Feldpost 1916 - Tysk

[Poul F. Andersen]

Hej,

Endnu et kort fra min samling, der volder problemer.
Håber på hjælp.


"Lieber Sohn,......

[vedhæfting slettet af admin]

[Inger Buchard]

Pæn håndskrift  ??? - jeg forsøger at starte:

Lieber Sohn!
Haben einige Tage von Euch? nichts
gehört. Der Russe ist wohl bei zu kriegen. Habt ihr Kl..
60 ... Mund... soll ja im R..ggen gefa .... werden? oben
auf?s . Hoffentlich komme ich doch mal auf Urlaub
J... wird es wohl nichts mehr. Hier wird alles
Ansonst? m. g. H. bleibt alles b... Sonst geht's gut
Sende einen Gruße an Euch von d. Vater
M. Abkjär
s. 1.4.16

Stempel
Kriegsgefangenen Arbeitsbatallion Nr. 17

[Thomas Kryhlmand]

Jeg forsøger mig lidt under midten af teksten:

Hoffentlich komme ich doch mal auf Urlaub
Sonst wird es wohl nichts mit d(er) Saat. Hier wird alles
Ansäht. in g. H. bleibt alles liegen.

Det giver vel en form for mening, at kun hvis Abkjær bevilges orlov, bliver såningen derhjemme til noget. 'Her bliver alt tilsået, i g.H. (de store gårde?) bliver alt liggende.'

Kan forslaget bruges, Inger?

Thomas

Tilføjelse: 'Der Russe ist wohl bei zu pflüg(t)en' - underforstået, at den russiske krigsfange på gården derhjemme er vel ved at pløje.

[Cay-Erik Geipel]

Lieber Sohn!
Haben einige Tage von Euch nichts
gehört. Der Russe ist wohl bei zu pflügen. Habt ihr Kleesaat (kløversæd)
60 ... W(M)und... soll ja im Roggen (rug) gesäht werden oben
auf d(em) Stück. Hoffentlich komme ich doch mal auf Urlaub
sonst wird es wohl nichts mit d(er) Saat. Hier wird alles
Ansäht m. g. S. (mit großer Sorge ?= bekymret) bleibt alles liegen. Sonst geht's gut
Sende viele Grüße an Euch von d. Vater
M. Abkjär
s. 1.4.16

Dette er mit forsøg. For så vidt enig med Inger og Thomas.

[Inger Buchard]

Ikke om jeg ville have gættet noget om landbrug i et feltpostkort! Jeg troede retningen var at russerne skulle mejes ned, så det var da godt, jeg koncentrerede mig om dagens hovedopgaver: børnebørnsentertaining
Inger

[Thomas Kryhlmand]

He-he, Inger, og her bliver man igen og igen mindet om kvinders uforlignelige evne til at multitaske

Stor ros til Cai-Erik i Flensborg for sammenfatningen. Godt måske at have mødt 'Kleessat' i det virkelige liv. Jeg vred nærmest den resterende hjerne itu for at finde frem til det ord . . . . .

Thomas

[Cay-Erik Geipel]

Hej igen

fra mine ferier på en bondegård i Danmark husker jeg, at man såede kløver sammen med forskellige kornarter - mest rug for at forbedre humussammensætningen. Nu har jeg læst mig frem til at man brugte 60 kg kløversæd pr. hektar og at man ofte blandede sæden med "Luzerne". Kan man med god vilje få det manglende ord til at blive Luzerne ?

[John Hauerberg]

Hej

Mit forslag til det manglende ord:

Wundklee (Rundbælg)

Vh
John

[Cay-Erik Geipel]

Godt klaret John. Nu ordet står der kan jeg også læse det, jeg havde bare aldrig før hørt det. Nu er vist det hele på plads.

[Jørgen Thue Pedersen]

Hej!

