3 led beslægtede

[Annette Damgaard Hansen]

Jeg er pludselig blevet i tvivl. Hvis man er i familie i tredje led - er man fætter og kusine - eller er man grandfætter og grandkusine?
Sagt på en anden måde. regner man de fælles forfædre som første led - eller er første led de fælles forfædres børn?

Eksempel:
Lars Frandsen Damgaard ægteskabs bevilling.
Bevilger og tillader, at Lars Frandsen Damgaard og Anna Sørensdatter, bønderfolk af Sevel sogn udi Ribe stift, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de skal være hinanden udi 3 led beslægtede. Christiansborg 6 juni 1766. (kilde Kkermit.dk)

Mvh Annette

[Mette Lund]

Hej Annette

Prøv at se dette: https://www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/slaegtskab. Der står bl.a. om "Betegnelser i 3. slægtled".

Mvh.
Mette

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Husk at loven også gjaldt besvogrede slægtsskaber, dvs. uden fælles aner. Se Danske Lov 1683, 3. bog, 16. kapitel, §9 (især punkt 4 og 5):

Personer, som for Slegts, eller Svogerskabs, Skyld ikke maa samlis i Egteskab:

1. Forældre og deris Børn, saa og de, som ere i Forældris Stæd, og de, som ere i Børns Stæd, maa hverken nær, eller fiern, samlis i Egteskab. Forældre ere Fader og Moder: Børn ere Søn og Daatter: I Forældris Stæd ere alle Oldefædre, og Forældris og Oldefædris Sødskinde, fra Olding til Olding, i hvor vit de sig opstrekke kunde: I Børns Stæd ere Børnebørn og deris Børn ned ad, i hvor vit de sig nedstrekke kunde.

2. Brødre og Søstre maa ej komme sammen i Egteskab, enten de ere Fuld- eller Half-Sødskinde; Broder maa ej heller tage til Egte Søsters, eller Broders, Daatter, ej heller nogen af dem, som af Søsters, eller Broders, Børn avlis, i hvor vit de sig nedstrekke kunde; Ej heller maa Søster til Egte bekomme sin Broders, eller Søsters Søn, ej. heller nogen, som avlis af dem, i hvor vit de sig kunde nedstrekke.

3. De, som i andet og tredie Leed ere beslegtede, det er Sødskindebørn og Næstsødskindebørn; Item om den eene Person er i andet Leed og den anden i fierde Leed, maa ikke komme sammen i Egteskab; Men de, som ere i fierde Leed, disligeste om den eene Person er i tredie og den anden i fierde Leed, da maa de have hin anden.

4. Een Mand skal holde sig lige saa vel fra sin Hustruis Slegt, som fra sine egne Slegtinge; Og een Qvinde skal holde sig lige saa vel fra sin Mands Slegt, som fra sine egne Slegtinge; Ti ligerviis som een ikke maa have sin egen Søster til Egte, saa maa hand ikke heller have sin Hustruis Søster til Egte: Og ligesom een Qvinde maa ikke have sin Broder til Egte, saa maa hun ikke heller have sin Mands Broder til Egte, og saa fremdelis. Og skal herhos agtis, at Svogerskab, som hindrer Egteskab, ikke agtis videre end iblant een Mand og alle hans Hustruis Slegtinge, og iblant een Qvinde og alle hendis Mands Slegtinge, og ikke iblant Mandens og Qvindens Slegtinge indbyrdis; Hvorfor Mandens og Qvindens Slegtinge ikke forbydis for Svogerskab at komme sammen i Egteskab: Saa maa da to Brødre have to Søstre, Fader og Søn have Moder og Daatter, og een Mand maa have sin Stifmoders Moder, eller Daatter, og saa fremdelis.

5. Een Mand maa ikke have sin Hustruis Slegt, eller Hustruen hendis Mands Slegt i andet, eller tredie, Leed, efter Manden, eller Hustruen, er død fra hin anden, men i fierde Leed, eller i tredie og fierde Leed, maa det skee. Iligemaade skal og holdis, om nogen beligger noget Qvindfolk, enddog de ere ikke Egtefolk, dersom nogen af dem siden ville gifte sig, da maa hverken hand have hendis, ikke heller hun have hans Slegt, i andet eller tredie Leed.

6. Ingen Mands Person maa tage sin Stiffaders efterlatte Hustrue, eller Qvindis Person sin Stifmoders efterlatte Mand til Egte, eftersom saadant ikke alleeniste strider imod den gemeene Ærbarhed, men end og er af stor Forargelse. Iligemaade maa Mands Person ej tage til Egte sin Stifsøns efterlatte Hustrue, eller Qvindis Person sin Stifdaatters efterlatte Husbond.

7. Kommer nogen ellers Uvitterlig med hver andre i disse forbudne Leed, som Sødskindebørn og andre, i Egteskab sammen, da skulle de derfor hverken ved Dom adskillis, eller straffis; Men forseer nogen sig vitterlig herimod, da skulle de straffis paa deris Formue, og rømme den Provincie, som de boe udj.

8. Begiver nogen sig uden Rigerne der at lade sig i Egteskab sammenvie, som ellers i Kongens Riger imod Loven ikke burte tilsammen at stædis, og siden i Kongens Riger sig begive, eller nedersette, da skulle de ikke alleene straffis paa deris Formue, men og som Lovens underfundige Overtrædere ikke tilstædis i Kongens Riger sig at opholde.

http://bjoerna.dk/DanskeLov/

mvh
Mikkel

[Inger Buchard]

Begrebet kaldes også 'forbudne led'

Jeg mener, at slægtskab i 3. led betyder, at de to har samme bedsteforældre/er fætter hhv. kusine
Dermed er slægtskab i 4. led = at de to har samme oldeforældre/er halvfætter hhv. halvkusine

Man tæller altså generationerne tilbage til det fælles ophav, incl. probanden

Der var forbud mod ægteskab i 4. og 3. led indtil 1770:
I 1770 udsendtes under Struensees tidligste regeringsperiode en generel lovændring, der gav tilladelse til, at søskendebørn og næstsøskendebørn kunne indgå ægteskab uden forudgående dispensation, ligesom ægtemænd fik tilladelse til at gifte sig med afdøde hustrus søster, søsterdatter osv.

Inger

[Christian Konstmann Autzen]

Sidste år fandt jeg frem til, at min hustru og jeg er beslægtede, men dog lidt længere ude.

Går jeg 9 generationer tilbage til min ane dér, en pige - så havde hun en søster, som er min hustrus ane i 10. generation.

Så her burde der jo ikke være noget problem rent lovmæssigt 

Hilsen
Christian

[Mikkel Eide Eriksen]

Begrebet kaldes også 'forbudne led'

Jeg mener, at slægtskab i 3. led betyder, at de to har samme bedsteforældre/er fætter hhv. kusine
Dermed er slægtskab i 4. led = at de to har samme oldeforældre/er halvfætter hhv. halvkusine

Man tæller altså generationerne tilbage til det fælles ophav, incl. probanden

Der var forbud mod ægteskab i 4. og 3. led indtil 1770:
I 1770 udsendtes under Struensees tidligste regeringsperiode en generel lovændring, der gav tilladelse til, at søskendebørn og næstsøskendebørn kunne indgå ægteskab uden forudgående dispensation, ligesom ægtemænd fik tilladelse til at gifte sig med afdøde hustrus søster, søsterdatter osv.

Inger

Hej Inger

Du har fået forskudt dem en gang:

Søskende = fælles forældre = 1. led
Søskendebørn = børn af forældres søskende = fætter/kusine = fælles bedsteforældre = 2. led
Næstsøskendebørn = børnebørn af bedsforældres søskende = børn af forældres fætter/kusine = fælles oldeforældre = 3. led

mvh
Mikkel

NB: I loven ovenfor bruges "oldeforældre" om bedsteforældre.

[Inger Buchard]

Mikkel: Den tygger jeg lige på til i overmorgen ;-)

Inger

[Annette Damgaard Hansen]

Kære alle sammen

Tusind tak for alle de gode svar. Sikke en overraskelse efter en lang, lang arbejdsdag i går.

VH Annette

[Mikkel Eide Eriksen]

Mikkel: Den tygger jeg lige på til i overmorgen ;-)

Inger

[Karsten Damén]

Mit bidrag til forvirringen:

1.  I dansk lovgivning brugte man (så vidt jeg har erfaring for) ved ægteskabsbevilling i 1800-tallet computatio canonica (juris canonic).  Ifølge dette system beregner man slægtskabet efter det antal led (trin), som de to personer hver for sig har fjernet sig fra den fælles stamfader/stammoder, idet der tages hensyn til hvem af dem, der er fjernest.
Dette indebærer, at
- søskendebørn (fætter-kusine) er beslægtede i andet led (to trin fra fælles bedsteforældre)
- næstsøskendebørn er beslægtede i tredje led (tre trin fra fælles oldeforældre)

2.  Det forvirrende er, at man havde et andet system (som jeg bl.a. har set brugt i ældre arveret) computatio civilis (juris romani). Her medregnes såvel de personer, hvis indbyrdes slægtskab ønskes beregnet, som alle mellempersoner - undtaget den fælles stamfader/stammoder.
Dette system indebærer, at
- søskendebørn (fætter-kusine) er beslægtede i fjerde led!
- næstsøskendebørn er beslægtede i sjette led!

3. Endeligt har jeg i min egen slægt set, at præsten betegnede kusine-fætter som beslægtede i tredje led!
Man talte her antal (forbindelses-) led mellem de to personer (et op - et til siden - et ned) for fætter- kusine.

Med forbehold for misforståelser

Se bl.a. Fabritius og Hatt: Håndbog i slægtsforskning

mvh
Karsten

[Annette Damgaard Hansen]

Hej igen

Nå, jeg var forvirret fra start og er ikke mindre forvirret nu, da det ser ud til, at der er flere muligheder end som så. Selv ville jeg tro, at et ægteskab, hvor man er beslægtet i tredje led enten er fætter og kusine, eller grandfætter/grandkusine, men det her havde jeg ikke set komme:

- søskendebørn (fætter-kusine) er beslægtede i fjerde led!
- næstsøskendebørn er beslægtede i sjette led!

I mit eksempel taler vi om 1766, så spørgsmålet er så, hvordan reglen var på det tidspunkt?

Jeg har en ane Christen Lassen Damgaard (1674 - 1727, Sevel). I 1705 troloves Christen Lassen på Stubbergaard i Trandum med Maren Lassdatter.  Christen får navnet Damgaard fra den gård han fæster i Sevel i netop 1706

Parret får sønnen Frands Christensen Damgaard i 1706. En af fadderne hedder Søren Lassen, og han kan være bror til enten Christen eller Maren?

Frands Christensen Damgaard bliver gift med Anne Margrethe Christensdatter Mørch. Dette par får sønnen Laurids eller Lars i 1732. Lars er ham, der får ægteskabsbevilling:

Lars Frandsen Damgaard ægteskabs bevilling.
Bevilger og tillader, at Lars Frandsen Damgaard og Anna Sørensdatter, bønderfolk af Sevel sogn udi Ribe stift, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de skal være hinanden udi 3 led beslægtede. Christiansborg 6 juni 1766. (kilde Kkermit.dk)
Lars' kone hedder Anna Sørensdatter og det er her at det bliver interessant hvad tredje led er, og om især om Christen Lassen og Mette Lasdatter kan have haft en søn kaldet Søren, da en Søren Lassen står fadder til Lars' far Frands Damgaard.


vh Annette

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen Annette

Jeg formoder at dit oprindelige citat er fra Knud Kermits uddrag af de Jyske Registre. I så fald vil jeg mene at der er tale om rent lovmæssige omstændigheder, og således de led der nævnes i loven af 1683.

Dvs.: De to personer fra citatet der skal være beslægtede "i 3. led" har nogle oldeforældre tilfælles eller er besvogrede med fælles oldeforældre. NB: Muligvis er der tale om færre led! Det fremgår ikke altid klart.

Du kan prøve at grave selve kongebrevet frem i registrene udfra Kermits anvisninger for at se om der er mere kød på benet; han plejer dog at have taget alt det vigtige med.

mvh
Mikkel

[Annette Damgaard Hansen]

Tak Mikkel, det vil jeg prøve om jeg kan.
VH Annette

[Inger Buchard]

Så er jeg tilbage fra Staden:
Ordbog over det Danske Sprog har en klar definition:
Led II
Afsnit 5,1
Citat fra Danske Lov
De, som i andet og tredie Leed ere beslegtede, det er Sødskindebørn og Næstsødskindebørn. DL. 3–16–9–3.

Så blev jeg så klog; men de mange dispensationsansøgninger i 1700-tallet: drejede de sig ikke i høj grad om fætter-kusine-ægteskaber? Dem har jeg set en del af, så vidt jeg husker

Inger