Kommerceråd C. F. L. Friis, Vesterbrogade 57

Startet af Bjørn Klausen, 03 Mar 2011 - 12:26

Forrige emne - Næste emne

Bjørn Klausen

Jeg er i gang med at researche Isenkræmmer og Kommerceråd Christian Frederik Ludvig Friis, født i Skive i september 1836 og døde i februar 1915.

Han startede en Isenkræmmerforretning i 1866. Jeg formoder den lå på Vesterbrogade 57 hvor han havde bolig ved folketællingen 1870 (Vesterbrogade ulige nr. opslag 99). Han står som beboer af både stuen og 2.sal.

Han flyttede til en villa på Hauchsvej 13 på Frederiksberg inden den næste folketælling.

Og nu kommer spørgsmålene:
Findes der nogle optegnelser over virksomheder i København fra den tid? I dette tilfælde C. F. L. Friis' Isenkræmmerforretning - Jeg er blandt andet interesseret i hvor længe den lå der og hvad den hed.

Dernæst:
Findes der evt. billeder af Vesterbrogade 57 fra den tid? Og hvor finder jeg dem (hvis de eksisterer)?

Og til sidst:
C. F. L. Friis optræder i H. F. Grandjean's "De Kgl. Danske Ridderordener" som modtager af Medaljen for Ædel Daad. Men ikke som Ridder af Dannebrog. I 1906 var der en artikel i anledning af Friis' 70 års fødselsdag (Jeg kan desværre ikke finde den nu), hvor han er nævnt som Ridder af Dannebrog. Jeg går derfor ud fra at det er sket efter 1903 hvor føromtalte bog udkom. Kan man bekræfte nogen steder at han blev Ridder af Dannebrog og hvornår?

Håber nogen kan hjælpe...

Mvh.

Bjørn Klausen

[vedhæfting slettet af admin]

Anne Mortensen

Dobbelt indlæg - se også i Aneefterlysning.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770