Passagerlister, emigration til USA

Startet af Erik Rødsgaard Jensen, 20 Okt 2010 - 09:14

Forrige emne - Næste emne

Erik Rødsgaard Jensen

Hej.

Jeg efterlyser hjælp til opslag i passagerlister vedrørende emigration til USA. Da der kun er tale om et par opslag, er jeg ikke så interesseret i at betale for et længerevarende abonnement endsige afgive oplysninger på mit betalingskort, og det afskærer mig for at få adgang til de sider jeg har kendskab til. Hvis der findes hjemmesider der ikke kræver betaling eller betalingskortinfo, er jeg meget interesseret - så jeg selv kan søge.

Jeg har tidligere haft et indlæg i "det gamle forum" om dette emne, dog uden det store gennembrud.
Det drejer sig om Stephania Bjergby (født Lamp i Ribe). Jævnføre det danske udvandrerarkiv emigrerede hun til USA i 1883 sammen med sin datter Anna på skibet M.S. Island. Hun er så tilsyneladende vendt tilbage til Danmark af een eller anden grund (skilsmisse eller mandens dødsfald?), for hun er også udvandret i 1887 jævnføre samme arkiv, men her under efternavnet Lamp. Jeg har en begrundet mistanke om, at hun denne gang rejste via Hamburg. Stephania bliver senere gift med Conrad Keller, der på et  tidligere tidspunkt er emigreret fra Danmark.

Jeg vil være meget taknemmelig, hvis een eller anden kunde finde Stephania, hendes datter og Conrad Keller i passagerlisterne, da jeg  gerne vil have skærmprints af de pågældende sider.


Med venlig hilsen
Erik Rødsgaard Jensen
roedsgaardjensen@webspeed.dk
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen


Erik Rødsgaard Jensen

Hej Gustav.

Tak for svaret, denne hjemmeside kender jeg og refererer til i mit indlæg. Men her kan jeg ikke få adgang til at se indscannede passagerlister, da det er dataene herfra jeg er interesseret i.

Med venlig hilsen

Erik
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Claus Bo

Hej Erik

Jeg har sendt dig en fil med passagerlisten fra 1883, hvor hun rejser med sin datter.

Du bør nok fortælle, hvornår hun er født. Det er en praktisk oplysning at have.

Venlig hilsen

Claus Bo
Venlig hilsen

Claus Bo
www.aabakken.dk

#4
Hej Erik.

Hvornår og hvor er Conrad Keller født? Hvornår udvandrede han?

Hvis du mener, at Stephania Lamp udvandrede fra Hamburg i 1887, kan du prøve at Google efter Hamburger Passagerlisten. Måske der findes et gratis link, hvor du kan se pasasagerlister.

Ellers kan du bede Rikke om at lave opslagene for dig på Ancestry.


M.v.h.  Pia.

Hej Erik.

Fra 1883 haves disse udvandringer, som du refererer til:

Navn:  Bjergby, Stefania Stilling:  Hustru
Alder:  26 Bestemmelsessted:  New York
Kontrakt nr.:  257600 Forevisningsdato:  8/17/1883
Sidste oph.sogn:  København Sidste oph. amt:  København
Sidste oph.sted:  Kbhvn. Bestemmelses land:  USA
Bestemmelses by:  New York City Bestemmelses stat:  New York State
Skibsnavn:  Island
Bemærkninger:  ANM: Island. IDkode:  D8385B0109

--------------------------------------------------------------------------------
Navn:  Bjergby, Anna Stilling:  Barn
Alder:  00 11/12 Bestemmelsessted:  New York
Kontrakt nr.:  257600 Forevisningsdato:  8/17/1883
Sidste oph.sogn:  København Sidste oph. amt:  København
Sidste oph.sted:  Kbhvn. Bestemmelses land:  USA
Bestemmelses by:  New York City Bestemmelses stat:  New York State
Skibsnavn:  Island
Bemærkninger:  ANM: Island. IDkode:  D8385B0110


I 1887 haves denne udvandring:

Navn:  Lamp, Stephania Stilling:  Jomfru
Alder:  27 Bestemmelsessted:  New York
Kontrakt nr.:  379600 Forevisningsdato:  4/7/1887
Sidste oph.sogn:  Ribe Sidste oph. amt:  Ribe
Sidste oph.sted:  Ribe Bestemmelses land:  USA
Bestemmelses by:  New York City Bestemmelses stat:  New York State
Skibsnavn:  Indirekte
IDkode:  I8687L3505


Er ægtemanden Bjergby taget i forvejen til USA? Og i givet fald hvornår?

I 1883 er Stephania anført til at være 26 år, dvs. født ca. 1857.