Så mangler der vist bare "pund-tegnet" efter "60"

60 "pund" Wundklee.

mvh

jørgen

[Cay-Erik Geipel]

Super Jørgen, jeg fatter sammen:

Lieber Sohn!
Haben einige Tage von Euch nichts
gehört. Der Russe ist wohl bei zu pflügen. Habt ihr Kleesaat (kløversæd)
60 Pfund Wundklee soll ja im Roggen (rug) gesäht werden oben
auf d(em) Stück. Hoffentlich komme ich doch mal auf Urlaub
sonst wird es wohl nichts mit d(er) Saat. Hier wird alles
Ansäht m. g. S. (mit großer Sorge ? eller meine große Sorge = bekymret) bleibt alles liegen. Sonst geht's gut
Sende viele Grüße an Euch von d. Vater
M. Abkjär
s. 1.4.16

[Jakob Ramlau]

Og saa er der jo ham Russeren. Jeg er aldeles uvidende om "Udlaan" af Russiske Krigsfanger til civilt Arbejde Anno dazumal. Men hvis nogen af de Kyndige udi Sønderjydske Forhold positivt ved at det fandt Sted, skal jeg ikke fremture.
Desuagtet er "Russer" et ikke ukendt Navn for smaa Husmands/Bønderheste, se selv www.ordnet.dk.
Jeg kender det fra tidlige Udgaver af "Ordbog for Landbruget"  --- saa det er en alternativ Mulighed: at den lille Hest vel er ude at pløje, ikke at Ivan Uljanovich gaar bag Ploven. 

[Inger Buchard]

Det kan jeg bekræfte. I Ensted sogn f.eks. eksisterer der et seddelkatalog over russisk krigsfanger, der var udstationeret på gårdene
Inger

[Jakob Ramlau]

Saa er den lille Hest jo lidt mindre trolig. Rundbælg (Anthyllis vulneraria) er en nøjsom og haardfør Bælgplante, der kan klare sig i tør og sandet Jord. Passer det med Landsbyens Forhold?
Den er to-aarig og danner det første Aar kun en lav Bladroset. Og det næste Aar gror den saa i Vejret.
Dateringen af Brevet (1ste April 1916) tyder saa paa at man har saaet Rundbælgen oven i den fremspirende Vinterrug (oben auf dem Stück). Naar Rugen saa er høstet faar Rundbælgen sin Chance næste Aar.

[Thomas Kryhlmand]

Yderligere lidt om de russiske krigsfanger:

Se Hjordkærs kirkebog 1886-1927, opslag 278, konfirmeret min far Jens Kryhlmand og hans tvillingebror Peter, den 29. marts 1914.

Før min far selv blev indkaldt i 1. verdenskrig tjente han sammen med russiske krigsfanger hos gdr. Rasmus Heissel i Alslev, Hjordkær sogn. Af dem lærte han at tale og forstå en smule russisk. Gloseforråd tør jeg ikke gisne om.

Nogle af de russiske krigsfanger 'glemte' at tage hjem efter krigen. Det gjaldt således Vassilij Kalinovskij i Aarslev, Hjordkær sogn. Når min far mødte Vassilij, talte de russisk sammen. Den bette Thomas lyttede med nogle gange og var imponeret.

Bare man bliver gammel nok, dukker der genveje til tydningsforslag op  '

Men hyggeligt at høre fra dig, Jakob . . . .

Hilsen
Thomas

[Inge Nissen]

