Maren Hansdatter født hvor og hvornår?

Startet af Jørgen Chr., 25 Mar 2016 - 18:00

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Chr.

Hej.

Jeg beder venligst endnu en gang om hjælp.  Se:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17137931#179986,30523297

som viser vielsen mellem Christian Johansen og Maren Hansdatter.  Christian har jeg fundet som værende født 20.11.1795 i Svendborg amt, Lindelse sogn, AO's opslag 15 nr. 1.  Derimod kniber det med at finde hvor og hvornår, Maren er født.  De eneste ledetråde, jeg har, er, som der står nævnt i ovennævnte tekst for vielsen, at hun er 25 år ved vielsen i 1834 og vacc. 11.12.1811 af Rothe.  Jeg har ledt både i Humble og Lindelse men ikke fundet hende.

Christian og Maren fik i det mindste en datter Caroline Sofie Christiansen, født 10.06.1842 i Svendborg amt, Lindelse sogn, AO's opslag 187 nr. 21.  Her var fadderne:  Hans Johansen og Hans Christiansen.  I Humble er der bl.a. en Maren Hansdatter, døbt 18.11.1810, hvis forældre er Hans Christiansen og Kirsten Rasmussen men, da jeg ikke kan finde denne Maren's konfirmation, har jeg ikke mulighed for at se, hvornår hun er vaccineret.

Jeg er ked af at forstyrre jer igen men, jag mangler altså yderligere en brik i mit puslespil.

De venligste hilsener.

Jørgen



Jørgen Thue Pedersen

Hej!

På denne side

http://www.danishfamilysearch.dk/cid2769615

findes
en enkemand Christian Johansen,(der står godt nok født 1805)
i hvis husstand er en Tjenestepige, Maren Hansdatter, 24 år.

Jeg har ikke undersøgt det nærmere end det.
Er det noget du ved noget om.

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Jørgen Chr.

Hej Jørgen (junior).

Tusind tak for din hurtige reaktion på mit indlæg.  Det er rigtigt nok, at Christian var Enkemand, da han blev gift med Maren.  Som du ser af følgende vielse, havde han tidligere været gift med Karen Hansdatter, som var født omkring 1799.  Christian var på det tidspunkt 31 år, som der står her:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17137931#179986,30523283

så Christian skulle altså ifølge begge vielser være født omkring 1795. 

Jeg kender ikke til det, du har fundet frem, desværre. 

Hvis du vil prøve at søge videre og får tid og lejlighed til det, vil jeg selvfølgelig være glad.

De venligste hilsener og rigtig god Påske.

Jørgen (senior)

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Jeg mener, at den jeg henviste til var rigtig, men at hans alder  i folketællingen var skrevet til 29 i stedet for 39.

Jeg har heller ikke kunnet finde hendes vaccination, men jeg har fulgt fam. i de efterfølgende FT til og med 1860.

Jeg mener godt, du kan regne med ar det er den Maren Hansdatter, døbt 18.11.1810, i Humble, der er tale om.

I alle FT står hun som født i Humble.

Jeg har sat div. ind i en "printscreen-fil" som jeg sender til dig, da den er alt for tung at hæfte på i dis.
Jeg håber ikke den er for tung til dit mail-system.
Ellers send besked.

mvh

jørgen
mvh
Jørgen

Jørgen Chr.

Hej Jørgen.

Jeg har svaret dig på din e-mail adresse men vil, for en ordens skyld så andre kan se hvor stor pris, jeg sætter på dit arbejde, også skrive til dig her med tak for det kæmpe arbejde, du har udført.  Det har hjulpet mig enormt og vil give mig en masse tid med slægten i morgen, hurra.

Ole Lukøje kalder nemlig for i dag.

De venligste hilsener.

Jørgen