Udlagt barnefader - hvad betyder det..

Startet af Karsten Lindqvist, 07 Dec 2015 - 11:11

Forrige emne - Næste emne

Karsten Lindqvist

1 Det fremgår af teksten i kirkebogen at NN er udlagt som barnefader.
2.Desuden står moderen først og faderen sidst.

Er det fordi de ikke er gift at der står "udlagt" og af samme grund at moderen står nævnt først?

Jeg har af mundligt overleverede årsager en tanke om faderskabets rigtighed.

Vh.Karsten Lindqvist

Carsten Nielsen



Her er en god tråd om samme emne, med svar på det meste:

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,414395

Mvh
Carsten

Karsten Lindqvist

Tak Carsten, men jeg synes ikke at jeg kunne finde hele svaret.

1. Har faderen vedkendt sig faderskabet, når der står udlagt eller er det bare moderens oplysning, da de   ikke er gift?
2. Hvorfor står moderen først og faderen sidst - det plejer at være omvendt?

Vh. Karsten

Carsten Nielsen


1.
Faderen har ikke nødvendigvis vedkendt sig faderskabet. Mange andre steder
støder man på formuleringen: "... som Barnefader blev udlagt xxxx, som har
vedkendt sig Paterniteten" - men ellers er det moderens (sædvanligvis velbe-
grundede) udsagn.

2.
Moderen står altid først i forældrerubrikken, når hun er ugift, da hun jo er den
eneste, der har forældremyndighed.

Prøv at tage en tilfældig kirkebog fra den pågældende periode, og gå nogle sider
igennem. Så ser du hurtigt systematikken. Uægte børn er ikke en sjældenhed!


Mvh
Carsten

Karsten Lindqvist

Tak for dit uddybende svar Carsten. Det var godt at få afklaret..
Vh.Karsten