Hvad kan man oplyse i en slægtsbog?

[Egon Hansen]

Jeg fandt i går i en nyere slægtsbog (marts 2016) en oplysning om en familie i Esbjerg som i 1935 adopterede en nyfødt pige. født på Falster!
Så vidt - så godt! men derefter oplyses pigens biologiske mors navn og opholdssted!
Den lille pige blev gift og fik børn, og døde i 1979.
Det kan altså ikke være hende som har formidlet oplysningerne!
Men hvad siger pigens evt halvsøskende til pludselig at kunne læse i en bog, at de havde en ældre halvsøster og nervøer/nieser i Jylland?
Er det den slags "sensationer" som skal til for at sælge en dyr slægtsbog?
Mvh Egon
 

[thorkild kanstrup jensen]

Ja så fik du da lige årets sidste sure opstød.

Men skynd dig at flytte dit indlæg til det rigtige forum.

[Kirsten Ørum]

Hej Egon

Jeg er lidt fatsvag - hvoraf fremgår det, at halvsøskende ikke kender til den bortadopterede halvsøsters eksistens - om end de ikke kender hendes videre skæbne?

Slægtsforskerren offentliggør kun det, han ved, og som vedrører dem, han slægtsforsker om, bl.a. navnet på  den biologiske mor.

Nu slægtsforsker jeg ikke for "nogen" og ej heller mod betaling men for formidling af en slægt - så den situation ville jeg ikke kunne komme i.

Må vi høre mere om baggrunden for din indignation.

Mvh
Kirsten Ørum

[Egon Hansen]

Nå. er fik jeg nok ørene i maskinen!
Nu ved jeg godt at det er blevet moderne at "finde sine rødder". men prøv selv at sætte jer i en ung ugift piges sted, som har været nødsaget til at bortadoptere sin nyfødte pige til fremmede mennesker.i en anden del af landet. Mon ikke hun helst vil "glemme sit fejltrin" hvis hun senere finder kærligheden igen,
Jeg ved ikke noget om moderens videre liv, men hvis hun senere får familie har hun næppe fortalt om det barn hun ikke kunne beholde.
Den lille pige som kom til Esbjerg har sikkert fået at vide at hun var adopteret, men en adoption hvor forældrene, de biologiske og adoptivforældrene ikke kender hinanden ,er vel normalt en definitiv handling, som ikke levner mulighed for kontakt, selv om vi somme tider her i fora oplever vejledning i hvordan man kan søge på en adoption.
Selv om det måske er juridisk tilladt at bruge en oplysning, fundet i en kirkebog fra 1935, kunne der måske tages menneskelige hensyn i en bog udgivet til offentligt brug.
eller er jeg bare "en sur gammel mand"?
mvh Egon

[Gitte Johansen]

Hej Egon

I princippet holder jeg absolut med dig

[Kirsten Ørum]

Nu ved jeg ikke om du er gammel, ej heller om du er sur...

Hvis jeg skal være helt ærlig, så bør du for at få et ærligt svar oplyse, hvilken relation, den som har foranlediget slægtsbogen udarbejdet, har til den bortadopterede og hendes biologiske mor.

Måske du taler på vegne af en anden person og ikke kun pga din indignation.

Hvis jeg var bestilleren/udgiveren af slægtsbogen og ikke var sikker på, om de involverede personer kendte sagens rette sammenhæng, ville jeg sikre mig deres godkendelse.

I min mands slægt blev der for ca. 30 år siden udarbejdet en slægtsbog. -
Feks. fik min svigermor til opgave, at kontroller oplysninger om hendes gren og dermed mulighed for at sige fra mht. oplysninger, som hun evt. ikke ønskede offentliggjort.

Så du kan nok ud af min "prædiken" udlede, at jeg går ind for, at alle der nævnesi en slægtsbog også har lyst til at læse om sig selv i den.

Mvh
Kirsten

[Egon Hansen]

Hvis jeg nu begyndte at nævne navne her hvor alle kan læse, ville min uvilje mod for nærgående omtaler ien slægtsbog, som kan lånes på biblioteker være rent hykleri.
forfatteren skriver om sine tip4 oldeforældre efterkommere fra 1600 til 2005 og altså også om den lille pige som blev adopteret.
det må vel antages at adoptivforældrenes omgangskreds vidste at pigen var adopteret, men hvem moderen var har de vel næppe vidst, men måske fødestedet har stået på pigens dåbsatest,men hvis en adoptant idag får udstedt en dåbsattest står der kun "adopteret -- og så adoptivforældrenes navne, ligesom ved navneændringer bliver f eks evt personnummer som er blevet tilføjet kirkebogen, bliver slettet inden den udlægges på online, vil øvrige personlige oplysninger være utilgængelige( hvis altså der er nogen som gør SA opmærksomme på det!)
Når jeg satte denne tråd i gang, var det for at skabe en debat om hvad man kan tillade sig at skrive, når det publiseres for en større kreds end lige den nærmeste familie, og man som i dette tilfælde også hænger en anden familie ud.
mvh Egon

[Lis B. Jensen]

Hej Egon

Jeg er principielt også enig med dig.

Jeg sidder også med informationer om min familie  - som jeg ikke mener hører hjemme der - og jeg ville nok nøjes med at nævne dem ved navn - og ikke mere.
Jeg synes man bør skæve til hvad der er personlige oplysninger og hvad man rent etisk bør offentliggøre.

Godt nytår til dig

[Anne Marie Holck]

Hvorfra ved du, at evt. biologiske halvsøskende, nevøer/niecer er uvidende om den bortadopteredes eksistens? Og hvorfor synes du, at det skulle være noget negativt at få at vide, at man har en søster eller tante, der blev bortadopteret?

[Christian Konstmann Autzen]

Egon har selvfølgelig ret - det som kunne mangle i slægtsbogen kunne være, at man netop oplyste (når man nu skriver det), at oplysningerne er almindelig kendt i familien.

Hilsen - og godt gået Egon 
Christian

[Anne Marie Holck]

Egon har selvfølgelig ret - det som kunne mangle i slægtsbogen kunne være, at man netop oplyste (når man nu skriver det), at oplysningerne er almindelig kendt i familien.

Hilsen - og godt gået Egon 
Christian

Helt og aldeles uenig - om det er kendt i familien, vedkommer ikke andre end dem, det vedrører direkte. I 1935 var det måske stadig noget negativt at være ugift mor. Det kan ingen idag vel forarges over eller betragte som noget negativt, der stadig skal skjules for omverdenen! Om man så synes, at der skal være kontakt mellem de 'nye' familiemedlemmer, er jo noget hver enkelt af de direkte involverede må afgøre. Det kan dog kraftigt anbefales