windows 10

Startet af bente rosenborg, 22 Maj 2016 - 19:31

Forrige emne - Næste emne

Bent Gormsen

Artikel fra Alt om Data

Nu tvinges Windows 10 ind på din pc
Rasmus Elm Rasmussen 26. maj, 2016 Styresystem

Microsoft har skruet bissen på. Hvis ikke du aktivt sætter en stopper for det, installerer Windows 10 sig selv på din PC

Windows 10 blev lanceret som en gratis og helt frivillig opgradering sidste sommer. Havde du PC med Windows 7 eller 8 fik du tilbuddet om at installere det nye styresystem, Mange har taget imod tilbuddet, og derfor kan Microsoft nu erklærer Windows 10, som det største styresystem i Danmark. En del har dog også valgt det fra, fordi de er fint tilfredse med det system, der i forvejen kører på deres PC. En opgradering er ikke altid så smertefri som man kunne ønske, og du kan ikke vide dig helt sikker på, at al din hardware og software fungerer med Windows 10.

Dem der ikke gider Windows 10 kan dog få sig en slem overraskelse, hvis ikke automatiske opdateringer er slået fra på computeren. Nu har Microsoft nemlig sneget Windows 10 ind under disse. Dermed installeres styresystemet automatisk med alskens sikkerheds- og software-opdateringer. Her på redaktionen har vi hørt fra brugere, der har måtte sig til mens deres computere pludselig er begyndt at opdatere til Windows 10. En proces der kan gøre computeren uarbejdsdygtig i 5-10 timer.

Der findes dog en nem måde at undgå at det sker. Gå ind i "Indstillinger for Windows Update", klik "Vælg hvordan opdateringer skal installeres". Her fravælger du "Installer opdateringer automatisk" til fordel for "Søg efter opdateringer, men lad mig vælge, om de skal hentes og installeres".

Skulle det ske at Windows 10 installeres ufrivilligt på din pc, er muligt at rulle systemet tilbage til den foregående version op til en måned efter.


Arne Feldborg

#31
Det er åbernbart nødvendigt at gentage:
Det er altså ikke rigtig at man ikke får valgmuligheden. Alle der har fået Windows10 installeret har mindst een gang aktivt selv bekræftet at det er OK. Nemlig da de bekræftede licensaftalen

Hvis man undlader at gøre det, så bliver alt hvad der har med windows10 at gøre fjernet igen, og det tidligere system fortsætter uændret.

Uanset hvad der er gået forud, så kan man altid afbryde der. Det er den nemmeste, bedste, hurtigste, og reelt også den eneste forsvarlige, måde at gøre det på, hvis installationen først er gået igang.

Og har man alligevel fået det installeret, og fortryder, så kan man, som Bent også nævner, afinstallere det igen.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Bent Gormsen

Arne skriver
"Uanset hvad der er gået forud, så kan man altid afbryde der. Det er den nemmeste, bedste, hurtigste, og reelt også den eneste forsvarlige, måde at gøre det på, hvis installationen først er gået igang."

Der er da vist mange knap så computerkyndige, som ikke aner hvad de skal gøre når computeren pludselig
begynder at opdatere til et helt nyt styresystem.

Arne Feldborg

Ja, og derfor er mit råd:
Hvis det først er startet, så lad det køre indtil man skal godkende licensen (det kan man iøvrigt vanskelig forhindre). Det er noget alle aktivt bliver spurgt om de vil, og derfra følger man vejledningen til hvordan man afbryder og vender tilbage til tidligere system.

Men min pointe er stadigvæk, at ingen har fået Windows 10 installeret uden at de aktivt selv har medvirket. Og derfor er det ærgerligt at halv- og hel seriøse blade og institutioner ikke forklarer folk dét, istedet for bare at springe med på vognen og råbe "Ulven kommer".
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Bent Gormsen

Tak for dine gode råd.

Det havde  været lettere for mange hvis rådene var kommet før opdateringerne startede.

Hvilke seriøse blade har skrevet at de synes, det er en korrekt måde Microsoft har anvendt?

Christian Konstmann Autzen

Jo jo - man kan selvfølgelig forsætte med sit gamle system, men man skal nok ikke fortænke Microsoft i at lukke hurtigere ned for de gamle Windows 7 og 8 systemer.

At vedligeholde 2/3 forskellige systemer koster penge, og derfor tror jeg, at Windows 7 og 8 vil være uden vedligehodelse inden for 2 år, og så kan disse brugere stå med håret i postkassen - enten fortsætte med systemet uden løbende (sikkerheds-)opdateringer eller betale for Windows 10.

Windows 10 er nu så stabil, som både Windows 7 og 8 er - og her hen på året kommer næste store opdatering til den.

Denne tråds emne er vel nu så godt belyst, så man vel ike kan vride mere ud af den.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Jørgen Frølner

Efter de 4 dage er Windows 10 ikke gratis længere. Jeg har ikke haft problemer efter opgradering - bortset fra en gammel scanner som skulle have opdateret en driver.

Flere har nævnt MyHeritage - det har ikke noget med Windows 10 at gør da det ligger online.

Arne Feldborg

Bare lige til orientering:
Tilbuddet om gratis opdatering til Windows10 slutter den 29de juli.

Så det er altså nu dem der ikke har opdateret skal overveje, om de vil gøre det, eller om de vil fortsætte med det nuværende system indtil de alligevel skal have nyt udstyr.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.