Luja Slægten fra Gladsaxe. Børn af Christian Hendrich Bertelsen (1681-1738)

Startet af Jesper Holm, 08 Apr 2016 - 15:11

Forrige emne - Næste emne

Jesper Holm

Sognepræst til Gladsaxe og Herlev, Christian Henrich Bertelsen (1681-1738), søn af Bertel Ludvigsen og Birgitte Luja, gav navnet Luja videre til sine børn, men hvem og hvor mange var der? Jeg har indtil videre identificeret følgende, bl.a vhja. Wiberg:

1) Bertel Luja, dimitterede fra Frederiksborg ligesom sine 4 brødre. På alder med Otto.

2) Otto Luja, født maj 1712, sognecapellan i Besser og Onsbjerg på Samsø. Gift 2 gange, ud af 13 børn, overlevede de 8 ham.

3) Christian Henric Luja, født ca. 1714. Mønsterskriver i Ribe, 4 sønner, hvoraf 2 døde som små

4) Thomas Reinholtl Luja, født 9. nov 1714, sognecapellan i Frederiksborg slotssogn, 2 døtre

5) Ludvig Christopher Luja, født 18 okt 1720. Sognepræst i Bedsted. Ingen børn, men var vist gift (?)

6) Margareta Maria Luja, født ca. 1716. Død ugift i København, Helligånd, begr. 18 aug 1781. Liget ført til Gladsaxe.

7) Birgitte Kirstine Luja, født ca. 1709 (?), død i Oppe Sundby 4, maj 1790 som 81 årig. Enke efter sognepræst i Strø, Christopher Lidøe. 1 datter

I skiftet efter Niels Bertelsen, broder til Christian Henrich, angives det, at der er 6 sønner og 3 døtre (Odense 1744-1774 opslag 52, jf. også Brejl)

Jeg har derfor følgende udestående i slægten:

a) Hvem var mon de 2 sidste børn?

b) Yderligere oplysninger om Bertel Luja. Jeg ved kun at han skrev et digt til Abigael Lujas bryllup med Johan Chr. Schröder (der senere blev adlet).

c) Richard Hagerup Luja, søn af mønsterskriveren og adjunkt på den lærde skole i Helsingør, fik i domsognet den 6. mar 1823 en uægte søn, Frederik Ludvig Luja. Hvad blev der mon af ham?

d) Iøvrigt er der lidt trængsel på fødselstidspunktet for de ældste børn. Mig bekendt blev Christian Henric Luja gift med Anne Ottesdatter den 8. jul 1710.

Mvh
Jesper Holm

Erik Kristensen

Hej
Jeg tror der var noget med en biskop

Aner til Christian Hendric Luja



www.christrup.eu/joerns_familie/2247.htm



Frederik III tillader, at Doctor Christian Luja maa indtræde i Ægteskab med afg. Biskop Dr. Laurits Jacobsens Datter, Abigael Lauritsdatter, uagtet hun i tredie Led ...

mvh
Erik Kristensen

Jesper Holm

Tak for input. Kongebrevet har jeg ikke lige været opmærksom på, men ja de var i familie.

Hans første kone, Karen (Clausdatter) Mule, var kusine på begge forældres side til Anna (Jørgensdatter) Mule, der var gift med Biskop Hindsholm. Deres eneste barn, datteren Abigail Lauridtzdatter, blev hans næste kone.

Erik Kristensen

Hej
ved kongebreves udstedelse ligger der sommeider en lille stamtale vedføjet et eller andet sted
mvh
Erik Kristensen

Kurt Eriksen


Frederik Ludvig Luja (Petersen) - Rebslager -

døde 29 jun 1903 Baldersgade Hospital
begr 03 jul 1903 Ballerup, Smørum, København

Gift med Nielsine Marie Hansen

AO 325 nr 0 1892-1917 Ballerup, Smørum, København:

http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=148225&side=325&kb=KB: København, Smørum, Ballerup 1892-1917 FKVD (KM)&height=817

mvh

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Jesper Holm

Luja Petersen. Naturligvis. Tak for det, så dukkede han pludselig op ...

Mvh
Jesper


Inge Luja Rasmussen

Kære Jesper Holm.
Jeg har med stor glæde læst din Stamtavle over slægten Luja.
Det er et kæmpe arbejde, og jeg har stor glæde af den, da jeg ved meget lidt om min fars familie.
Min far hed Erik Luja Petersen født 23.feb. 1924 på Frederiksberg og døde i 1978.
Jeg er lærer på efterløn og arbejder med slægtsforskning i Helsingør.
Hvis du har spørgsmål, så bor jeg Gurrevej 151 Helsingør.
inge.luja.rasmussen@gmail.com
Mange hilsner Inge Luja

Jesper Holm

Hej Inge,

Det glæder mig at andre kan have nytte af den. Alle spørgsmål, kommentarer og rettelser er meget velkomne.

Mvh
Jesper

Anelle Cosedis

Hej Jesper,

jeg ved ikke, om du har "Den lille Ida"?

Ida Nielsine Marie Petersen f. 21. nov. 1862 kontramin.bog opsl. 61 i Ballerup, København's Amt. Datter af Frederik Ludvig Luja Petersen og Caroline Frederikke Jørgensen.

Jeg ved desværre ikke, hvad der blev af hende.

De bedste hilsner
Anelle

Jesper Holm

Hej Anelle,

Nej, jeg har ikke undersøgt alle børnene efter Frederik og Caroline så nøje, men ifgl. et Geni familietræ døde hun 11. mar. 1863, det kunne jeg dog ikke lige finde.

Men tak alligevel.

mvh
Jesper

Anelle Cosedis

Hej Jesper,

ikke noget at takke for  ;D

Ida døde 21. nov. 1862 i Ballerup kontramin.bog opsl. 61.


Og lidt til Inge,

jeg ved ikke, hvor langt du er kommet i din fars familie på hans mors side, men her er din tipoldefar, som 2-årig:

Odense, Bjerge, Kerteminde Købstad, Langegade - østreside, 72, 90, FT-1840, C7682

Søren Andreas Cappelen 40 Gift  Kjøbmand 
Anne Cathrine Ulke 40 Gift  Hans kone 
Johan Gerhard Døcker 11 Ugift  Deres børn (er hendes fra tidligere ægteskab)
Andrea Henriette 5 Ugift  Deres børn 
Johan Frederik Peter 2 Ugift  Deres børn 
Udøbt Pigebarn 1 Ugift  Deres børn 
Rasmus Flugge 22 Ugift  Handelslærling 
Jens Christensen 29 Ugift  Tjenestefolk 
Dorthea Christensdatter 24 Ugift  Tjenestefolk 
Frederikke Duc 18 Ugift  Tjenestefolk
---------------------------------------------------------------------------------------------------
Han blev kaptajn og senere stationsforstander i Roskilde.

De bedste hilsner
Anelle