Lov nr.189 ?

Startet af Kåre Nielsen Abraham, 07 Jun 2015 - 11:27

Forrige emne - Næste emne

Kåre Nielsen Abraham

Hej
Ved dåbsopslaget for en Peter Staxen, døbt Hansen, læser jeg under anmærkninger flg.:
"I Henh. til Navnebevis, meddelt 1907 2.Marts af Politimesteren i Bregentved Gisselfeld Birk, bliver fremtidig hans fulde Navn: Peter Staxen. (Jfr. Alm. J ?? No.189/1907."

Jeg er selv direkte efterkommer af en Staxen - men jeg finder ikke navnet Staxen blandt denne Peter Hansens aner. Men det behøver naturligvis heller ikke at være tilfældet.
Det ville måske forklare navneændringen, hvis jeg kendte ordlyden af den omtalte lov; men det er desværre ikke lykkedes mig at 'google' loven frem!
Er der nogen der kan hjælpe mig her??

Se venligst:
Teestrup sogn, Ringsted herred, Sorø amt, 1864-1892, opslag 13, nr.1 (13.januar 1873)
Venlig hilsen
Kåre Nielsen Abraham

Anne Marie Holck

Det er ikke lov nummer 189, men det journalnummer, som hans ansøgning er registreret under. Så du kan finde hans ansøgning samt begrundelse for navneændringen under det journalnummer i 1907 hos den anførte politimester, formentlig nu på Landsarkivet i København.

Kåre Nielsen Abraham

Ahaa!
Tak for hjælpen.
Mvh.
Kåre Nielsen Abraham

Bjarne Savkov

Hej Kåre
Jeg har også Peter Hansen (Staxen) i min database, er dog ikke i familie med ham. Har du fundet ud af hvorfor han ændrer navn til Staxen?

mvh

Bjarne Savkov
Venlig hilsen
Bjarne Savkov
medl.nr. 4454
www.savkov.dk

Kåre Nielsen Abraham

Til Bjarne Savkov

Vedr. Peter Staxen f. Hansen:

Jeg tjekkede hans aner grundigt; men fandt ingen "Stax", "Staxen" el. lign. blandt hans forfædre.
Så hvorfor han ændrede sit navn aner jeg ikke.

Min 3 x tipoldefar hed Stax Christophersen, født ca.1749 i Orup, Tybjerg sogn, Præstø amt. Han blev gaardejer på Hulebæksgaard i Hjelmsømagle, Sneslev sogn og døde der i 1827.
Han blev far til 9 voksne børn:
Karen, Ane, Maren, Birthe & Margrethe Staxdatter + Christopher, Hans, Lars & Jørgen Staxen.

Mvh.
Kåre Abraham



John Damm Sørensen

Citat fra: Anne Marie Holck [392] Dato 07 Jun 2015 - 11:50
Det er ikke lov nummer 189, men det journalnummer, som hans ansøgning er registreret under. Så du kan finde hans ansøgning samt begrundelse for navneændringen under det journalnummer i 1907 hos den anførte politimester, formentlig nu på Landsarkivet i København.

Der er ikke altid en begrundelse. Så vidt jeg ved er ansøgningerne ofte kasseret.

Jeg har vedlagt eksempel fra navneforandringsprotokollen for Lejre Herred fra 1916.

Hilsen
John