Drengebarnet Jens Peter.

Startet af Jørgen Chr., 28 Feb 2016 - 16:56

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Chr.

Hej.

Under AO's Find din slægt, Fødselsstiftelsen i København, Udsætterprotokoller (1804-1918), 1835  1  -  1837  597, opslag 533, findes Nr. 352 Drengebarnet Jens Peter.  Jeg kan desværre ikke læse det hele, hvorfor jeg venligst beder om hjælp til at tyde nogle af ordene.

Teksten læser jeg som følger:

til Moderen Mette Marie Jeppesdatter ugift, og før fødte 26 Aar født i Homaa, Draabye Sogn.  Som i 1834 fra Tørslev hertil og tjent til May d.Aa.  Tager til Teilgaard(?????) No. 107 1ste (???) til Gaarden hos Arbeidsmand Peder Christensen, (???  ???) tager barnet med, (???  ???) 1836 (???) 8 August (???) Kjøbenhavns Magistrat indmeldt, at som tilpligtet Soldat af 1st (???)regiment til Fader, Jens Andersen (???) som Barnefader at erlægge 10 (???) aarlig Alim Bidrag til barnet fylder det 10de Aar,  -  1836 d 10 August Barnet meldt (???) til Teglgaard(???) No. 189 3 July hos Nogtar fulm. Mariane Dorothea Reoumaan 1836 d 16 August (fem ord ???) til Huusmand Christen Pedersen.

Er det for meget at spørge om, så beder jeg jer venligst om at undskylde mig.

De venligste hilsener.

Jørgen

Carsten Nielsen

#1
Jeg tilføjer hvad jeg mener at læse, men stadig et par huller:

til Moderen Mette Marie Jeppesdatter
ugivt, og før født, 26 Aar født i Sko-
ven, Draabye Sogn. Kom i 1834
fra Tørslev hertil og tjent til
May d.A. Tager til Teilgaardstræde
No. 107 1ste Sals til Gaarden hos Ar-
beidsmand Peder Christensen, hvor
hun tager Barnet med, Forev(ist) Skudsm(aal)
1836 d 8 August har Kjøbenhavns Magi-
strat indmeldt, at have tilpligtet Soldat
af 1ste  Linieregiment til fods, Jens Andersen
Hatting som Barnefader at erlægge
10 xxx xxaarlig Alim Bidrag til barnet fylde
sit 10de Aar,  -  1836 d 10 August Barnet
meldt flyttet til Teglgaardstræde No. 189 3 Jul
hos Vægter Enke Mariane Dorothea xxxx
1836 d 16 August Barnet meldt flyttet
til Jægerpriesskov til Huusmand Christen
Pedersen

Mvh
Carsten

Jørgen Chr.

Hej Carsten.

Tusind tak for din store hjælp.  Da du svarer så hurtigt, så må du være god til at læse denne slags, for mig, indviklede skrift. Man er jo nødt til at have hele teksten med for rigtigt at kunne forstå indholdet  Hvad et Linieregiment er, ved jeg ikke men, så har jeg jo igen noget at undersøge selv.

Mere tak for din venlighed.

Jørgen

Lau Michelsen

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16415220#19,13313


...
meldt flyttet til Teglgaardstræde No. 189 3 Jul
hos Vægter Enke Mariane Dorothea Plaamand
1836 d 16 August Barnet meldt flyttet
til Jægerpriesskov til Huusmand Christen
Pedersen

I Fkt 1840 ses Mariane Dorte Plaamand i København/Staden / alder 46


Mvh
Lau
Mvh
Lau

Jørgen Chr.

Hej Lau.

Tusind tak for dit svar på mit indlæg.  Jeg fandt ganske rigtigt Plaamand i DDD's FT-1840.  Det mærkelige er blot, at i den folketælling er hun levende, hvorimod der i det skrift, jeg refererer til for barnet Jens Peter, står, at hun er Enke, så vidt jeg kan læse.

En anden ting, jeg synes er pudsig, er, at moderen, Mette Marie Jeppesdatter, er født i Homaa, Draabye sogn i Randers amt, og barnet, Jens Peter, er flyttet til Jægerpriesskov, som ligger i Frederiksborg amt, Dråby sogn.  Jeg ved godt, at der er de to Dråby sogne, men pudsigt er det da.  Jeg vil prøve, om jeg kan finde Christen Pedersen og Jens Peter i Jægerprisskov.

Mere tak for din hjælp.

Jørgen

Jørgen Thue Pedersen

Hej Jørgen!
Undskyld, at jeg blander mig, men der er noget jeg er usikker på:

Du skriver stadig:
En anden ting, jeg synes er pudsig, er, at moderen, Mette Marie Jeppesdatter, er født i Homaa, Draabye sogn i Randers amt,

selv om Carsten har rettet din læsning til:

til Moderen Mette Marie Jeppesdatter
ugivt, og før født, 26 Aar født i Sko-
ven, Draabye Sogn.


