
Forstue, Kiøkken med Skorsteen, Bagerovn, Bryggers og Stald.
Overalt Brædeloft a Fag 45 rbd ............... 500

b) Udhuus i Nord 9 Fag langt 7 Alen dybt, bygget af Ege-
bindingsværk paa Steen med klinede Vægge og Straatag,
indrettet til Stald, Br. Lade og Porte a Fag 20 rbd er ...... 180

c) Udhuus i Øster 9 Fag langt 11 Alen dybt, bygget af Egebin-
dingsværk, Fod med klinede Vægge og Straatag, indret-
tet til Lo og Lade a Fag 28 rbd er  ........... 250

Ialt 930
Forsvarlig imod Ildsfare og som meldt forhen forsikkrede som 520 rbd Sølv
M.v.h. Peter Kristiansen

Mogens Sørensen

Hej Peter.

Tak for hjælpen, det var dejligt  -  og hurtigt.

Venlig hilsen
Mogens Sørensen

Peter Kristiansen

Jeg havde lidt travlt tidligere på dagen - men her er linket:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15059542#186088,31507840

1029 er ikke sidetal, men taksationsnummer - så det er taksationsnummer 1029-3.
Taksationsforretningen starter på den forrige side, og deraf fremgår det, at taksationen er foretaget d. 13. sept. 1842.
M.v.h. Peter Kristiansen

Mogens Sørensen

Hej Peter.

Endnu en gang tak, med lidt kyndig vejledning kan man jo blive
klogere på, at man skal prøve at gøre sit arbejde helt færdig, bl.a.
scanne foregående- og efterfølgende sider på det man troede var
"fundet," således at man får det fulde udbytte af det tilgængelige
materiale.

vh - mogens