Forfatter Emne: Brobetjent i Randers  (Læst 796 gange)

Elizabeth Høilund Buffet

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 653
Brobetjent i Randers
« Dato: 19 Jun 2015 - 19:49 »
Hej

Jeg har en ane Christen Willumsen som omkring 1700 og opefter var brobetjent i Randers -

Men hvad var en brobetjent på det tidspunkt, hvem var han ansat af. 

Hvad bestod hans arbejde af.

Det ville være interessant at få lidt mere forståelse af dette embede

Mange hilsener fra Elizabeth i Vermont (USA)

Knud Erik Balle

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.986
Sv: Brobetjent i Randers
« Svar #1 Dato: 20 Jun 2015 - 10:15 »
Hej Elizabeth

Jeg kender ikke den præcise betydning af titlen "brobetjent", men jeg har et bud.

I/ved Randers har der siden middelalderen været en eller flere broer over Gudenåen. Se denne artikel fra Randers Amtsavis 23. september 1999:
http://www.randers.dk/dokumenter/047_pramfart.pdf

Det fremgår blandt andet af artiklen, at Randers har haft kongelig bevilling til at opkræve bropenge.

Ordet "betjent" har i denne forbindelse intet med politi at gøre. Det er snarere som i titlen "handelsbetjent", som betyder ekspedient. Se dette opslag i Ordbog over det danske sprog:
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=handelsbetjent&tab=for

Christen Willumsen har sandsynligvis været ansat (af byen) til at betjene en bro. Måske også opkræve bropenge fra de som passerede broen (fragtede varer).

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle
(Gammel Randersdreng)


Elizabeth Høilund Buffet

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 653
Sv: Brobetjent i Randers
« Svar #2 Dato: 20 Jun 2015 - 17:17 »
Hej Knud Erik

Tusind tak for dit svar - det var en god artikel du henviste til. Den kommer ind i min mappe om Randers hvor jeg har 100 år af handskemageraner foruden brobetjenten.

Men det lyder meget sandsynligt at han har været ansat til at tage imod penge af dem der skulle over broen for at komme ind i byen - måske med varer fra oplandet.

Tak fo hjælpen

Elizabeth i Vermont (USA)

Peter Borg

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 32
Sv: Brobetjent i Randers
« Svar #3 Dato: 20 Jan 2020 - 17:16 »
Jeg er ikke sikker på, at udlægningen er helt korrekt. Men måske der kan være flere betydninger. Jeg har en 2 x tipoldefar, som var brobetjent i Helsingør, hvor der absolut ingen broer er, bortset fra broen over til Kronborg. Han nævnes som brobetjent i 1824. Jeg tror, at der er tale om en form for opsynsmand (måske afgiftsopkræver) på kajerne. Han var også skipper forinden.
Jævnfør navne (fra København som Højbro, Kvæsthusbroen, som ikke er broer.

V.h.
Peter Borg

Knud Erik Balle

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.986
Sv: Brobetjent i Randers
« Svar #4 Dato: 19 Feb 2020 - 12:07 »
Hej Elizabeth og Peter

Nu tror jeg, at den rigtige betydning af "brobetjent" er fundet.

Samling af Bekendtgørelser vedrørende Københavns Kommune 1875-1887
side 390 – Politivedtægt af 22. juni 1883, § 20:
https://cld.bz/72hxSxi/395#zoom=z

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle

Mikkel Eide Eriksen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 4.154
  • Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com
Sv: Brobetjent i Randers
« Svar #5 Dato: 19 Feb 2020 - 18:47 »
Hej

Jeg har også en ane der var brobetjent i Helsingør. Her var det afgjort i betydningen handelsbetjent. Der er tale om Svend Petersen/Sven Pehrsson (* 14. februar 1793 i Höja sogn nær Ängelholm, Malmö — † 9. oktober 1832 Øresundshospitalet, Helsingør) — er han også din ane, Peter Borg?

Efter hans død blev hans fattige enke Johanna Brita f. Lindqvist taget for tyveri, og i den forbindelse fortalte hun politiet:

Citér
Hun blev derpaa heri Byen gift med Handelsmand Svend Petersen fra Engelholm, der tidligere havde conditioneret heri Byen som Vintappersvend, og med hvem hun rejste til Engelholm. Her boede de kun ½ Aar, hvorpaa de, som en Følge af at hendes Mand gik fallit, begave sig her til Byen hvor hendes Mand var Brobetient, først hos Handelshuset Glørfelt og Joelson, senere hos Åhman & Glørfelt og tilsidst hos Handelshuset Lovise sl. Holms Enke & Bo.

mvh
Mikkel
Forsker pt. i Lindberg/Humble (SE/DK), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig/Fleischer (Maribo amt), samt Gilleleje & Rågeleje generelt.

John Damm Sørensen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 4.252
Sv: Brobetjent i Randers
« Svar #6 Dato: 19 Feb 2020 - 22:04 »
Brotjent er åbenbart begge dele.
Her er en søges en brobetjent som også kaldes waterclerk.
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A2af164d7-23ca-4430-896d-99ec01497e03/query/brobetjent

Waterclerk:
http://www.jmarcussen.dk/maritim/ordbog/term.php?id=16377

Her er historie om en uheldig brobetjent, som faldt i vandet, da han forsøgte at sikre sig en planke, der kom flydende forbi.
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0d63bdca-3c24-4436-a25a-407c8a8c9b8a/query/brobetjent


Hilsen
John