Hvorfra har du "født i Homaa, Draabye sogn i Randers amt" ?

Er det stadig din fejllæsning, der spøger? :)
Eller vil du sende et link derfra, hvor du har disse oplysninger?

Jeg har ikke kunnet finde noget, der hedder Homaa i Draabye sogn i Randers amt.
Derimod er der et selvstændigt sogn, der hedder Homaa i Randers amt, men de ligger noget fra hinanden.
Jeg vil da tro, at hun skal findes i Skoven i Draabye i Frederiksborg amt, men det ved jeg ikke.

Desuden synes jeg, at der ikke står " og før født" men " ej før født" ved sml. med andre steder i Udsætterprotokollen.

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Jørgen Chr.

Hej Jørgen (den yngre).

Jeg er virkelig glad, fordi du er så venlig at blande dig.  Der kommer altid guldkorn ud af en sådan indblanding, så tusind tak fordi du har gjort det.

Jeg vil nu starte med at sende en stooooor undskyldning til Carsten, for selvfølgelig har du ret.  Der må stå Skoven, Draaby sogn.  Min undskyldning for ikke at tage dig, Carsten, alvorlig må være min gammelmands stædighed og det, at der findes et Dråby sogn både i amterne Randers og Frederiksborg.  Og endelig havde jeg fundet en Mette Marie Jeppesdatter i Randers amt, Homaa sogn, i DDD's FT-1834.  Hun var 24 år på det tidspunkt, hvilket svarede til, at hun var født i 1810 ligesom "min" Mette. 

Jeg har nu prøvet at finde "min" Mette i Frederiksborg, Dråby, Skoven, men der er ingen kirkebøger for 1810 hos AO.  Men ... så fandt jeg en Mette Jeppesdatter konfirmeret i 1825, født 04.10.1810, hvis far hed Jeppe Frederiksen I SKOVEN, opslag 220 nr. 19.  Det må være "min" Mette Marie, hurra.  Altså du, Jørgen, har så inderlig ret i din kritik af min tolkning, og Carsten har ret i sin tydning.

Og så har du, Jørgen, ganske sikkert ret i, at der står "ej før født" underforstået, at moderen ikke har født børn før.  Tak for din skarphed Jørgen.

Jeg forstår ellers, at du bakker hundrede procent op om Carstens tydning, så jeg vil rette mig helt og holdent efter den.

Jørgen, kan du læse, hvad de 10 er for nogle, som barnefaderen skal erlægge aarligt?  Er det Rigsdaler, hvis sådanne fandtes på det tidspunkt, eller hvad?

Endnu en gang tak fordi du gav dig tid til at blande dig.  Dejligt.

De venligste hilsener.

Jørgen  (den gamle)




Jørgen Thue Pedersen

Hej!
Ja, jeg er bortset fra et par ubetydelige detaljer enig med Carsten.

Her er hvad jeg synes jeg ville skrive:

til Moderen Mette Marie Jeppesdatter
ugivt, ej før født, 26 Aar født i Sko-
ven i Draabye Sogn kom i 1834
fra Tørslev* hertil og tjent til
May d.A. Tager til Teilgaardstræde
No. 107 1ste Sahl til Gaarden hos Ar-
beidsmand Peder Christensen, hvor
hun tager Barnet med, Forev(ist) Skudsm(aal)
1836 d 8 August har Kjøbenhavns Magi-
strat indmeldt, at have tilpligtet Soldat
af 1ste  Linieregiment til Fods, Jens Andersen
Hatting som Barnefader at erlægge
10 rdr** aarlig Alim*** Bidrag til Barnet fyld(e)r
sit 10de Aar,  -  1836 d 10 August Barnet
meldt flyttet til Teglgaardstræde No. 189 3 Sahl
hos Vægter Enke Mariane Dorothea Ploumann? (eller lign)
1836 d 16 August Barnet meldt flyttet
til Jægerpriesskov til Huusmand Christen
Pedersen

*det er vel Tørslev i Gjerslev sogn, som er annexsogn til Dråby sogn i Fr-borg amt.
(så når du søger, skal du nok også se i Gjerslev sogns KB)

** rigsdaler,(som så er "rigsbankdaler", da vi befinder os efter statsbankerotten i 1813) og her er der klemt noget ind: enten sedl(er) eller sølv; det er jeg ikke sikker på.

***Alimentations

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Jørgen Chr.

Hej igen Jørgen.

Hold da helt op hvor er du hurtig.  Jeg kan endnu en gang kun takke dig tusind, tusind gange for din venlighed og interesse i at hjælpe mig.  Og så giver du mig endnu flere værdifulde oplysninger.  Mere tak.

De venligste hilsener og nyd nu dagen hvor solen titter frem.