I 1887 er Stephania anført til at være 27 år, dvs. født ca. 1860. Desuden har denne Stephania stillingsbetegnelsen Jomfru.


Umiddelbart vil jeg sige, at det formodentlig ikke er samme person.



M.v.h.  Pia.

Erik Rødsgaard Jensen

Først stor tak for svar fra Claus Bo, der har hjulpet mig med skærmprint af passagerliste fra 1883. Også tak til Pia og Georg (sidstnævnte har svaret mig direkte på mail).

Her er de facts jeg ved omkring dataene på de involverede personer:

Stephania Elise Kathrine Lamp bliver født den 27/3 1860 i Sct. Katherine sogn, Ribe (datter af Mathias Bodewald Lamp og Sofie Marie Lamp (født Tarp). Hun bliver gift med Martin Ludvig Peter Bjergby, 25 år i Sct. Pouls Kirke i København den 15/6 1879. De får følgende børn: Mathias Bodewald Lamp Bjergby, født d. 19/1 1881, Sct. Katherine Sogn, Ribe. Han dør 16/4 1881, data fundet i samme sogn. Desuden får parret sandsynligvis også en datter: Anna Bjergby (jeg kender ikke dato og sted, idet jeg har gennemsøgt relevante sogne i Ribe og København). Men fødselsår må være omkring 1882. Bortset fra Anna, er alle øvrige data kontrolleret og bekræftet fra opslag i AO.

Stephania og Anna udvandrer så i 1883 til USA, jævnføre passagerlisten er hendes mand ikke med. Jeg tror der må være en fejl i dataene omkring hendes alder, for på det tidspunkt er hun kun 23 år og ikke 26 år som der står i udvandrer arkivet. Enten dør Martin Bjergby eller også bliver de skilt (gætværk, da der må være en årsag til at hun returnerer til Danmark).

2. udvandring foretages i 1887, her passer alderen. Men her har hun fået sit pigenavn Lamp tilbage. I udvandrerarkivet står der under skibsnavn "indirekte", og jeg mener at have fundet hendes navn på en tysk hjemmeside, hvor Hamburg var udrejsehavn. Men jeg havde ikke adgang til at se passagerlisten.

Hvad angår data omkring Conrad Keller, har jeg dem på en ekstern harddisk, som desværre er til reperation, jeg skriver om det jeg ved om ham, lige så snart jeg får den tilbage.

Med venlig hilsen
Erik R. Jensen
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Hej Erik.

Har du prøvet at følge Martin Ludvig Peter Bjergby i lægdsrullerne for at forsøge at følge hans færden fra 1881 og fremad?


M.v.h.  Pia.

Erik Rødsgaard Jensen

Hej Pia.

Det vil være en rigtig god mulighed. Problemet er bare, at jeg endnu ikke har fundet ud af, i hvilket sogn Martin Bjergby er født i. Det var måske nærliggende at tro, at det var i samme sogn de blev viet, men her har jeg ikke fundet ham. Jeg mener at det er fødselssognet der er afgørende for, hvor jeg i landsarkivet skal søge efter lægdsrullen.

Mvh. Erik
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Anne Mortensen

 Problemet er bare, at jeg endnu ikke har fundet ud af, i hvilket sogn Martin Bjergby er født i
---------------------------------
MARTIN LUDVIG PETERSEN BJERGBY Pedigree
  Male     
Event(s):
Birth:  17 NOV 1853   

Christening:  28 MAY 1854   Trinitatis, Kobenhavn, Kobenhavn, Denmark

Death: 
Burial: 
Parents:
  Father:  CHRISTIAN PETERSEN BJERGBY  Family
  Mother:  ANE CATHRINE OLSEN 
-----------------------------------
Desværre stopper fødsler i 1853 omkring 27.7. opslag 174 og går  videre med 1857 - der mangler 10 sider.   
-----------------------------------

Kunne det være forældrene ??
Hans navn kunne passe, men moderen ?

kbhv, Sokkelund, Lyngby, Taarbæk, Badeanstaltens bygninger, 52, FT-1845, B3957
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Pedersen Bjergbye 51  Gift  tømmermester Holbæk
Christiane Pedersen 30  Gift  hustru Samse
Christian August Bjerbye 6  Ugift  plejebarn København
Jørgen Jacobsen 22  Ugift  snedkersvend ved badeanstalten Kalundborg
Christian Rothe 25  Ugift  conducteur ved badeanstaltem København
 
--------------------------------------------------------------------------------

 
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Erik Rødsgaard Jensen

Hej Anne.
Tak for svaret. Jeg tror det er ham vi har fat i her. Det passer med dato for fødsel og dåb i forhold til hans alder ved vielsen. Tusind tak for hjælpen. Jeg vil arbejde videre med ham.

