Folsach, skovridere og andet godtfolk - Sydsjælland

[Lars Skovvang Larsen]

Jeg er i de sidste 20 år jævnligt stødt på navnet Folsach i Sydsjælland.
Dér er det nærmest synonymt med at være skovrider.
Og fornavnet er vist altid Melchior.
Så vidt jeg umiddelbart kan udrede, så er der 3 x Melchior Folsach som skovridere; far, søn, nevø.
Findes der en samlet oversigt / stamtavle over familien Folsach?

Min interesse er blevet skærpet, da jeg ind i "min familie" i 1734 Udby sogn, Bårse herred, Præstø amt fik en Melchior Henrichsen. Han blev gift med Anna Catrine Hansdatter, født 1711 i Teglstrup, Udby sogn. Forloverne var Anders Jensen og Hemming Sørensen, begge i Teglstrup og svogre til bruden - ingen til gommen.
Melchior Henrichsen blev skovløber og kom til at bo i Skovhuse, Øster Egesborg sogn.
Jeg ved ikke hvem denne Melchior Henrichsen er søn af; men jeg har en meget stærk formodning om at han er født i Ugledige og døbt i Allerslev sogn (Bårse herred) i 1702 som søn af Hendrich Smed.
Denne Hendrich Smed ses med patronymet Melchiorsen - Hendrich Melchiorsen.
Ved dåben i 1702 og ved 2 andre dåbe i 1704 og 1709 ses lutter fine folk som faddere - herunder skovrider Folsach eller kone i Lundby.
I 1745 døde Henrich Melchiorsen Folsach i Teglstrup, Udby sogn, 79 år gammel. Jeg tror at han er identisk med smeden i Ugledige.

Er der nogen der kan hjælpe?

Venlig hilsen og godt nytår til alle
Lars

[Lis B. Jensen]

Hej Lars

Du skal nok også nævne du har kigget her: http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=98230&sort=e

[Peter Kyhl]

Hej Lars.

Der findes en oversigt i en af de ældre årgange af personalhistorisk tidsskrift. Jeg mener, den viser hvor de er nævnt i kirkebogen. Familien boede i Lundby. Jeg har selv interesse i familien, da den ene Melchior Folsach var gift med Else Margrethe Jacobsdatter Hansteen:

Else Margrethe Jacobsdatter Hansteen (1706-1777).
Født juni 1706 i Vordingborg, døbt 22. juni 1706 i Vordingborg kirke. Død marts 1777 i Lundby, begravet 5. marts 1777 på Lundby kirkegård.
Gift 22. september 1727 i Vordingborg kirke med:
Melchior Folsach.
Skovridder i Lundby.

Else var datter af sognepræsten i Vordingborg Jacob Bartholomæus Hansteen og søster til min ane Anna Kirstine Jacobsdatter Hansteen, gift med sognepræst Frederik Steen Funch i Øster Egesborg.

Det er dog længe siden, at jeg har arbejdet med familien.

Mvh. Peter

[Bente Wanning]

hej
I nyere tid har der været en skovridder/skovfoged i Dronninglund Storskov i 1930erne og 1940erne som hed Joakim von Folsach. Min mor har gået i skole med de 2 børn derfra. Ved så ikke om det er samme familie som du søger i, men dette er blot skrevet som en info til dig.

[Lis B. Jensen]

Hej Peter

måske kan du også bruge dette - i denne pdf skulle være nævnt Folsach senior  1742 - http://dis-danmark.dk/bibliotek/800089.pdf

[Peter Kyhl]

Hej Lis.

Mange tak for linket. Det var lige netop det uddrag fra PH, som jeg tænkte på.

Godt nytår til jer begge Lars og Lis.

Mvh. Peter

[Lis B. Jensen]

hej Peter

Tak i lige måde.

Desværre er det ikke lykkedes p.t. at nogle skifter efter disse personer

[Arne Lago von Kappelgaard]

Hej Lars!
En endnu eksisterende adelslægt, der blev adlet 16.5.1760 ved justitsråd og etatsråd Christian Michael (von) Folsach.
Slægtens først kendte mand er skovridder i Jungshoved len Melchior Folsach (1660-1714). Udførlig slægtstavle i Danmark Adels Årbog (DAÅ) 1920 og seneste DAÅ 2012-2014 s.167-168.

Slægten nævnes også i "Våbenførende Slægter i Danmark bd.II s.137 samt Christopher Giessing "Jubel-Lærere (1779-1786) bd.2,I.

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard

[Lars Skovvang Larsen]

Tak for indlæggene.

Det ser bl.a. ud til at jeg skal en tur i adelsårbogen -så fine steder plejer jeg ikke at komme.
Håber det kan bidrage til udredningen af alle Melchiorne.

Lars.

[Lars Skovvang Larsen]

Så har jeg fået et bedre overblik over de ældste led af Folsach-familien.

Der ér mindst 3 børn af den ældste kendte Melchior Folsach:
1) Melchior, der som sin far var skovrider.
2) Kirsten, der var gift med Michel Kremmer / købmand Michel Thomsen i Præstø (senere nok "forfinet" til Michael Thomsen).
3) Hendrich, der var velstående gårdmand og smed i Ugledige, Allerslev sogn.

Sidstnævnte var gift i hvert fald 2 gange.
1. gang med Cathrine Christiansdatter, der døde i 1705 - med skifte under Vordingborg rytterdistrikt i 1708, hvor hendes og Hendrichs fællesbørn havde deres farbror skovrider Melchior Folsach i Lundby som tilsynsværge.
2. gang i 1708 i Hammer sogn med Giertrud Nielsdatter Brabrand, der døde i Ugledige i 1718.

Vedhæftet en efterkommerudskrift for den ældste skovrider Melchior Folsach - så vidt som jeg har familien indtastet.

Lars

[vedhæfting slettet af admin]

[Ole Selmer]

Hej Lars

Jeg har med interesse fulgt med i tråden, da jeg også er efterkommer efter Melchior Folsach gennem datteren Kirstens søn Hans Folsach. Især har jeg spændt ventet på, hvad du siger til denne seddel fra Nygaards Sedler.

Jeg har affotograferet mikrofilm af Sjællandske Tegnelser med mobilkamera, men kan desværre ikke tyde det. Jeg kan eventuelt sende det til dig?

Venlig hilsen

Ole



[vedhæfting slettet af admin]

[Lis B. Jensen]

Hej Ole

Lige netop den seddel har både Lars og jeg studset over, men det kniber med at finde ud af hvad der står i () - for det er jo nok kildehenvisningen

[Hanne Fisker]

Hej på  tråden

Jeg har lige fundet en Hans Folsach i Randers FT-1787 kunne han mon være af interesse for nogle af jer? Jeg fik ikke noteret opslags nr. men mener det er på opslag 7 eller 8.

No. 9. Familie 12.
Niels Spliid Hosbonde 80 Enkemand af 1st Egteskab Justitsraad og demitteret Amtsforvalter. Lever af sine Midler. 
Elisabeth Catrine Budtz Koenens Broder Datter 23 Ugift
Mette Marie Budtz Ligesaa 21 Ugift 
Nicolai Sigvard Møller Tieneste Folk 24 Ugift Fuldmægtig   
Helene Marie Møller 28 Ugift   
Niels Knudsen Tieneste Folk 21 Ugift Tiener 
Anne Jensdatter Tieneste Folk 21 Ugift
Peder Sørensen Tieneste Folk 34 Ugift Gaards Karl 
Hans Folsach Indqvarteret 25 Ugift Lieutnant ved det Jydske Dragoun Regiment 
Niels Larsen Ditto 21 Ugift Dragoun ved ditto

Godt nytår
Hanne Fisker

[Ole Selmer]

Hej Lis

Ja, den referer til Sjællandske Tegnelser, og for Søren da, den er jo nu på arkivalier online!!

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19977076#268561,50816454

opslag 115 & 116. Den kan vi da godt være bekendt at sende til tydning.

Hej Hanne

Tak kender ham godt. Han er sønnesøn af "min" Hans Folsach

Venlig hilsen

Ole

[Lis B. Jensen]

Hej Ole

Super - spændende - lad os se hvor meget vi selv kan.

[Lars Skovvang Larsen]

Hej Ole.

Kikker på sagen senere i dag.
Den er forholdsvis let at læse.

Lars

[Lis B. Jensen]

Hej

Det må være den søn der er født 1669 - det drejer sig om.
Faderen er død før 1714 - hvor Melchior Skovridders Enke begraves 16 Juli 1714 i Lundby.
han er så sluppet med livet i behold - for han dør 1739 i Teglstrup, Udby Sogn - så vidt Lars og undertegnede har fundet frem til.
Ydermere ses han ikke begravet i Lundby i 1715-1717

Hvordan finde man nemt flere oplysninger i disse Arkivalier - er der et register - eller er det bare slavemetoden der skal anvendes her.

[Lars Skovvang Larsen]

Den samlede ordlyd - linie for linie - af arrestordren over Melchior Folsach:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19977076#268561,50816454
Sjællandske tegnelser Fol 109-110

112. Christoph Joachim Giese Etatz Raad
og Amtmand over Vordingborg
Amt, anlangende Skov Ridder Mel-
chior Folsach, som formedelst det
paa Lieutenant Bræmer af ham giorte
Skud er dømt fra Livet til Landstin-
get og ellers har misbrugt hans Mayts
ham given Salv: Conduct: til og fra Ret-
ren, strax at lade arrestere og hans
Boe til Sagens uddrag lade Seqvestre-
re
F: 4:
V: G: T: Paa den til Os indkomme al-
lerunderdanigste Memorial og forspør-
gende af den 5 februar: sidst afvigt, anl:
Melchior Folsach, Skov Rider udi Vording-
borg Amt har udi Vort Land Sielland,
som Vi den 6 Februar: 1711 allernaa-
digst have giort Voris fri Leyde- og beskier-
melse-brev til og fra Retten udi den Sag,
angaaende det af hannem paa Lieutenant
Bræmer giorte Skud, ved hvilket hand nog-
le Dage derefter ved Døden skal være af-
gangen, og hvorfor bemelte Folsach den
30 Januar: sidst forleden til Siellands
Landsting skal være dømt fra Livet,
give vi dig hermed allernaadigst til
svar, at saasom Vi deraf allernaadigst
Fol 110 a
have fornummen,  at forbemeldte Skov-
Rider Melchoir Folsach ey skal have efter-
levet forskrevne ham allernaadigst gi-
ven Falvum conductum og efter dets expres-
se indhold selv personlig altid mødt for Ret-
ten Sagen og nu saa viit imod hannem
ved Landstinget skal være udfalden, at
hand er dømt Fra Livet, Vi da Allernaa-
digst ville, at du meerbemeldte Melchior
Folsach strax lader arrestere og hans Boe
til Sagens uddrag Sequestrere. Derefter
du dig allerunderdanigst haver at
rette. Befalendes dig Gud. Streret etc:
Hafn: d 4 Martii Ao 1715.

Lars

[Ole Selmer]

Tak for det.

Jeg vil give Lis ret i, at det må være Melchior Folsach fra 1669, som der er tale om. Faderen fik bestalling i 1660 og må have været over 75 i 1715.

Det kunne være interessant at få at vide, hvorfor han er blevet benådet. Der er register til Sjællandske Tegnelser, men det går på brevskriveren. Desværre har jeg endnu ikke fundet noget.

Ole

P.S. det må være Salvum conductum 4. linje fol. 110a. Det betyder lejde.

[Lis B. Jensen]

Hej Ole

Tak skal du have - så lærte jeg det.
Den ældste Folsach er død før 1714 - da begraves hans Enke i Lundby

[Ole Selmer]

Hej igen

Så fandt jeg dommen

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19979605#271337,51652785

Det kunne jo være, at Lars havde mod på at tyde den også   Det kan være det kan kaste mere lys over familien.

Ole

[Lars Skovvang Larsen]

Hej Ole.

Udfordringen taget - men først i morgen.

Lars

[Lis B. Jensen]

Hej Ole

Fint -
Jeg får ikke meget tid til at kigge på den før senere på ugen

[Ole Selmer]

Spændende

God arbejdslyst

Ole

[Lars Skovvang Larsen]

Så har jeg forsøgt at få gjort landstingsdommen i 1714 over Melchior Melchiorsen Folsach gjort lettere læselig:


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19979605#271337,51652785

Folie 408b
Kong: Majets Ridefoget ved Vordingbort Slot, som eftermaalsmand
Paa dend Dræbte Lieutenant Brummers Veigne
Contra
Skovrideren Melkior Melkiorsen Folsach i Lundbye.
Af det den 5te Septembr 1714. udi Husum holdte Edelige forhør, efter een til
Os Ergangne Kongel: Allernaadigste Befaling af 14 July udi samme Aar, siden
voris Dend 24 Febr 1712. udi Sagen gifne interlocutorium, fornemmes,
at Anno 1710 Dend 27 Novembr, da afg: Lieur: Brumer, Fendrich Zetleitz
nu Lieutnant, som alleene skal have haft een flindt, og tvende Musqueter
Hans Breyer og Christen Rasmussen, vare udgangne for at skiude Spurrer
udi Buskene, 4 à 500 Skrit udnfor Vordingborg Bye, skal Fendrichen have
skudt 2 à 3 Smaa fugle eller Guul-Spurrer, og da det tredje Skud skeede
skal der være kommen et Skud ud af Busken, hvorved Lieut: Brumer, saa-
velsom Musqueterer Breyer, begge skal være blefne Blesserede, uden at see
nogen, eller at viide fra hvem det kom, Saa Lieutnanten strax skal være falden til
Jorden, hvoraf hand og siden 18de Dagen derefter skal være Død; Og Ihvorvel Skovrideren
Melkior Folsach, som først har anstillet sig fremmet for Gierningen, mens
siden udi sine Indlægger baade for hiem- og Landstinget bekiendt at været dend
som haver giort samme u-lichelige Skud, vil giøre det til nødværge, med forre-
givende, at da hand talede til dem hvad de bestilte i Wildbahnen, skal de først
Have skudt efter ham, mens feilet, og at hand, for at frelse sit lif, og komme
fra dem, saasom ingen anden Retirade var for ham, end midt imellem dem, hvilchet
hand med et Siunsvidne om stædet Situation af 8 Febr 1712. formeener
at beviise, maatte giøre det Skud iblandt dem, hvorpaa hand tilbyder at aflægge
sin Ed, Mens som det er aldeles stridig imod forhøret, som Expresse
melder, at de ey saae nogen, eller hvem der giorde Skuddet, mens alene hørte
Knallet deraf, og de øfrige udi Sagen førte Vidner ey antagis efter loven,
tilmed, omendskiøndt det efter hans Sigende sig saaleedes forholdte, kand
det dog ey agtes for nogen nødværge, baade i henseende til, at da de
skulle have forskudt sig og fejlet ham, var hand, som var forsiunet med
ladt bøsse tilhæst, Mester af den, og lættligen, om iche bemægtige sig dem,
kunde tvunget dem til at retirere sig, uden at giøre denne store u-løche,
saa og at hand iche hafde fornøden, at tage sin vey mit imellem dem, mens
kunde have redet dend samme Vey tilbage, som hand, efter bemelte Siuns-
vidner var kommen fra, og efter Jagtforordningen taget af
Byen ? mange Assistenter til sig, som giordes fornøden til at optage
dem, hvorved ald u-lyche kunde have været forrekommet; Det
øfrige som ellers anføres til Skovrider Folsachs befryelse, bestaar
af efterfølgende: At forhøret skal være bleven holdet saa hastig, at
ingen paa hans side dertil kunde møde, og at de andre forrige førte
Folie 409a
Vidner ey dertil efter Lovens Pag: 29. og 30. og Pag: 108: Art: 12. vare citerede, at
Vidnerne udi forhøret ere interesserede og hødelige Vidner, og at der ingen op-
?ning eller efterrætnin ? ? udi deris aflagde Vidne, at hr Capitain Bechsted vie-
telig skal have indtrænget sig i Sagen, og aflagt sit Vidne paa Død Mands Mund, efter-
da lang tiids forløb, imod Lovens Pag: 112. Art: 22., Saa og at hand tilforn skal have
gaaet i Rætte imod Folsach for hr Obrist Lieut: Hahn ved forhøret ved hiemtinget
og be? Det beskrevne, og da været fuldmægtig og Contra Part, og nu vidne, at Lieutenan-
ten og Fendrichen vare gaaen ud i Wildbahnen imod obrist Lieut: Hahns forbud, efter
Herløf? Kiærs og Hans Hansen Krogs Vidne af 20 Juny 1711., at tvende Vindner efter Actens Pag:
41. om Truseler imod Folsach ey skal være førte, og dereis ord udeladt af Acten og forhøret,
at Lieut. Zetleitzis Vidne iche kand ansees imod Lovens Pag: 11a. Art: 17., og at hans
aflagdde vidne fornemmeligen derpaa skal gaa ud, at Byefogden skulle have sagt over Bordet
at det iche kom an paa at skyde én liden fugl, som skal være tvert imod Byefogdens Svar
paa Folsacks beskichelse af 5te Febr 1712., At de Skudte Spurre iche strax bleve frem-
viiste da u-lychen var skeet, at det iche Riimer sig, at Bleseden? Var dødelig, blæren?
og Røret igiennemskudt, og dog lever 18 Dage derefter, At Lietu: Zetleitz, som Giernings-
mand, self burde at tiltalis og være under forfølgelse for sin forseelse; At Musque-
teren Johan Brejers Vidne iche kommer overens med Lietu: Zetleitzis, i det dend
første siger de gich udenfor Porten, ickun et Bøsseskud vidt, og dend anden, de gich i-
giennem Porten bag Kirche Gaarden 500 Skridt fra Byen, og Skuddet træffede Musque-
teren igiennem ?ggen, som dog lever, og Lieutenanten ickun i hofterne, som døde,
heraf vil inferiris, at Lieutnanten ey skal være Død af Skudet, at dend ihielskutte
Lieut: ey heller i hans Svaghed og Døds Tiid enten skal have bekiendt eller klaget noget
? Melkior Folsach for hans Siælesørgere Provsten i vordingborg Magr
Jacob Bartholomæi Hansteen, efter hans Svar paa én beskicelse af 29 Oct-
bris: 1714., og at Bartskiæren Johannes Hørber skal udi hans Svar af 6 Nov:
sidstafvigte, paa én beskichelse af 5 dito forklare, at det var Gud best bekiendt
om hand døde af dend Blesiur, eller iche, Saa og, at hvis Folsach i ?maade
skal have giort, skal være skeet efter hans Ed og pligt, og af Nidkierhed till
sin Konges tieneiste, og Wildbahnens forsvar, Saasom hans bestalling af 12te
January 1692 skal tillade ham, at naar hand antræffer nogen Krybskytter
i Wildbahnen, som fordrister sig enten at ødelægge Diur, eller at gaae udi Skoven
med lange Rør, uden for alfare Veye, og hand iche kunde blive dem mægtig, de
ey heller vil medfølge, ey heller give beskeed fra dem, hvem de tilhøre, da at
have magt at skiude et lod i dennem, og ingen tiltale eller skade derfor at
lide, hvorudi og den Konel. Allernaadigste Jagtforordning af 8 Decembr 1688. Dend
17. og 18 Art:, saavelsom dend om Krybskytters Straf af 10 Octobr 1704. skal være
hannem medholdige, og derfore formeener at vorde frifunden for dend efter Lovens
Pag: 886. Art: 1. imod hannem giorde i Rættesættelse. Da hvad sig Formalite-
terne ved Krigsforhøret er abelangende, Saa haver jeg Eggers, saa snart vi
fra Land Estatens General Commissariat ved deris Missive af 25 Aug: Sidst-
afvigte bekom underrætning at forhøret skulle holdes i Husum, dend 1 Sept: der-
efter derom tilskrevet Melkior Folsachs fuldmægtig Prcurator Sr Børge
Mogensen Bring, for at Notificere ham det, om hand nogen derved paa
sine Veigne vilde lade møde, hvilchet med fornefnte breve, og hans Svar
derpaa af 4 Sept: beviistes; At nu forhøret er gaaen saa hastig for sig, og
bleven holdt Dagen derefter, Saa Ingen paa hans side der ved kunde møde, og de
forhen udi Sagen førte Vidner ey heller efter Loven dertil ere blevne indstefnede,
? vel hr Obrister Staffeldtz Vidkierhed, til strax at fyldestgiøre den Kongel:
Allernaadigste befaling, og det derom fra General Commissariatet til ham Ergangne
Bref, at have forvoldet, og Endskiønt Vidnerne dertil hafde været S?, kunde det
dog iche hafve tient til nogen opliusning i Sagen, eftersom de ey vidner det aller
ringeste om Gierningen, mens alleene at de hafde hørt tvende Skud, og seet de Mili?
rische Persohner i Skoven at skiude Spurre udi Træerne; Loven byder vel i
rættergang slige Formaliteter, mens ved Krigsforhører Sku? De iche saa
stricte at kunde observeris, fornemmelig udi Krigstiider, naar de Per-
sohners som skal forhøris med Armeen ere uden Riget, og snart ere
paa et stæd, snart paa et andet; Saa understaar Rætten sig iche der-
fore at bære nogen tvifl om forhøretz Rigtighed, som derforuden ved
én Kongel: Allernaadigste Befaling er Authoriseret; Vidnerne ud
forhøret kande y heller ansees for sædelige eller Enteresserede, for d.
Folie 409b
de vare for Gierningen, Thi efter Lovens Pag: 110. Art: 16. skal udi slige tilfælde de
vidne som afvred?, og som ingen uden de for vundet om Gierningen, saa haves og de?
hvorleedes dermed skal være tilgaaen, dend beste opliusning; Captain Bechsteds
Vidne, som goedvillingen haver aflagt sin Edlige deposition, er og Conform
med Lovens Pag: 104. Art: 3., og endksiønt det siunes at stride imod Loven
Pag: 112. Art: 22., Saa kand det dog udi denne Sag iche forkastes, heldst efter
udi begyndelsen er bleven forsømt at tage dend Dræbte Lieutnant bekiendelse
førend hand Døde, hvorpaa hans Vidne meest gaar ud, og de Personer udi forhør som
vare ved Gierningen, og ellers vidste deraf at sige; Og kand hand hverchen ansses
som dend, der haver Indtrængt sig i Sagen ey heller som Contra Part og fuldmægtig
for hr Obrist Lieut: Hahn ved hiemtinget, fordi hand ichun da skal have begiret
paa Hahns Veigne forhøret beskreven; Om de tvende beskichelses Vidners udsigende
om Obrist Lieut: Hahns forbud til Lieutenanten og Fendrichen, iche at gaae
udi Wildbahnen at skiude, melder Hahns eget Svar paa beskichelsen iche det
allerringeste; Saa haver og Fendrichen Zetleitz for herretztinget paa
Folsachs Spørsmaal derimod forklaret, at hand af ingen derom tilforn
var bleven advaret, vide Acten (tilføjet: hiemtings) Pag: 32., og endskiønt det kand staae
i sit værd, saa sees dog af alle de forhen i Sagen førte Vidner, at de ickun
skiød efter Smaa fugle udi Træerne, og ey efter noget Diur, stoert eller Smaat
eller nogen store fugle, Der findes ey heller noget udi dend ? Act om de
anføer Trudsler imod Folsach, hvorfor det faldet af sig self; Lieut:
Zetleitzis vidne om Byefogdens ord, at det iche kom an paa at skiude een
liden fugl, mod Byefogdens Svar paa Folsachs beskichelse, er dog af dend be-
skaffufed, at deraf kand sees at der er bleven talt om samme Materie;
Saa forklarer og Peder Mortensen Børring Edelige Svar af 5 Febr 1712.
paa Folsachs askichelse? Af 3 Dito, at hand om aftenen tilforn skal have sagt
til dend afdøde Lieut: da hand spurte ham ad, om det var tilladt at
skiude fugl, at baar hand ey gich i Skoven, men blef ved Veyen, hafde det ingen
fare, hvilchet da for saavidt stemmer overens med Lieut: Zetleitzis Vidne,
de skudte Spurrer skal hand og, efter hans Edelige Deposition, da hand for
Hiemtinget var bleven Citeret, have fremviist; Hvor store og farlig Lieu-
tenantens Blessiur haver været, udviiste best Bartskiærens Johannes Hør-
bers Attest af 6 Novembr 1714, som iche alene forklarer at dend
var meget farlig, mens endog at hand var Indskudt med én Kugle ved
dend høyre hofte, og igiennem dend vendstre Side, hvor dend blef udskaaren, Saa
det kande y være u-Riimeligt at Bartskieren dend Gang, efter Zetleitzis
Vidne, kand have sagt, at Røret til Blæren var læderet, ihvorvel udi
hans Attest ey melder noget derom, noch mindre at hand 18 Dagen derefter kunde
Døe; og er det at bekalge, at det er bleven forsomt, at dend Dræbte Lieutnants
Blæsiur hverchen er bleven Siuuet, ey heller hand efter hans Død aabnet, at
deraf kunde væt erfaris hvor farlig samme Skud haver været, hvilchet og vel
haver givet anleedning til dend Slutning udi hans Attest, At det var Gud
best bekient  om hand døde af samme Skade, eller andre Indvortes accide?
Musqueterer Brejers Vidne hindre ey heller at være stridig imod Lieut:
Zetleitzis, Thi efter det Tydske Original forhør gaae deris udsigende
ud paa et, og Zetleitz siger iche at hand gich igiennem Porten, Mens
ligesom Breyer, at de gich udenfor Porten, omendskiønt ordene
paa Tydsk i sig self falder anderleedes, saa er dog meeningen
dend samme, med dend omstendighed derhos fra Lieutnanten,
bag Kirche Gaarden, og 4 à 500 Skrit fra Byen, og ?, at
ickun gich et Bøsseskud derfra, hvilchet iche Differerer i
nogen maader fra hinanden, eftersom et Bøsseskud i det
mindste eragtes at være 400 Skrit; - Dend Slutning der
giøris, at Lieutenanten ey kunde Døe af Skudet, fordi
Musqueterer Brejer kunde leve, som var Blæseret i
bugen  og Lieutenanten derimod Døe, som ickun var
skudt i hoften, er u-Rigtig, og falder bort af sig self,
naar betragtes, at Breier ickun var løselig Blæsseret
Folie 410a
? ?slet, og dend anden derimod skuddt tvert igiennem; At dend dræbte Lieut:
og for Provsten, efter hans Attest, skal have klaget eller besværget sig over
Folsach, kand vel være, thi hand vidste iche hvem der var hans Banemand, men
at det er skeet for Capitain Bechsted, og begiert Straf over hans u-bekiendte
Drabsmand udviiser, med meere, hans vidne; Det tilstaaes ellers gierne, at
efter baade Folsachs, og enhver Skovriders pligt, at de med Allerunderdanigste
Troeskab og Nidkierhed oppeser? Wildbahnen, at derudi efter deris Instrux ey
skeer nogen Skade, enten paa Diur eller Træer, Mens saaleedes at skiud folch
ihiel, for hvilche snart ingen, eller ickun liden forseelse findes, Authoriserer
hverchen hans instrux, Loven eller Jagtforordningen ham til; Hans Instrux
tillades vel, at hand maa skiude et lod udi Krybeskiøtter af almuens folch, som vill
fordriste sig til at ødelægge Diur, eller gaar udi Wildbahnen med lange rør, uden for
alfare Veye, naar hand iche kand blive dennem mægtig, eller de iche vil følge med ham,
og give beskeeden hvem de tilhører; mens her var ingen Krybeskiøtter af almuens folch,
ingen fare for Dyurenes ødelæggelse, mens ickun alleene nogle Miltairishe Persohner, som
alleene for Plaisier var udgangne at skiude Spurrer, og at de ey ander haver skudt,
forklarer alle Vidnerne enstemmig, og forhøret at de iche vare intentionerede
at skiude noget andet, saasom de ichun vare med Spurrehagel forsiunede, og om de
haver været uden for alfaer Veye, er iche endnu bleven beviist, dog skuues det af
det forhen abmelte Siuns Vidne, at de haver været enten paa eller ved Veyen, eftersom
det forklares af Folsach ey kunde tage nogen anden Retirade end mit igiennem
dem, saasom der var ingen anden Vey end dend; Her er ey heller ringeste beviis, at
Folsach har søgt at blive dem mægtig, eller at de har veigret sig at vilde føl-
med ham, eller sige hvem de var, uden hvad hand self derom forregiver, som ey mee-
get kand Reflecteris paa, eftersomdet gandske og aldelis strider imod forhøret; Loven
Pag: 802. Art: 39, som herretsfogden udi sin Dom til hans frelse allegerer, melder ickun,
at ingen uden de som haver Jagtfrihed maa bruge nogen Jagt eller Skyden, eller holde hunde;
Jagtforordningens 17 og 18. Art: af 8 Decembr 1688. taler og Al? Om andens tieners
eller Skiøtte, som hosbonden u-afviidende fordriste sig til at skiude eller ødelægge
sig mod andre Sammenrotter, at maa Ihielskiudes; Og Forordningen om Krybe-
Skiøtters Straf af 10 Octobr 1704., er alleene den angaaende, som udi Wildbahnen
sig som Krybeskiøtter med Bøsse lader finde, og deris Straf, hvilche iche kand vedkomme
denne Passage, Saasom disse Militairische Persohner hverchen har begaaet nogen u-
lovlig Jagt, eller nogen Sammenrottelse til at ødelægge noget Wildt, noch mindre
for Krybskiøtter kand ansees, mens ichun skudt 3de Spurrer, Saa dereis forseelse
bestaar Alleene derudi, at de med Bøsse ere gaaen udi Wildhahnen, hvor de intet
hafde at bestille, dog iche udi nogen ond intention til at giøre Skade paa
Wildtet; Efter hvilche omstendigheder, understaar Rætten sig iche at fry-
kiende Melkior Folsach Skovrider, mens Eragtet, at hand efter Lovens
Pag: 886. Art: 1. bør at bøde Liv for Liv, og hans hovetlod at være forbrudt,
naar omkostningen for denne Process først derfra er draget, som i alt betalis
16 Rdr.; Hvorfor Skarprætteren, efter det Kongel: Allernaadigste Reg-
lement af 12 Marty 1698. nyder 10 Rdr.; Dog at ingen Exsecution
skeer, førend Sagen, efter den til os ergangne Kongel: Allernaadigste Be-
faling af 14 July 1714., af Høyeste Rætt er bleven paakiendt. Og Saa-
ledes frafaldes herretzfogdens Dom. Ringsted Dend 30 January 1715.
P: Eggers.    O: Bornemann.
6. Landstinget Dend: 7 Novembr Anno 1714.
- - -

Jeg modtager meget gerne korrektioner til det ovenstående.

Lars

[Ole Selmer]

Hej Lars

Tak - sikke et arbejde du har haft og meget spændende at læse blandt andet at man selv skulle betale skarpretteren for sin henrettelse og også bemærkningerne om almuens folk contra militærpersoner.

Jeg tror ikke, at jeg kan bidrage med noget til tydningen, men måske Lis kan?. Egentlig synes jeg, at du burde sende det over til tydning, så det bliver helt færdig. Jeg tænker, at det da må have lokalhistorisk interesse.

Det undrer mig, at det indledende forhør er blevet holdt i Husum.

Jeg fandt denne beskrivelse af Lundby Kirke

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Praestoe_0801-0809.pdf

Heraf fremgår det at Melchior Folsach I tilsyneladende allerede var død i 1702. I dokumentet om Melchior Folsach I s efterslægt har du Kirstine Margrethe Meulengracht født 1718 som gift med Melchior Folsach II. Da han dør 70 år gammel i 1739 er hun kun 21. Mon det kan være rigtigt? I hvert fald mangler du en kilde.

Oeder har en Melchior Folsach III født ca 1700

Kilde:    OE-1771
Mandens navn:    Melchior Lolsach   Mandens erhverv:    Kongl. Skovrider
Mandens alder:    71   Mandens civilstand:    Gift
Mandens nr. ægteskab:    1   Mand død (ja/nej):    Nej
Hustru død (ja(nej):    Nej   Hustrus alder:    65
Hustrus civilstand:    Gift   Hustrus nr. ægteskab:    1
Sogn:    Lundby   Herred:    Hammer
Amt:    Præstø   Stednavn:    Lundbye
Indtastningsnr:    C0265   Løbenr.:    1


men her er hustruen født ca. 1706.

Jeg prøver om jeg kan finde Højesterets dommen - her er han jo sikkert blevet frikendt.

Endnu en gang mange tak

Ole

[Lis B. Jensen]

Hej Ole

Jeg har været med på sidelinien og skrevet med Lars undervejs i forløbet.

Spændende at se om højesteretsdommen kan findes.

Tro du også det vil være muligt at finde de forudgående forhør?

Vi har også undret os over hustruens alder - men ikke fundet vielsen - oplysninger vi har er fra Adelsårbogen 1920. Vi har heller ingen viden om Hustruens herkomst.

Hvor har du fundet at den ældste Folsach er død allerede 1702? - det synes jeg ikke jeg kunne finde.

[Ole Selmer]

Hej Lis

Jeg tolker beskrivelsen af oblatæsken i Lundby Kirke

Oblatæske,
  rund,  11  cm  i  Tvm.,  med  flammet  Laag-  og
Fodkant;  paa  Laaget  er  et  drevet  Relief  af  Nadveren,
under  Bunden  graveret:  »Dette  er  gifued  til  Lundby
Alter  for  et  Stakit  verk  at  oprette
af  MFS  og  WSMB
1702  Weyer  12  lod  2  q.«  (sml.  Gravsten).  Ifølge  Kirkens
Regnskab  blev  dette  Stakit  sat  »om  hans  sal.  Faders
Begravelse  paa  Kirkegaarden«.

som, at Melchior Folsach I allerede var død i 1702. Det giver vel ikke mening at give et stakit til graven, hvis han endnu ikke er salig? Men jeg kan jo tage fejl.

Jeg har absolut ingen erfaring med at finde diverse forhør og domme men håber på hjælp fra de mere erfarne. Det er efter min mening en spændende historie, som fortjener at blive undersøgt til bunds, når vi nu er kommet så langt.

Det bliver sikkert svært at finde mere om hustruen. Gad vide hvor Adelsårbogen har oplysningen fra. 

Er du selv efterkommer af Folsach?

Ole

[Arne Lago von Kappelgaard]

Jeg har været på loft, og fundet DAÅ 1920 (s.474-477) frem. Bogen går ud fra den i 1760 adlede, hvor man så i den og efterfølgende årgange kan følge slægten op til dato, men kun i mandslinien.

Inden da nævnes en Melchior Folsach, formentlig død i Lundby sogn, hans hustru (uden navn) begravet herfra 16.7.1714.

Deres søn Melchior (Melchiorsen) Folsach den yngre, f.1669 Lundby, 1692 skovrider i Vordingborg, d.16.3.1739 Lundby.
Gift 1.gang 1691 med Voldborg Sophia Melbuhrn, f.10.1.1667 i Holsten, d.25.1.1727 Lundby.
Gift 2. gang Kirstine Margrete Meulengracht, f.1718, dbt.20.2. Vordingborg, d.1760.

Der er afbilledet nog Folsach portrætter.

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard

[Lis B. Jensen]

Hej Arne

Mange tak for oplysningerne.

Hej Ole

tak skal du have - det have jeg ikke fået øje på