Jørgen

Inge Hedal

Hej
Må jeg også blande mig?
Jeg var i tvivl om, hvorvidt Mette Marie Jeppesdatter havde født før eller ej, så jeg fandt følgende:

Mette Jeppesdatters dåb i Dråby – hun er ikke døbt Mette Marie:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149014#149014,24632373

Her er hun hos sin familie i 1834:
Frederiksborg, Horns, Draaby, Ydere Skoven, et Huus, 9, FT-1834, b3815
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Jeppe Frederichsen   56   Gift      Huusmand og Arbeidsmand   
Ane Sophie Frederichsdatter   53   Gift      hans Kone   
Mette Jeppesdatter   24   Ugift      deres Datter   
Ane Cecilie Jeppesdatter   12   Ugift      deres Datter   
Lars Henrich Nielsen   4   Ugift      Jeppe Frederichsens Børnebørn   
Christian Pedersen   4   Ugift      Jeppe Frederichsens Børnebørn   
Birthe Kirstine Nielsen   1   Ugift      Jeppe Frederichsens Børnebørn   

Hvis Mette Jeppesdatter i FT-1834 er identisk med Mette Marie Jeppesdatter (Jens Peters mor), så har hun født før. Hun er mor til Birthe Kirstine Nielsen, og barnefaderen er i Tørsløv:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149015#149015,24632755

Lars Henrich Nielsen og Christian Pedersen er hendes søstres børn:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149015#149015,24632650
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=149015#149015,24632650

Mvh. Inge

Jørgen Chr.

Kære, kære Inge.

Stor overraskelse at få et yderligere svar som du har været så venlig at sende mig.  Jeg er dig dybt taknemmelig, fordi du blander dig (hurra) foruden, at det giver mig en masse oplysninger mere, som jeg modtager med stor glæde.  Tusind, tusind tak.

At du kunne finde Mette's dåb er virkelig flot.  Og så at hun har født før.  Hun må altså have løjet, da hun fik Jens Peter.

Nu vil jeg med spænding nærstudere det, du skriver og henviser til. 

Jeg sender dig de venligste hilsener og et stooooooort knus.

Jørgen



Jørgen Chr.

Kære Inge.

Du er kommet til at henvise til samme opslag for både Lars Henrich og Christian, idet dette opslag kun refererer til Lars Henrich.  Er det muligt, at du, når du får tid, kan være rar at fortælle mig, hvor du har fundet Christian.

Undskyld at jeg sådan ulejliger dig, men jeg vil jo gerne se Christian i kirkebogen.

De allervenligste hilsener.

Jørgen

Jørgen Chr.

Kære Inge.

Jeg mener at have fundet Christian Pedersen nemlig i Frederiksborg amt, Draaby sogn, født 17.01.1832, AO's opslag 71 nr. 3.  Moderen Inger Margrethe Jeppesdatter, Skoven, men så kniber det med at læse, hvad barnefaderen, som jeg læser som værende Peder Christiansen af Sigersted, er.  Kan du hjælpe med at tyde dette, så vil jeg være glad.

Stor, stor hilsen.

Jørgen

Inge Hedal

Hej Jørgen
Jeg må have sovet i timen, og det beklager jeg. Heldigvis fandt du ham selv.
Jeg læser:
Moderen Inger Mar-
grethe Jeppesdatter af
Skoven. Barnefader
Castelsjæger* Peder Chri-
stiansen af Sigerslev-
øster.
Faddere:
Pige Mette Jeppesdatter, Anne
Marie Andersdatter, Hmd Bjørn
Nielsen, Christen Jensen og Karl
Hans Andersen alle af Skoven.

*Castelsjæger: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=kastelsj%C3%A6ger

Der er ikke opgivet nogen far til Lars Henrich Nielsen, hvis mor var Sophie Frederikke Jeppesdatter.
Har du lagt mærke til hans faddere? Den ene af dem hedder Christen Pedersen, og det hed også den husmand, som Jens Peter kom i pleje hos.
Mange hilsner, Inge

Jørgen Chr.

Kære Inge.

Endnu en gang tusind tak for dit hurtige svar.  Jeg kan se, at du også sidder og "arbejder" om natten.  En ung pige som du skal da holde sin nattesøvn. Jeg gamle mand løfter min pegefinger, ha, ha.  Men det er sødt af dig sådan fortsat at hjælpe mig.

Også tak for forklaringen på en Castelsjæger.  Det er da sjovt at se, hvordan man kunne finde på navne i gamle dage.

Jeg havde godt nok lagt mærke til ham Christen Pedersen.  Jeg havde/har tænkt mig at forske lidt i ham i dag for at se på hvilken måde, han er indblandet i familien, når han optræder som fadder.  Selvfølgelig kan det blot være som ven eller bekendt men lad mig nu se.

Inge, jeg er meget, meget glad for al din hjælp og endnu en gang tak herfor.

De allervenligste hilsener.

Jørgen