Nu har jeg endelig fået fat i min eksterne harddisk.
Jeg har en kopi af en folketælling fra 1910, Oakland Township, California. Her er anført, at Conrad Keller er 53 år (altså født omkring 1857) og at han ankom fra Danmark til USA i 1878. Ud for hans kone (50 år) er anført at hun ankom i 1887 og ved ægteskabelig status står "M2" (mariage 2). Har fundet ud af, at hun således er gift 2. gang, hvilket falder fint i tråd med at jeg jo har fundet data omkring hendes 1. ægteskab i København.
Håber at disse nye data kan hjælpe med at finde frem til passagerlisterne.

Med venlig hilsen
Erik
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Hej Erik.

Med hensyn til at søge Martin Bjergby i lægdsrullen ved du, at han opholdt sig i Ribe i 1881 ved sønnens fødsel. Så starter du med at søge i lægdsrullen for Ribe i 1880-1881. Da hans navn er usædvanligt, kan du være nogenlunde sikker på, at det er den korrekte, hvis du finder en person af det navn.

Hvis du finder ham, vil du samtidigt få oplysninger om hans fødselsdato, fødesogn og faderens navn (hvis ægte barn, ellers moderens navn).

Herefter vil du kunne følge ham videre til andre lægder.

Se i øvrigt dette link om lægdsruller: http://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/lagdsruller_-_en_vejledning   




M.v.h.  Pia.

Erik Rødsgaard Jensen

Med baggrund i de data og personoplysninger jeg har listet op tidligere i denne tråd, vil jeg høre om der er een der har adgang til og kan hjælpe med opslag i ancestry.com eller anden hjemmeside. Formålet er at finde passagerlister med følgende personer (oplysninger om fødselsår og tidspunkt for udvandring er beskrevet i et af mine tidligere svar).

Stephania Lamp, emigreret 1887 - sandsynligvis via Hamburg

Conrad Keller, emigreret 1878 - sandsynligvis via Hamburg

Det er skærmprints af passagerlister jeg er interesseret i. Hvis der er behov for yderligere oplysninger for at gøre søgningen nemmere, skal jeg prøve at hjælpe så godt jeg kan.

Med venlig hilsen

Erik
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Claus Bo

Hej Erik

De filer jeg har sendt dig er skam fra Ancestry, som jeg har tegnet abonnement på.
Jeg kan ikke finde hverken Stephania lamp eller Conrad Kellers udvandring.
Der er mange Conrad Keller, men ikke lige nogen, der passer på din Keller.
I folketællingen fra 1930 står der, at han er sømand, så han kan jo være afmøstret

Venlig hilsen
Claus Bo
Venlig hilsen

Claus Bo
www.aabakken.dk

Erik Rødsgaard Jensen

Hej Claus Bo.

Tak for tilsendte folketælling fra 1930. Det ser ud til, at det nok bliver vanskeligt at finde dokumentation for Stephanias emigration i 1887 samt Conrad Kellers i 1878.
Er der ud over passagerlister, mulighed for at søge i andre registre i f.eks. arkivet i Viborg? Jeg tænker på pasprotokoller m.v.? Hvis ja, er det så ikke under det sogn den pågældende er tilknyttet på udrejsetidspunktet jeg skal søge?

Til Anne: Kan du oplyse, hvor du fandt de fødselsdata omkring Martin Ludvig Petersen Bjergby, Trinitatis sogn?

Med venlig hilsen

Erik
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Svend Aage Hansen

Hej Erik!

På denne side kan du søge med eller uden betaling, måske kræves der en registrering, men det koster ingenting.

http://stevemorse.org
MVH
Svend Aage Hansen
Sverige

Erik Rødsgaard Jensen

Hej Svend Aage-

Tak for tippet. Men jeg har forsøgt at lade mig registrere, og problemet er, at jeg godt nok får 14 dages fri adgang til at søge, men jeg skal oplyse betalingskort info. Kortnummer m.v.., og det burde jo være unødvendigt i en situation, hvor man tilbyder 14 dages gratis adgang. Derfor har jeg valgt muligheden fra.

Med venlig hilsen

Erik
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Helle Nielsen

Hej

Vil høre om du kan være behjælpelig angående Jens Peter Andersen født år 1861 Ajstrup, Ålborg Amt
Han skulle være rejst til USA ca år 1900 men er ikke helt sikker på om det er det nøjagtige årstal
Jens Peter havde en farm i Aberdeen, Dakota
Døde ifølge brev til familien 20 marts 1933 Aberdeen, Dakota

På forhånd tak for hjælpen
Helle Nielsen


Erik Rødsgaard Jensen

Hej til alle.

