1700-tallet - efter begravelsen? - gravøl? - eller?

Startet af Karl-Peter Dammeyer, 17 Nov 2016 - 01:06

Forrige emne - Næste emne

Karl-Peter Dammeyer

Hej!

Det er faldet mig ind, at søge oplysning om, hvad man foretog sig efter en begravelse der ca. midt i 1700-tallet
Efter en række forsøg på GOOGLE uden held, stiller jeg spørgsmålet her:

Den populære betegnelse er som bekendt - gravøl - men den mere folkelige/almindelige version, som selvfølgelig kan være forskellig fra familie til familie, er den jeg efterspørger
Der er vel nok også forskel på, hvem der er blevet begravet - fra spæd til olding - og omstændighederne ved dødsfaldet

Sammenkomsten efter en begravelse var givet lige så forskellig dengang som nu, alt efter hvilken person der var stedt til hvile

I dette tilfælde drejer det sig om en handskemager, som døde 1731 i Nykøbing F.

Mvh.
Karl-Peter
 

Aase Madsen


Hej Karl-Peter.
I nogle skifter er der regninger vedr. begravelsen, hvor man kan se hvilke udgifter der har været bl. a. til bespisningen.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Karl-Peter Dammeyer

Tak for det!
Jeg holder så øje med det!

Mvh.
Karl-Peter

Mona Skov Jensen

Hej

Jeg vil anbefale dig at læse Sværkeslægten, af Helene Strange.
Her bliver der holdt stor sammenkomst, når et familiemedlem dør. Med alt det bedste af hvad hjemmet kan skaffe af både vådt og tørt.

Selv om serien er ren fiktion. Fortæller den rigtigt meget om gamle skikke.
Helene Strange var født i 1874, og derfor har hun sikkert haft en viden bagud, om de gamle skikke.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen

Arne Feldborg

Fra Johan Sulkjær "Snejbjerg Sogn", side 19:

CitatI 1727 døde Jeppe Raabjerg, og ved den salig Mands Begravelse medgik følgende, som Anders Svenningsen havde udlagt Pengene for: For Ligprædiken til Præst og Degn 2 Rdl. 2 Mark, 4 Potter Brændevin til dem, som bar og fulgte Liget, 3 Mk. 8 Sk., 1 Pot, som Søren Sørensen betalte, 14 Sk. 1 Ligskjorte 2 Mk., 1 Lagen 3 Mk., 1 Sk. Malt til Øl 1 Mk. 8 Sk., 1/4 Pd. Tobak 6 Sk.-

Der er her tale om en jævn fattig fæstebonde under Sindingggaard i Vestjylland, i mere velstillede hjem var budgettet naturligvis noget højere.

Lignede beretninger kan sikkert findes i H. P. Hansens bøger.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Arne Feldborg

H. P. Hansen beskriver i "De gamle fortalte III" en degnebegravelse år 1800 i Rind, hvor der blev indkøbt for godt og vel 28 rigsdaler - plus forbruget af øl og brændevin som man tog af egen beholdning.

Der blev bla. indkøbt 4½ pund smør, 3 pund ost, 40 æg, yderligere 6 pund smør, 4 pund kaffe, osv.

Dertil kommer, at præsten og skifteforvalteren skulle have andre 25 rigsdaler.

Jeg har lagt det ud her:
http://78.156.97.214/begravelse_i_rind_1800.pdf
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Ole Westermann

Jeg er da stødt på begravelser, hvor der blev nedsvælget anselige mængder brændevin,
så vidt jeg husker, var den højeste mængde 16 potter !
Så det har næppe været sørgeligt altsammen.

mvh Ole

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Lidt senere end 1700-tallet, men kom i tanke om dette i jordemoder Karen Marie Tofte f. Berings skifte i Svaneke 1820:

CitatRegning paa hvad der er udgivet til min Moders
Begravelse


3 Alen sortte silke Baan a 14sk er2mk 10skKnape nole 2mk vide bendel 1mk Smaele silke Baand2mk 4sk en Allen Sort og vid Karton (=katun) 3mk 12sk er 1 Sld. 2mkGraveren 4mk Kiøbebrevet 3mk er1 Sld. 1mk1,5 Pd. Sokker 1 Rd: 2 Pd. Kaffe bønner 2rder er 3.0.0ost for 2mk 5 Pd. Kiød 2mk 8sk er0.4.8bager Penge 8sk et par Skoe 5mk er0.5.8et par træskoe 1mk 4sk 0,4 Pd. seve (=sæbe?) 1mk er0.2.4Røgtobak 8sk homle 10sk er0.1.2Suma 8 Rd:

Svanike d: 26 April 1820
Caroline Tofte

Dér drak man åbenbart ikke (Tofte'rne havde drukket temmelig tæt i Carolines barndom, så måske var hun blevet en slags tidlig afholdskvinde?).

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Karl-Peter Dammeyer

Til Mona, Arne, Ole og Mikkel!

Det var bare super, lige hvad jeg ønskede, så tak for jeres oplysninger

PS: det ser endda ud til, at man kunne lære noget af de gamle forfædre om, hvordan der skal tages afsked med den salig mand eller kvinde

Mvh.
Karl-Peter