Lidt mere om russiske krigsfanger:
Det var da vist meget udbredt, at der var russiske krigsfanger, der hjalp til på de gårde, hvor husbonden var indkaldt som soldat. Min farfar var indkaldt, og min far, der var født 1909 lærte af de russiske krigsfanger at tælle til 10 på russisk og sige et par russiske sætninger, det huskede han resten af livet. Mon ikke russerne var glade for at være specielt hos de dansksindede sønderjyder, de var jo fælles om at være imod tyskerne. Min mormor tjente også et sted, hvor der var russiske krigsfanger, de forærede hende forskelligt "hjemmesløjd": rangler og små flasker med garnvinder inden i, dem har vi endnu i familien. Ved den russiske revolution i 1917 var der mange, der forsøgte at komme hjem, dem mormor kendte forsøgte at sejle fra Als til Fyn, ved ikke om det lykkedes. De var vist ellers låst inde i et "russerhus" om natten - og de måtte ikke spise sammen med den familie, de arbejdede for, det gjorde de nu mange steder alligevel, min far fortalte, at de havde et lille bord stående i entréen, så man kunne påstå overfor den tyske gendarm, at de spiste der.

På www.arkiv.dk er der mange billeder af russiske krigsfanger fra 1. verdenskrig - flere hvor de er fotograferet sammen med de sønderjyder, de arbejdede for, f.eks. dette www.arkiv.dk/vis/1149706
eller læs Inge Adriansen: Ivan fra Odessa https://bibliotek.kk.dk/ting/object/870970-basis%3A07309724

[Poul F. Andersen]

Mange tak for de mange indlæg! Det er jo helt overvældende.
Jeg skal også hilse fra min svigerfar Willy Abkjær og sige mange tak!
Hans far - Peter Abkjær (1902-1991) - er den søn, som Mathias Abkjær
sender postkortene til, og disse postkort er min svigerfar nu i besiddelse af.

Peter Abkjær har på et tidspunkt nedskrevet sin levnedsbeskrivelse, i forbindelse med modtagelsen
af et hæderstegn fra Dronningen.
Fra denne beskrivelse kan jeg citere et lille afsnit om de russiske fanger i Sønderjylland, hvilket måske har interesse for jer, der har været involveret i denne tråd:

Citat:

"Min far var meget flittig til at skrive til mig, og jeg har fra den tid over 100 Feldpostkort
med partier af sønderskudte byer i det område i Frankrig, hvor min far var.
I efteråret 1916 kom min far hjem og blev vagtmand over de russiske fanger,
vi havde i byen (Bek pr. Nustrup).
Han havde omkring en halv snes, som arbejdede hos bønderne,
der måtte kautionere for dem med 100 Mark pro fange.
Russerne var flinke og ordentlige og indgik helt i vores hverdag.
Vi spiste sammen og de sad i stuerne hos os om aftenen.
Sproget blev klaret med en blanding af russisk, tysk og dansk.
De var flinke til træarbejde (sløjd) og bl.a. til at flette ringe og kæder af hestehår.
Om dagen kunne der ikke vogtes over dem, men om natten blev de lukket inde i et kammer,
hvor der var sat jernstænger for for vinduerne og forsvarlig lukke for døren.
Deres tøj blev taget fra dem på nær undertøjet. Tøjet blev gemt, og så udleveret om morgenen.
Men det er klart, at min far bl.a. om vinteren ikke kunne tilse alle sovepladserne.
Det hændte også, at han spillede kort og glemte dem.
En morgen kunne man ikke finde fire af dem.
De var flygtet og formentlig kommet velbeholdne over grænsen til Danmark.
Der var kun nogle få mil.
Nu skulle min far selvfølgelig straffes, men det blev kun til forflyttelse til nabobyen, hvor han om natten skulle holde vagt over 20 fanger i et malerværksted.
Om dagen kunne han passe sit arbejde på gården derhjemme."

Citat slut.


Mange tak for hjælpen!

[Poul F. Andersen]

Det allersidste:

Min svigerfar fortæller i dag, at forkortelsen: m.G.H., som der i tråden var forskellige forslag til tydningen af, efter hans opfattelse betyder: "Mit Gottes Hilfe", hvilket set i sammenhængen lyder ganske plausibelt.

[Inge Nissen]

Hej Poul

Tak for citatet fra levnedsbeskrivelsen, der jo også bekræfter det jeg har fået fortalt.

Venlig hilsen Inge