Så er det ene af mysterierne løst, nemlig om hvad der blev af Martin Ludvig Peter Bjergby. Har været heldig at finde oplysninger om ham under Politietsregisterblade.dk. Disse oplysninger udelukker, at det var p.g.a. mandens dødsfald, at Stephania kom tilbage til Danmark, for i 1887 at udrejse igen under pigenavnet Lamp. Registret oplyser, at han i perioden 1893 - 1918 flyttede en del i Københavnsområdet og at han også har været i Sverige 2 gange. I 1918 ender han på Almindelig Hospital i København, og her finder jeg hans død i OKT 1929 i kirkebogen. Samtidig oplyser kirkebogen, at hans hustru havde forladt ham.

Dermed er det ene af mine spørgsmål endelig besvaret.

Tilbage er Stephanias anden mand - Conrad Keller. Hvis nogen finder noget om ham i passagerlister, folketællinger eller kirkebøger, vil det gøre mig utrolig glad. Jeg søger selv videre. Data jeg kender om Conrad Keller er anført tidligere i denne tråd.

Tak til alle der har hjulpet mig so far.


Med venlig hilsen
Erik
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Svend Jacobsen

Hej Erik.

Jeg formoder, at den Conrad Keller, du søger, er den Conrad Lassen Keller, der bliver født i Rejsby i Sønderjylland 15/11 1857, søn af indsidder Lars Keller (1828-1904) og Ane Christine Marie Nielsdatter (1823-1890). Hans forældre flyttede til Ribe inden for Conrads første leveår, så dér er han vokset op. Han og Stephanie kan jo derfor have kendt hinanden fra deres fælles barndomsby.

Nu ved jeg ikke, hvor meget du er interesseret i Conrads aner, men det kan du jo lige skrive om, men i hvert fald kan hans forfædre følges meget langt tilbage i hvert fald i en enkelt gren. Han stammer som titusindvis af andre danskere fra herredsfoged Troels Winther på Astrupgård i Brøns Sogn, der levede fra omkring 1425 til omkring 1503.

Med venlig hilsen
Svend Jacobsen, Frederiksberg

Erik Rødsgaard Jensen

Hej Svend.

Tak for dit indlæg. Jo jeg har haft fat i den Conrad Lassen Keller du omtaler. Jeg tror at det er ham jeg skal have fat i, men har endnu ikke fundet det endelige bevis. I første omgang er jeg ikke så meget interesseret i hans aner, men mere i at finde ud af, om det var ham der emigrerede til USA og blev gift med Stephanie. Har du nogen dokumentation omkring det?
Da han er vokset op i Ribe, kan det jo godt være, at de har stiftet bekendtskab med hinanden allerede inden Stephanie forlod Danmark.
Så hvis du har nogle oplysninger om ham fra Ribe-tiden, hvor han boede samt eventuelt oplysninger om hans emigration, så vil jeg være meget taknemmelig.
Mine forbindelser i USA har nu fremskaffet Stephanies dødsattest, men mangler Conrad Kellers. Ifølge deres oplysninger, skulle han være død 5 - 6 år før Stephanie, hun døde 22/2 1938 i Oakland, Alameda, Californien.
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Erik Rødsgaard Jensen

Hej igen Svend.

Nu har jeg haft tid til at forske lidt mere i vores Conrad Keller. Via AOs folketællinger har jeg fundet ud af, at han boede på matrikel 113 i Ribe. I min matrikeloversigt for Ribe kan jeg se, at nr. 113 "tilfældigvis" er naboejendom til nr. 114 (senere matrikel 91a). Matrikel 113 hedder i dag Hundegade 20 og matrikel 91a hedder i dag Hundegade 18, og det var jo her at Stephanias familie boede. Så teorien du er kommet med holder mere og mere vand. Tilbage er nu via Ancestry.com at finde ud af, om der findes en passagerliste med Conrad Lassen Keller, født 15/11 1857 i Rejsby og senere flyttet til Ribe i 1859? Jeg har ikke mulighed for at kigge i Ancestry, men kan se, at der kommer et par hits frem med Conrad Keller når jeg søger på passagerlister. Håber at du eller en anden der læser dette indlæg kan hjælpe, eventuelt sende mig en kopi af passagerlisten, hvis det er samme person med ovenstående data vi taler om.
På forhånd tak.
PS. Svend jeg tror vi tidligere har haft kontakt tilbage i 2008 angående samme sag. Men jeg er glad for at du kommer på banen igen, nu hvor jeg er blevet noget klogere på de øvrige spørgsmål jeg tidligere havde i denne sag.
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen