Hvem kender Ellen Cathrine Møller? (København ca. 1700-1800)

Startet af Leif Høxbroe, 23 Jul 2017 - 15:54

Forrige emne - Næste emne

Leif Høxbroe

Ellen Cathrine Møller er anført som hustru til Christian Frederik Weffling i København (gift 1732) og mor til Christopher Weffling (født 29. juli 1733) både i Wibergs Præstehistorie http://wiberg-net.dk/740-Liorslev.htm og i bogen "Slægten Glahn, Sværd- og Spindesiden" af Peter Jakob Schmidt, 1885. https://dis-danmark.dk/bibliotek/907008.pdf Hun er anført som død 21. juni 1762.

Jeg kan dog ikke finde hende i nogen Københavnsk kirkebog og ej heller Christophers fødsel/dåb. Jeg har fundet hans konfirmation i Vor Frue Kirke den 13. april 1749, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=158940#158940,26710903 men hans forældre er ikke angivet.

Til gengæld har jeg fundet, at Christian Frederik Weffling blev gift med Johanna Müller den 13. juli 1736 i Sankt Petri Tyske Kirke. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=205717#205717,39041505  De fik sammen ni børn, alle døbt i Sankt Petri Tyske Kirke. Ingen af dem hed Christopher. Johanna Müller blev begravet fra Sankt Petri Tyske Kirke den 21. juni 1762, samme dag som Ellen Cathrine Møller skulle være død. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=156139#156139,26145281

Ovenstående viser en masse uoverensstemmelser:
Har Peter Jakob Schmidt skrevet af efter Wibergs Præstehistorie?
Er Ellen Cathrine og Johanna blevet forvekslet?
Blev Christian Frederik Weffling gift med Ellen Cathrine, og døde hun kort efter?
Hvem er Christopher Wefflings mor?
Er Christopher Weffling måske et resultat af et uægteskabeligt forhold?

Jeg vil være meget taknemmelig for oplysninger om Ellen Cathrine Møller eller hvor jeg kan finde Christopher Wefflings fødsel.

Venlig hilsen
Leif

Hanne Fisker

#1
Hej Leif

Måske dette skifte kan hjælpe dig? Hvis det er de samme personer!

Det er fundet her: https://www.brejl.dk/randersgejst.html

72 Elisabeth Cathrine Møller i Randers. 17.8.1750, fol.447B.
Enke efter Johan Ernst [Corfitzen] Mavors, øverste kapellan i Randers, [skifte 5.11.1734 lbnr.52]. B:
1) Anne Susanne Johansdatter, født 24.9.1728
2) Johan Ernst Johansen, født 8.3.1731
3) Poul Christian Johansen, født 18.10.1733.
FM:
1 morbror Søren Møller på Billesbølle [i Fjelsted sogn] på Fyn
2 Damianus [Christensen] Knudsen, præst i [Nørre] Felding [og Tvis] g.m. moster [Ellen Møller]
3 Christian Frederik Wefling i København, som beslægtet.

Med venlig hilsen
Hanne Fisker

Rettet en fejl samt tilføjet et skifte mere

https://www.brejl.dk/thistedgejst.html

61 Christoffer Wefling, præst i Ljørslev og Ørding. 17.1.1792, fol.77, 92B, 107B, 131.
A:
1) far Christian Frederik Wefling, [købmand] i København.

https://www.brejl.dk/ringgejst.html

130 Ellen Marie Møller i Holstebro. 6.9.1789, fol.74, 85B.
Enke efter Damianus [Christensen] Knudsen, præst i Nørre Felding og Tvis.
Testamente af 15.11.1763.
Hans A:
1) søster Vibeke Knudsen i Baden, enke efter Peder Sørensen, forvalter
2) bror Hans Christian Knudsen, arkivar i Det danske Kancelli i København
3) bror Søren Knudsen, død på rejse til Island, uden livsarvinger
4) halvbror Peder Paulin Knudsen, i udlandet, uvist hvor
5) halvbror Johannes Knudsen i Vestindien, død. 5B:
a Christen Knudsen hos sorenskriveren i Bamble fogederi i Norge
b Poul Knudsen, kollega i latinskolen i Kristiansand i Norge
c Arnold Knudsen, farer til søs fra Kristiansand
d Kornelius Knudsen, farer til søs fra Kristiansand
e Lorents Brogaard Knudsen, discipel i Roskilde latinskole.
Hendes A:
0) forældre Ditlev Møller og hustru Susanne Marie Viby i Kølskegård i Vendsyssel, begge døde
1) søster Johanne Møller, død, var g.m. Christian Frederik Wefling. 3B:
a Christoffer Christiansen Wefling, præst i Lørslev og Ørding, død ugift
b Inger Christine Wefling, enke efter Halkær, assistent i København
c Helene Cathrine Wefling, enke efter Peder Brandal, præst i Fænø præstegæld i Bergen stift i Norge
2) søster Lisbeth [Cathrine] Møller, død, var g.m. [Johan Ernst Corfitzen Mavors, øverste kapellan i Randers, skifte Støvring herred gejstlig 5.11.1734 lbnr.52. 2B:
a Anne Susanne Mavors i København, 62 år gammel
b Johan [Ernst] Mavors, urtekræmmer i København, død. 1B: Johan Ernst Mavors.

Hilsen Hanne

Hanne Fisker

Hej igen

Et sidste skifte

https://www.brejl.dk/lunde.html

647 Søren Møller, ugift på Voldbjerg [i Hee sogn]. 15.2.1779, fol.507B.
A:
1) søster E[llen Ditlevsdatter] Møller i Holstebro, enke efter [Damianus Christensen] Knudsen, præst i [Nørre] Felding [og Tvis]. LV: Just Dyssel i Nørkær
2) søster, død, var g.m. Christian Frederik Wefling, hustaferer i København. B: (Navne angives ikke)
3) søster, [Lisbeth Cathrine Møller, død, var g.m. Johan Ernst Corfitzen Mavors, øverste kapellan i Randers, skifte Støvring herred gejstlig 5.11.1734 lbnr.52]. 2B:
a Johan Ernst Mavors, urtekræmmer i København
b Anne Susanne Mavors.

Hilsen Hanne

Hanne Fisker

Hej igen Leif

Nygaards Sedler har også noget om Christopher

http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=399029&sort=e

Nu har du lidt at forske i.  :D

Hilsen Hanne Fisker

Leif Høxbroe

Tusind, tusind tak, Hanne! Det ser meget spændende ud. Her er virkelig noget for mig at udrede. Tilsyneladende er Johanna Müller og Ellen Cathrine Møller søstre. Mon Christian Frederik Weffling har været gift med dem begge? Det må jeg finde ud af.
De fleste andre Wefflinger, der er nævnt i "dine" skifter kender jeg, men jeg kendte intet til forbindelsen til familien Møller i Jylland.
Du skal virkelig have tak for hjælpen.

Venlig hilsen
Leif

Hanne Fisker

Hej Leif

Jeg er bare glad for at kunne være dig behjælpelig med lidt oplysninger. Håber du nu kan få styr på familien.

Hilsen Hanne

Hans Chr. Baagøe

Hej

Christian Frederik Weflings hustru blev begravet på Skt. Petris gamle kirkegård en 11. august 1735:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118447#156139,26144985
Det kan jo godt være Ellen Cathrine, som han skulle være blevet gift med i 1732.

Hvad så med arvingerne efter Ellen Marie Møller i Holstebro?

Såfremt Christoffer Christiansen Wefling er født i 1733, må han vel formodentlig være en søn af Ellen Cathrine Møller, så er der noget i skiftet efter Ellen Marie, der ikke helt stemmer:

130 Ellen Marie Møller i Holstebro. 6.9.1789, fol.74, 85B. (kun uddrag medtaget her)
Enke efter Damianus [Christensen] Knudsen, præst i Nørre Felding og Tvis.
Hendes A:
1) søster Johanne Møller, død, var g.m. Christian Frederik Wefling. 3B:
a Christoffer Christiansen Wefling, præst i Ljørslev og Ørding, død ugift
b Inger Christine Wefling, enke efter Halkær, assistent i København
c Helene Cathrine Wefling, enke efter Peder Brandal, præst i Fænø præstegæld i Bergen stift i Norge

Christoffer Christiansen Wefling burde vel kun være nævnt i skiftet, hvis Ellen Cathrine også var en datter af Ditlev Møller og hustru Susanne Marie Veiby?

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Erik Brejl

Christian Frederik Vefling kone hedder Johanne Møller iflg. skiftet lbnr.130 og hvis det passer er der en fejl i Wiberg

(se næste svar for oplysninger om præsten i Ljørslev)

[vedhæfting slettet af admin]
Erik Brejl
https://brejl.dk

Erik Brejl

på fol 82 står oplysningerne om sønnen, der dør ugift og barnløs og derfor ikke arver

[vedhæfting slettet af admin]
Erik Brejl
https://brejl.dk

Hans Chr. Baagøe

Hej

Ifølge kirkebogen fra Skt. Petri, så blev Christian Frederik Wefling gift med Johanne Müllers i 1736:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118447#156136,26144347

Ved de 9 børn i dette ægteskab kaldes hustruen for Johanne, nogle gange er Møller også nævnt.

Til gengæld er navnet på den første hustru taget fra diverse slægtsbøger, da det endnu ikke er lykkedes at finde vielsen, lige som dåbsindførslen for sønnen, der døde i Sjørslev endnu ikke er fundet. Ifølge beregningerne blev han født 2 år før den første hustru døde. Første hustrus navn er ikke nævnt ved dødsindførslen i 1735.

Såfremt den første hustru var en søster til Johanne, er hun formodentlig født på Sødringholm, Sødring sogn, hvor Johannes forældre boede fra vielsen i 1704 i Ålborg, og til de flyttede til Kølskegård, hvor Johanne er født.

Ud fra diverse kirkebogsindførsler og skifter, så må der være en fejl i Wiberg. Fejlen er også gentaget i "Slægten Glahn, sværd- og spindesiden" fra 1885.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Erik Brejl


Ved den første forsøgsvise tilgang til at udrede arvingerne nævnes, at afdøde havde en søster, der havde 4 børn:
1 søn, præst i Ljørslev
2 en yngre søn, død i Vestindien
samt de to kendte døtre.
Det viser sig at den første søn (og måske den anden) ikke er søn men stedsøn, for han er ikke nævnt i opregningen af arvinger selv om han lever og er kendt af skifteretten,
og han arver ikke i skiftet efter hans mormors søster i Ålborg skifteprotokol:

2257 Ellen Sørensdatter Vejby i Ålborg. 17.4.1746, side 976.
Enke efter Niels Kjærulf, skifte 5.12.1720 lbnr.1025. A:
0) forældre Søren Sørensen Vejby og Karen Poulsdatter
1) bror Søren Vejby, død. 3B:
a Vibeke Vejby g.m. Hans Nikolaj von Huten, negotiant i København
b Anne Cathrine Vejby, enke efter Thomas Herlev i København
c Lene Susanne Vejby, enke efter Hans Henrik Kückelin i København
2) bror Poul Vejby, kasserer i Norge, død. 2B:
a Severin Vejby, kaptajn i København
b Peder Vejby, officer i København
3) søster Susanne Marie Vejby, [begravet Bislev 24.10.1744], var g.m. Ditlev [Lauridsen Møller], birkedommer på Lundbæk [i Bislev sogn]. 6B:
a Søren Møller, forpagter på Fyn
b Ditlev Møller i London i England
c Poul Møller, urtekræmmer i København
d Lisbeth Cathrine Møller, enke efter Johan [Ernst Corfitzen] Mavors, [kapellan] i Randers, [skifte Støvring herred gejstlig 5.11.1734 lbnr.52]
e Johanne Møller g.m. Christian Frederik Wefling, købmand i København
f Ellen Møller.
Litteratur: Himmerlandske herredsfogeder, by- og birkefogeder samt -skrivere af Ole Færch. Slægten 2011, heri side 143: Ditlev Lauridsen Møller.

Det betyder, at præsten i Ljørslevs mor ikke er søster til Johanne Møller. Om Wiberg har ret i navnet er ikke til at vide, men faderens to hustruer er ikke søstre.

Skiftet Ulfborg herred gejstlig ser nu sådan ud:

130 Ellen Marie Møller i Holstebro. 6.9.1789, fol.74, 85B.
Enke efter Damianus [Christensen] Knudsen, præst i Nørre Felding og Tvis.
Testamente af 15.11.1763.
Hans A:
1) søster Vibeke Knudsen i Baden, enke efter Peder Sørensen, forvalter
2) bror Hans Christian Knudsen, arkivar i Det danske Kancelli i København
3) bror Søren Knudsen, død på rejse til Island, uden livsarvinger
4) halvbror Peder Paulin Knudsen, i udlandet, uvist hvor
5) halvbror Johannes Knudsen i Vestindien, død. 5B:
a Christen Knudsen hos sorenskriveren i Bamble fogederi i Norge
b Poul Knudsen, kollega i latinskolen i Kristiansand i Norge
c Arnold Knudsen, farer til søs fra Kristiansand
d Kornelius Knudsen, farer til søs fra Kristiansand
e Lorents Brogaard Knudsen, discipel i Roskilde latinskole.
Hendes A:
0) forældre Ditlev Møller, død og hustru Susanne Marie [Sørensdatter] Vejby i Kølskegård i Vendsyssel, [begravet Bislev 24.10.1744, skifte Lundbæk gods 23.11.1745 fol.21]
1) søster Johanne Møller, død, var g.m. Christian Frederik Wefling. 2B:
a Inger Christine Wefling, enke efter Halkær, assistent i København
b Helene Cathrine Wefling, enke efter Peder Brandal, præst i Fænø præstegæld i Bergen stift i Norge.
Desuden nævnes Christian Frederik Weflings søn [med første hustru, begravet København Petri 11.8.1735]. B:
a Christoffer Christiansen Wefling, præst i Lørslev og Ørding
2) søster Lisbeth [Cathrine] Møller, [skifte Støvring herred gejstlig 17.8.1750 lbnr.72], var g.m. [Johan Ernst Corfitzen Mavors, øverste kapellan i Randers, skifte Støvring herred gejstlig 5.11.1734 lbnr.52]. 2B:
a Anne Susanne Mavors i København, 62 år gammel
b Johan [Ernst] Mavors, urtekræmmer i København, død. 1B: Johan Ernst Mavors.
Erik Brejl
https://brejl.dk

Erik Brejl

Efter et tip fra Ole Bech Knudsen har jeg tilføjet denne litteraturhenvisning til skiftet lbnr. 130

Litteratur: Lauritz Detlefsen Møller - efterslægt og herkomst
af Hans H. Worsøe i: Slægten nr. 19, 1999, s. 34-37,
hvoraf ses, at afdødes far Ditlev Møller var søn af Laurids Ditlevsen Møller,
regimentsskriver i Dallerup, skifte Skanderborg og Åkær amter 23.10.1705 lbnr.5.
Erik Brejl
https://brejl.dk

Hans Chr. Baagøe

Hej

Mange tak for udredningen af skifterne.

Ved den første forsøgsvise tilgang til at udrede arvingerne nævnes, at afdøde havde en søster, der havde 4 børn:
1 søn, præst i Ljørslev
2 en yngre søn, død i Vestindien (det må være Ditlev Wefling, født i 1744)
samt de to kendte døtre.

Følgende har Leif og undertegnede også fundet:
En datter døde som 19-årig i 1760.
De øvrige 5 børn døde som små.

Ind til videre må vi nok lade moderen til præsten i Ljørslev være ukendt, idet vi kun har kendskab til begravelsesdatoen. Så det er et spørgsmål, om vi kan få bekræftet oplysningerne fra Wiberg.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe