Hvor er eller var Kirkedal ved Nørre Sundby

Startet af Birgit Mariane Hulgaard Cancilla, 19 Apr 2016 - 15:22

Forrige emne - Næste emne

Birgit Mariane Hulgaard Cancilla

Jeg boede som pige med min familie i Kirkedal lidt før vi flytteded til Drastrup.  Jeg var omkring 10 år på den tid.

Mens vi boede i Kirkedal, gik jeg i skole i Nørre Sundby, jeg tror Gl. Lindholm skole men det er jeg ikke helt sikker på.  Min søster Helle gik ikke til den samme skole.  Hverken min søster eller mig selv blev kørt til skole.  Min mor fortæller at Kirkedal var kun meget lille.  Jeg har set efter Kirkedal på nettet men kan ikke finde det.  Hvor ligger det?

Fra Drastrup tog vi til Canada i Mai 1957. 

Jeg var født 26 Januari 1947.  Min søster Helle var født den 26 November 1948.

Jeg har set på nettet og i atlas men kan ikke finde

Håber du kan hjælpe med mit spørgsmål.

Med venlig hilsen
Birgit Mariane Hulgaard Cancilla

Henrik Brandt

#1
Hej,

Hvis du går ind på denne side:

http://www.stednavne.info/VisKort/Popupmap.aspx

og skriver Kirkedal i feltet "Stednavn", så får du bl.a.:

Kirkedal, Bydel
Svenstrup sogn, Aalborg kommune

Klik på dette, så ser du, at Kirkedal er placeret ved Svenstrup Kirke. Det er lige syd for Drastrup, og vejen mellem Kirkedal og Drastrup hedder Kirkedalen.

Der er også andre steder, der hedder Kirkedal, især i Aalborg Amt, men de ligger længere fra Nørresundby end dette sted.

Fra www.krabsen.dk:

Stednavn   Sogn   Herred   Gl. amt   Kommune (2007)   Bemærkning
Kirkedal   Blenstrup   Hellum   Aalborg      Manuelt/NJA
Kirkedal   Haverslev   Øster Han   Hjørring      Bebyggelse.
Kirkedal   Hobro   Onsild   Randers      Bebyggelse.
Kirkedal   Svenstrup   Hornum   Aalborg      Bebyggelse.
Kirkedal   Ugilt   Vennebjerg   Hjørring      Manuelt/NJA
Kirkedal   Ukendt         Fredensborg   lokalitet, Fredensborg Kommune, Grønholtvej
Kirkedal   Ukendt         Bornholm   lokalitet, Bornholm Kommune, Kirkedalsvej
Kirkedal   Ukendt         Hedensted   lokalitet, Hedensted Kommune, Kirkedalsvej
Kirkedal   Valsgård   Hindsted   Aalborg      Manuelt/NJA
mvh Henrik

Birgit Mariane Hulgaard Cancilla

Tak for din hjælp.

Med venlig hilsen,
Birgit


Grethe Elten Mortensen

Landskabet / De grønne områder

Løvvang rummer et større rekreativt areal med blandt andet Centralkirkegården og kolonihaveforeningen Kirkedalen. Området er en del af den grønne forbindelse "Skanseforbindelsen", der forbinder Nørresundby Midtby med de militære arealer mod nord. Der lægges vægt på en stadig underbygning af forbindelsen med synlige stiforbindelser og forstærkende beplantning.

Kolonihaveområdet rummer i alt 17 haver. Det er velfungerende og ligger attraktivt i tæt tilknytning til de store etageboligområder. Fra Kirkedalen er der en flot udsigt til Hammer Bakker mod nord. Området er afskærmet af et bredt beplantningsbælte med højspændingsledninger mod centerområdet og skolen mod vest. Beplantningsbæltet skal sikres i den fremtidige planlægning.

Centralkirkegården rummer også væsentlige rekreative kvaliteter. Den er et af Løvvangs mest fredfyldte pletter.

Resten af området henligger som græsarealer, levende hegn mv. og har betydning som "buffer" for en eventuel udvidelse af fx Centralkirkegården. Behovet for dette synes imidlertid langsigtet, så derfor kunne arealerne evt. indrettes til andre rekreative formål og gøres lettere tilgængelige.

Venlig hilsen
Grethe Elten Mortensen


Bente Wanning

 :)

Fra Kirkedalen kolonihaver er der ca 5-10 minutters gang til Gammel Lindholm Skole i Nørresundby.

Link som også støtter Grethe´s fine omtale:

http://www.aalborgkommuneplan.dk/kommuneplanrammer/noerresundby/loevvang/23r1.aspx
Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

Birgit Mariane Hulgaard Cancilla

Jeg er så imponeret over at så mange  hvor flinke folk er villige til at hjælpe andre her i DIS.

Jeg er meget taknemmelig for alles hjælp.  Jeg har minder fra vores tid i Kirkedal at mig og min søster spillede ofte i Lindholm Høje.

Jeg var født 26 Januari 1947.  Min søster Helle var født den 26 November 1948.  Hvis en af os gik i Gl. Lindholm Skole, hvor skulle den anden havde gået mens vi boede i Kirkedal?  Hvorfor gik vi ikke i den samme skole?

Med venlig hilsen,
Birgit

Grethe Elten Mortensen

Hej

Der er følgende skoler

Skansevejens skole

Godthåbsgades skole
(er nu nedlagt)

Nr. Uttrup skole

og så Løvvangsskolen men den blev først indvier 30. september 1971.

Venlig hilsen
Grethe Elten Mortensen

Birgit Mariane Hulgaard Cancilla

Tak Grethe for dit svar. 

Mens vi boede i Kirkedal, husker min søster at hun gik over grønne områder (fields) for at komme til hendes skole og hun gik en vej og mig en anden.  Jeg husker at vejen til min skole var helt urban.

Men hvorfor gik min søster og mig ikke i den samme skole?

Med venlig hilsen,
Birgit

Grethe Elten Mortensen

Hej Birgit

Jeg ved ikke hvorfor du og din søster gik på hver sin skole.

Mine 3 ældre søskende gik på en skole, men da jeg skulle i 3. klasse blev der bygget en ny skole og skoledistrikterne blev lavet om, så jeg kom på den nye skole.

Ud fra hvad du fortæller tror jeg din søster din søster gik på Nørre Uttrup eller Skansevejens skole.

Mange hilsner
Grethe Elten Mortensen


Birgit Mariane Hulgaard Cancilla

Tak Grethe en gang igen.

Det var godt af dig.

Med venlig hilsen,
Birgit

Bente Wanning

Ikke langt fra Gammel Lindholm skole lå Thistedvejen skole. Da jeg boede i Lindholm i 1978 fungerede den som folkeskole og lå meget tæt på Lindholm Kirke.

Fra Kirkedal var det nødvendigt at passere jernbane sporene hvor bl.a tog til Hjørring og Frederikshavn kører.
hvis der skulle spadseres til Thistedvejen skole.

Måske burde du tage kontakt til nævnte skoler og høre om de har gamle elev protokoller liggende og dermed få fastslået hvilke det har været.
Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

Birgit Mariane Hulgaard Cancilla

Tak Bente for at se på mit emne.

Jeg skrev til Gl. Lindholm Skoles kontor men de havde ikke gamle elev protokoller.   Jeg skrev til Stads arkivet men har ikke fået svar.

Med venlig hilsen,
Birgit

Verner Bentsen

Måske skulle du prøve at finde gamle skolekammerater på Facebook.

mvh Verner

Lillian Larsen

Hej Birgit

Har du tænkt på Sundby Samlingerne på Bryggergården i Nørresundby.

Hilsen Lillian

Lillian Larsen

Hej

Har nu fået oplyst at skoleprotokoller er afleveret til Stadsarkivet.

Hilsen Lillian

Birgit Mariane Hulgaard Cancilla

Verner, tak for dit råd men jeg flyttede så mange gange at min mor, søster eller mig kan ikke huske skolernes navne og ovenfor det, kan jeg slet ikke huske navne af børn jeg gik i skole med.

Lillian, skolekonteret fra Gl. Lindholm skole skrev svar til mig og fortalte at jeg skulle skrive til Stadsarkivet (stadsarkiv@aalborg.dk) og det har jeg gjort, men fik ingen svar.  Tak for at se på mit emne. 

Med venlig hilsen,
Birgit

Agnete Waagstein

 Hej,

Jeg har gået på Skansevejens Skole i Nørre Sundby i 1. klasse i skoleåret 1951-52 og i 2. klasse i godt 1/2 år. Det første år var på hvad vi i dag ville kalde for "Lilleskolen" for kun 1. klasserne. Jeg husker det som en meget tryg tid.  :)

I 2. klasse skulle jeg gå på "store"-skolen, som lå i gå afstand derfra. Her var børnene meget vildere i frikvartererne. En sådan ordning kan være forklaringen på at du og din søster har gået på "forskellige" skoler.

Venlig hilsen
Agnete Waagstein

Birgit Mariane Hulgaard Cancilla

Ja Agnete, det kunne måske forklare hvorfor min søster og mig ikke gik i samme skole.

Tak for at svare.

Med venlig hilsen,
Birgit